Georadar til ledningssøgning i jorden

Georadar, Jordradar, GPR – Find rør og ledninger i jorden

Vi finder rør, kabler, tanke og fundamenter i jorden med georadar, uden at der skal graves, og leverer fundene som kort med koordinater. Vi har en portefølje på over 4.000 ejendomme især fra den almene og kommunale sektor. Vi har stor erfaring med digitalisering af ledningstegninger – hvad man gør, når ledningstegningerne ikke passer?
Find rør og ledninger i jorden med B3D! Man benytter en maskine, der kaldes enten georadar, jordradar eller GPR. Denne maskine kan scanne jorden og kortlægge præcist, hvor rør og ledninger befinder sig.

  • Hjælper dig hvis der ikke findes ledningsplaner for din ejendom
  • Hjælper dig med at kortlægge ledninger inden gravearbejde
  • Præcision ca. 5 cm
  • Larmer ikke, ingen specielle tilladelser.

Benyttes ofte sammen med

GIS, Digitalisering af kloaktegninger, find nedgravet olietank

Lad vores georadar-eksperter kontakte dig, hvis du har spørgsmål

Udfyld kontaktformularen, så sikrer vi at den helt rigtige medarbejder kontakter dig.

Kloakkort indscanning

Opdatering af kloaktegninger

Specielt på ældre ejendomme sker det, at man simpelthen ikke kan fremskaffe kloaktegninger – vi hjælper med at skabe overblik.

Læs mere
Ledninger gravearbejde

Afdæk ledninger inden gravearbejde

Ved gravearbejde kan det nemt skabe stor gene, forsinkelse og unødige udgifter, hvis man graver i en ledninger eller et rør.

Læs mere
Georadar

Hvad er en georadar?

En georadar er en maskine, der kan scanne flere meter ned i jorden og kortlægge rør og ledninger.

Læs mere
Mangler kloaktegninger

Hvad er en georadar, jordradar, GPR?

Maskinen kaldes både for georadar, jordradar og GPR. GPR står for “Ground Penetrating Radar”. En georadar benytter sig af elektromagnetiske bølger til at skabe detaljerede billeder af underjordiske strukturer, materialer og objekter. 

Hvordan fungerer georadar?

Georadar fungerer ved at sende korte pulser af radiobølger ned i jorden. Når disse bølger rammer en grænse mellem forskellige materialer (for eksempel mellem jord og sten eller mellem fugtig og tør jord), reflekteres de tilbage til overfladen. En receiver opfanger de reflekterede signaler og disse data bliver derefter analyseret for at skabe et billede af de underjordiske forhold. GPR-systemet kan give information om dybde, lagtykkelse, og tilstedeværelsen af objekter som rør, kabler eller endda gamle bygninger.

Digitalisering af kloaktegninger

Læs mere om digitalisering af kloaktegninger

Digitalisering af kloaktegninger vinder frem ved større bygningsejere i Danmark. Der bliver både skabt et overblik overkloakkerne, så man hurtigt kan skabe et overblik, når der er brug for det. Men ikke mindst er der en platform, hvor det er let at vedligeholde sine kloaktegninger, så I altid har et opdateret overblik!

Men hvad nu, hvis man ikke har tegninger på kloakken for alle bygninger eller hvis kloaktegningerne ikke passer med virkeligheden?

Vi kan, som en af de få i Danmark, skabe overblik over det, I ikke kan se! Ved at scanne området med en georadar kan vi kortlægge kloakkerne i det områder, hvor der ikke forefindes retvisende tegninger.

Det giver mening både i forhold til løbende vedligehold, men også i forhold til vedligeholdelsesbudgetter.

Georadarkortlægning af et vejkryds med farvede linjer for de fundne ledninger
Georadar sender signal ned gennem beton og jord og finder armeringsjern, plastrør og vandfyldt rør

Afdæk ledninger inden gravearbejde​

Jordradaren er den mest effektive metode til at kortlægge ledninger og rør, inden gravearbejde påbegyndes. Den sikrer, at I ved præcist, hvor I skal grave forsigtigt, og hvor der skal udvises særlig opmærksomhed for at undgå skader.

