Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
GDPR gælder for dronebilleder, når de kan bruges til at genkende en person. Det kan være et ansigt i en have, en person på en altan eller en læsbar nummerplade. Bestiller en kommune eller en boligorganisation flyvningen, er den dataansvarlig, og droneoperatøren er databehandler. Derfor skal der være en databehandleraftale, før dronen letter.
Samtykke til at flyve hen over boliger er en helt anden regel. Den kommer fra dronereglerne, ikke fra GDPR. Her gennemgår vi begge dele, og hvad I skal have styr på som ejendomsejer.
Hurtige indblik
Indhold
En personoplysning er enhver oplysning, der direkte eller indirekte kan knyttes til en bestemt person. På dronebilleder er det typisk et genkendeligt ansigt, en nummerplade eller en person, der kan identificeres ud fra sted og tidspunkt.
Det er altså ikke droneflyvningen i sig selv, der gør GDPR relevant. Det er de billeder, flyvningen giver. Et ortofoto over et boligområde vil næsten altid få mennesker eller biler med, selv om formålet er tage eller grønne arealer. De tilfældige personoplysninger skal håndteres korrekt, også selv om ingen ønskede at optage dem.
Billeder af tagflader, facader og arealer uden genkendelige personer eller læsbare nummerplader er ikke personoplysninger. Termiske billeder af et tag viser varme og kulde, ikke ansigter. De vil derfor sjældent være personoplysninger.
Det afgørende er, hvad billedet faktisk viser, ikke hvad I ville med det. Et godt formål fritager ikke for reglerne, hvis der alligevel er en person med på billedet.
Datatilsynet beskriver rollerne sådan: den dataansvarlige afgør, hvorfor og hvordan oplysningerne behandles. Databehandleren behandler dem på den dataansvarliges vegne og efter dennes instruks.
Når en kommune bestiller en droneinspektion, er det kommunen, der bestemmer formålet. Kommunen er derfor dataansvarlig, også når en ekstern operatør flyver. Det samme gælder en boligorganisation, der bestiller flyvning over sine afdelinger.
En kommune vil typisk støtte sig på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Den dækker behandling, der er nødvendig for at løse en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse. Behandlingen skal være nødvendig og stå i forhold til formålet.
En almen boligorganisation er ikke en myndighed. Den vil derfor skulle bruge en anden hjemmel, fx en legitim interesse efter litra f i at dokumentere bygningernes tilstand. Afklar hjemlen med jeres egen databeskyttelsesrådgiver, før en større flyvning sættes i gang.
Artikel 28 kræver en skriftlig aftale mellem den dataansvarlige og databehandleren. Aftalen skal mindst beskrive:
En operatør, der ikke vil underskrive en databehandleraftale, bør I ikke bruge. Det er også et punkt, der hører hjemme i kravspecifikationen, når droneopgaven sendes i udbud.
Mange blander GDPR og retten til at flyve sammen. Det er to forskellige regelsæt. GDPR handler om billederne. Dronereglerne handler om flyvningen.
Efter dronereglerne skal fjernpiloten have samtykke fra ejere eller beboere for at flyve hen over beboelsesejendomme. Kravet gælder også haver og gårdspladser, der er afgrænset af hegn, hæk eller mur. Trafikstyrelsen har en samtykkeerklæring til flyvning over afgrænset ejendom, som kan bruges.
Reglerne findes i dronebekendtgørelsen, BEK nr. 1649 af 12. december 2023. Den blev ændret pr. 1. juli 2025, hvor en registrering som droneoperatør bl.a. blev gyldig i tre år ad gangen. Se Trafikstyrelsens oversigt over ændringerne. Hvem der skal give samtykke, og hvilke undtagelser der gælder, er gennemgået i vores artikel om dronelovgivning for ejendomsejere.
Artikel 5 kræver dataminimering. I må kun behandle de personoplysninger, der er nødvendige for formålet. For dronebilleder betyder det tre ting i praksis.
Tidspunkt, flyvehøjde og kameravinkel afgør, hvor mange mennesker der kommer med. En flyvning tidligt på dagen eller uden for skoletid giver færre personer på billederne. Kameraet rettes mod det, opgaven handler om, ikke mod naboens terrasse.
Ansigter og nummerplader kan sløres, inden dataene leveres. Så kan billederne bruges i driften uden at bære personoplysninger med. Det er bedre end at slette hele optagelser, for så mister I også dokumentationen af bygningen.
Billeder med personoplysninger må ikke gemmes længere end nødvendigt. Der findes ikke én frist, der passer til alle opgaver. Aftal derfor i databehandleraftalen, hvornår rådata slettes, og skriv fristen ind i jeres fortegnelse.
Personer på billederne har ret til at få at vide, at deres oplysninger behandles. Når oplysningerne ikke kommer fra personen selv, gælder artikel 14. Er det umuligt eller uforholdsmæssigt svært at oplyse hver enkelt, kan oplysningen gives på anden vis, fx ved et opslag i opgangen eller en besked på jeres hjemmeside.