En kortlægning af rør og ledninger i jorden inden arbejdet starter, er en god forsikring, som kan spare jer bekymringen for at ramme kabler, rør eller andre objekter, som I ikke var bevidste om – og som ikke nødvendigvis fremgår af gamle tegninger.

Både omkostningen ved skader, men også forstyrrelsen af brugere i ejendommene kan undgås ved en scanning af jorden, der giver et klart overblik over skjulte installationer og potentielle forhindringer.

Georadar som supplement til LER

Professionelle graveaktører skal forespørge i Ledningsejerregistret (LER), inden de graver, og ledningsejerne skal udlevere ledningsoplysningerne inden for to timer. LER viser dog kun, hvor ledningerne er registreret – ikke nødvendigvis, hvor de faktisk ligger.

Den usikkerhed er indbygget i reglerne: den angivne nøjagtighed skal lægges ud som en zone på begge sider af ledningen, så en usikkerhed på halvanden meter betyder halvanden meter til hver side. I praksis møder vi ofte registreringer med en præcision omkring plus/minus to meter, og på ældre ledninger og gamle kloaktegninger kan afvigelsen være større.

Derfor bruger mange LER-udtrækket som udgangspunkt og georadaren til at få det verificeret på stedet. LER fortæller, hvad der bør ligge i jorden – georadaren viser, hvor det ligger, så I kan grave efter en kontrolleret måling frem for en bred sikkerhedszone.

Fordele ved georadar

Ikke-invasiv teknologi
Georadar kræver ikke fysisk indgreb i jorden og kan udføre undersøgelser skånsomt uden at beskadige belægning eller omgivelser.

Høj opløsning
Georadar giver præcise billeder af undergrunden og kan opdage selv små objekter og ændringer i jordens struktur.

Tids- og omkostningseffektivt
Undersøgelser udføres hurtigt og effektivt med resultater, der kan bruges med det samme – og uden dyr opgravning.

Bred anvendelse
Georadar anvendes bredt i byggeri, forsyning, arkeologi og kortlægning, hvor der er behov for præcis viden om undergrunden.

Kort kloakdæksler
Find rør i jorden med georadar

Anvendelsesområder for georadar

Georadar er et alsidigt værktøj, der benyttes i mange forskellige brancher, herunder byggeri, arkæologi, miljøundersøgelser og geoteknik. Her er nogle af de mest almindelige anvendelser.

Georadar er et avanceret værktøj, der bruges til at kortlægge underjordiske forhold inden for bl.a. byggeri, arkæologi og miljøundersøgelser. I byggeprojekter identificerer teknologien skjulte rør, kabler, fundamenter og analyserer jordens bæreevne for at sikre stabile konstruktioner. Den kan også afdække geotekniske udfordringer som revner eller variationer i jordens tæthed. Inden for arkæologi gør georadar det muligt at finde gravsteder, strukturer og artefakter uden at forstyrre jorden ved hjælp af elektromagnetiske målinger. Samtidig anvendes teknologien til at opdage jordforurening, undersøge grundvandsforhold og analysere geologiske strukturer, hvilket bidrager til bedre miljøbeskyttelse og sundhedsmæssig sikkerhed.

Ofte stillede spørgsmål

Georadar (jordradar / GPR) er en metode til at finde rør og ledninger i jorden uden at grave. Ved hjælp af radarsignaler kan man registrere objekter under terræn og få indsigt i deres placering og dybde.

 

Med georadar kan man identificere rør, ledninger og installationer i jorden, herunder elementer, som ikke er dokumenteret korrekt på eksisterende tegninger. Metoden anvendes, hvor der er behov for overblik over underjordiske forhold.

 

Ja. En georadar leder ikke efter metal, men efter forskelle i materialetætheden i jorden, og derfor registrerer den også rør af plast, beton og glasfiber samt nedgravede tanke, fundamenter og hulrum. Vandfyldte plastrør står typisk tydeligst frem, fordi kontrasten til den omgivende jord er størst. Det er en af de væsentligste forskelle på georadar og en almindelig kabelsøger.

En kabelsøger sporer et elektromagnetisk signal og finder derfor kun ledninger, der leder strøm, er af metal eller har en sporetråd. En georadar måler i stedet forskelle i jordens densitet og ser dermed også plastrør, betonrør, tanke, fundamenter og hulrum. De to metoder udelukker ikke hinanden, men georadaren giver det bredeste billede af, hvad der faktisk ligger i jorden.

En georadarundersøgelse udføres ved, at området systematisk scannes med jordradarudstyr, som sender signaler ned i jorden. De reflekterede signaler bearbejdes og bruges til at kortlægge underjordiske strukturer.

 

Ja. Georadaren køres hen over overfladen og sender signalet ned gennem asfalt, beton, fliser og græs, uden at der graves eller bores. Netop derfor bruges metoden på veje, pladser, parkeringsarealer og gårdrum, hvor det ikke er en mulighed at åbne belægningen for at se efter.

En georadar når i de fleste tilfælde omkring 4-5 meter ned. Rækkevidden afhænger af jordbunden: tør, sandet jord giver den største dybde, mens tung lerjord og meget vandmættet jord dæmper radarsignalet og reducerer den. Den reelle dybde kan derfor først fastlægges på stedet, når de første scanninger er kørt.

Georadar har fysiske grænser, som er værd at kende på forhånd. Tung lerjord og meget vandmættet jord leder strøm og dæmper signalet, så dybden bliver mindre. Kraftigt armeret beton kan skjule det, der ligger under armeringen. Og ligger flere ledninger tæt oven på hinanden, kan de være svære at skille ad. Vi siger det, hvis forholdene på stedet begrænser, hvad vi kan dokumentere.

Georadar bruges til at reducere risikoen for graveskader, da den giver viden om, hvor rør og ledninger ligger, før arbejdet påbegyndes. Det skaber et mere sikkert og kontrolleret grundlag for videre arbejde.

 

Nej. Professionelle graveaktører skal fortsat forespørge i Ledningsejerregistret (LER), inden de graver. Georadar er et supplement: LER fortæller, hvad der er registreret i jorden, mens georadaren måler, hvor tingene faktisk ligger. Det er især relevant, når registreringerne er gamle eller unøjagtige, og når der ligger ledninger, som aldrig er blevet registreret.

Georadar bruges typisk af kommuner, almene boligorganisationer, forsyninger, rådgivere og entreprenører – alle steder, hvor der skal graves, og hvor tegningerne ikke er til at stole på. De hyppigste opgaver er ledningssøgning før gravearbejde og byggemodning, opdatering af gamle kloaktegninger og lokalisering af nedgravede olietanke.

Efter opgaven får I en rapport, hvor de fundne rør, ledninger og objekter er tegnet ind på en situationsplan over arealet sammen med en angivelse af, hvor dybt de ligger. Kortlaget kan leveres i standard GIS-formater, så det kan lægges direkte ind i jeres eget kort- eller fagsystem og bruges videre i projektering, drift og vedligehold.

En georadaropgave starter ved 10.000 kr. ekskl. moms. Prisen afhænger af arealets størrelse, hvor mange ledninger og objekter der skal lokaliseres, hvilken belægning der scannes igennem (græs, asfalt, beton eller brosten), adgangsforholdene på stedet – herunder om der skal afspærres eller arbejdes uden for normal arbejdstid – og hvor detaljeret dokumentationen skal være. Kontakt os for et konkret tilbud.

Skal I have kortlagt ledninger i jorden?