Det er også god praksis at varsle beboerne, før dronen flyver. Det giver færre henvendelser og viser, at I har styr på processen. Klager en nabo, skal I kunne forklare formålet, hjemlen og hvad I har gjort for at begrænse optagelserne.
Kommuner og boligorganisationer skal føre en fortegnelse over deres behandlingsaktiviteter efter artikel 30. Dronebilleder bør stå som en selvstændig aktivitet. Tabellen viser, hvad der typisk skal med.
| Punkt | Eksempel for dronebilleder |
|---|---|
| Formål | Tilstandsvurdering af tage og facader, registrering af grønne arealer |
| Hjemmel | Artikel 6, stk. 1, litra e (kommune) eller litra f (boligorganisation) |
| Kategorier af personer | Beboere, naboer og forbipasserende, der tilfældigt kommer med |
| Kategorier af oplysninger | Billeder af personer og nummerplader |
| Modtagere | Droneoperatøren som databehandler, evt. rådgivere |
| Slettefrist | Aftalt frist for rådata, fx efter levering af slørede data |
| Sikkerhed | Adgangsstyring, log over adgang, opbevaring i EU/EØS |
Hvor dronedataene ender, har stor betydning for, om I kan dokumentere, at reglerne overholdes.
| Opbevaring | Styr på adgang og sletning | Egnet til ejendomsdrift |
|---|---|---|
| Filer på et drev eller en USB-nøgle | Svært. Ingen log, og ingen ved, hvem der har kopier | Nej. Data bliver liggende, og adgangen kan ikke dokumenteres |
| Generisk cloud-lager | Afhænger af, om udbyderen tilbyder databehandleraftale og opbevaring i EU/EØS | Kun med aktiv opfølgning |
| Platform til ejendomsdata med roller og adgangslog | Adgang styres pr. rolle, og det logges, hvem der har set hvad | Ja, når databehandleraftale og opbevaringssted er på plads |
Rådata på en USB-nøgle i en skuffe er ikke compliance, uanset hvor gode intentionerne er. Det afgørende er, at I kan vise, hvem der har adgang, og hvornår dataene slettes.
Hos B3D underskriver vi en databehandleraftale med kunden som standard. Dataene opbevares i EU/EØS. Ansigter og nummerplader sløres i de data, vi leverer.
I B3DCloud tildeles adgang via brugerroller, og platformen logger, hvem der har set hvad. Slettefristen for rådata aftales i databehandleraftalen. Hvem der ejer de færdige data, er en anden diskussion, som vi har samlet i artiklen om hvem der ejer dataene fra en tilstandsvurdering.
Ja, som udgangspunkt. Efter dronereglerne skal fjernpiloten have samtykke fra ejere eller beboere for at flyve hen over beboelsesejendomme og deres afgrænsede haver.
Kravet kommer fra dronereglerne, ikke fra GDPR. Der er snævre undtagelser, som er gennemgået i artiklen om dronelovgivning.
Kun hvis det viser noget, der kan knyttes til en person, fx et genkendeligt ansigt eller en læsbar nummerplade. Et ortofoto af tage og arealer uden personer er ikke omfattet.
Ved almindelig flyvehøjde er personer ofte for små til at kunne genkendes. Nærbilleder ved en inspektion kræver mere opmærksomhed.
Billeder med personoplysninger må kun gemmes, så længe de er nødvendige for formålet. Der findes ingen fast frist for alle opgaver.
Aftal en frist for rådata i databehandleraftalen. Slørede billeder uden personoplysninger kan gemmes som dokumentation af bygningen.
Sjældent. Et termisk billede af et tag viser temperaturforskelle, ikke ansigter.
Vær alligevel opmærksom, hvis billederne kan sige noget om de enkelte beboere, fx i en lille boligenhed.
Så overholder I ikke artikel 28, og det er jer som dataansvarlig, der står med ansvaret.
Datatilsynet kan udtale kritik, give påbud og politianmelde med indstilling om bøde.
Der er ikke et generelt krav om at varsle naboer. Men personer på billederne har ret til information, og et opslag eller en besked på hjemmesiden kan opfylde den.
Et varsel giver desuden færre henvendelser på dagen.
Skal I have flyvet jeres ejendomme, og vil I have persondata på plads fra start? Kontakt os, så sender vi en databehandleraftale sammen med tilbuddet.
Lær hvordan droneregistrering af afløbsbrønde og kloakdæksler på kommunale veje skaber et georefereret overblik inden vinteren. Læs om metode, integration og fordele.
Lær hvordan dronebaseret gravstedsregistrering og digitalt kirkegårdskort sikrer lovpligtig protokolføring og effektiv kirkegårdsdrift. Se processen fra orthofoto til GIS.
