Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
I bestiller en tilstandsvurdering med drone. I får en mappe med billeder og en rapport i PDF. To år senere skal bygningen granskes igen, og så viser det sig, at ingen kan finde de oprindelige filer — eller at de ligger hos en leverandør, I ikke bruger længere.
Det er ikke en teknisk fejl. Det er en aftale, der ikke blev skrevet.
Denne guide handler om det, der står i kontrakten frem for i rapporten: hvad I får leveret, i hvilke formater, hvem der har rettighederne bagefter, og hvad I selv må gøre med materialet.
Brugsret og ophavsret er ikke det samme. Efter ABR 18 har bygherren ret til at bruge materialet. Rådgiveren beholder rettighederne, medmindre andet aftales.
Fotografier er beskyttet i 50 år. Ophavsretsloven giver fotografen eneretten til billederne. Skal I kunne videregive dem, skal det aftales.
Formatet afgør genbrugsværdien. En PDF kan læses. Et georefereret kortlag kan bruges i jeres eget system.
Bed om rådata, ikke kun rapporten. Det er rådataene, der gør en ny leverandør mulig om tre år.
Kravet er EU, ikke Danmark. Persondata må ligge i EU og EØS. Uden for det kræver det et særskilt overførselsgrundlag.
En tilstandsvurdering med drone består af flere lag, og det er værd at holde dem adskilt, når I bestiller. Rapporten er kun det øverste.
Nederst ligger optagelserne: de enkelte billeder af tagflader og facader, hver med position og tidspunkt. Ovenpå ligger de beregnede produkter — et målfast 2D-dronekort og en 3D-model af bygningen. Øverst ligger tolkningen: registreringen af, hvad der er set, og vurderingen af, hvad det betyder.
Bygherreforeningen har beskrevet, hvordan den slags data bør indsamles og struktureres ensartet, i sin standardmetode til tilstandsvurdering. Pointen dér er den samme som her: værdien ligger i, at registreringen kan sammenlignes med den næste — ikke i selve rapporten.
Selve arbejdsdelingen mellem registrering og vurdering har vi beskrevet i artiklen om, at halvdelen af karakteren er udvendig.
Det nederste lag. De enkelte optagelser med position og dato. Det er dem, alle de øvrige produkter regnes ud fra.
Formatet afgør, om materialet kan bruges igen. Her er de gængse, og hvad de duer til:
En leverance, der kun består af det sidste punkt, er ikke forkert. Den er bare ikke digitalisering, og den kan ikke sammenlignes med noget om to år. Hvordan lagene lander i et fagsystem, er beskrevet under GIS-integration med dronedata og dronekort som GIS-kort.
Formaterne ligger i lag. Billeder, kort, vektorflader og rapport er fire forskellige ting — og kun nogle af dem kan genbruges.
Bruger I ABR 18, er spørgsmålet allerede reguleret. Bestemmelsen om immaterielle rettigheder i § 37 giver bygherren ret til at anvende materialet — ikke bare til opgaven, men også til den senere drift, vedligeholdelse, ombygning og tilbygning.
Den nævner udtrykkeligt "registrering af eksisterende forhold" som noget, bygherren kan anvende. En tilstandsregistrering er præcis det, så retten til at bruge den følger med.
Men samme bestemmelse siger også, at rådgiveren i øvrigt beholder alle rettigheder til det, rådgiveren har udarbejdet. Brugsret er altså ikke det samme som at eje. Vil I kunne overdrage materialet til en anden rådgiver, sælge ejendommen med dokumentationen eller offentliggøre billederne, skal det stå i aftalen.
Dronefotos er ikke bare filer. Efter ophavsretslovens § 70 har den, der fremstiller et fotografisk billede, eneret til at fremstille eksemplarer af det og til at gøre det tilgængeligt for almenheden. Den ret gælder i 50 år efter optageåret.
I praksis betyder det, at I uden en aftale kan bruge billederne til det aftalte formål, men ikke frit videregive eller publicere dem. Det er sjældent et problem i driften. Det bliver det, den dag materialet skal med i et udbud, en salgsopstilling eller en ansøgning.
Almene boligafdelinger skal hvert femte år have deres vedligeholdelses- og fornyelsesplaner igennem Landsbyggefondens eksterne granskning. Kommuner har tilsvarende tilbagevendende behov, når budgetterne skal lægges.
Det er dér, spørgsmålet bliver konkret. Kan materialet fra sidste gang ikke hentes frem og bruges, betaler I for at få det lavet forfra. Vi har samlet, hvad der bør ligge klar, i artiklen om hvilken dokumentation I skal have klar til granskningen.
Her er en udbredt misforståelse værd at rydde af vejen: der er ikke et krav om, at data skal ligge i Danmark.
Kravet handler om personoplysninger og om EU. Ligger materialet inden for EU og EØS, er der ikke tale om en overførsel til et tredjeland. Skal det uden for, kræver det et selvstændigt grundlag, og Datatilsynet beskriver reglerne for tredjelandsoverførsler.
Om der overhovedet er personoplysninger i en bygningsleverance afhænger af optagelserne. Billeder af tagflader er som udgangspunkt ikke personoplysninger. Billeder, hvor mennesker, biler eller haver kan identificeres, kan være det, og så skal behandlingen have et grundlag som alt andet.
Målet er jeres eget system. Kan lagene lægges ind hos jer, lever dokumentationen videre efter leverancen.
Fem punkter, der tager fem minutter at skrive og sparer en sag senere.
Ligger materialet i B3DCloud, er de to sidste punkter til at svare på. Gennemgangene ligger som droneinspektionsbilleder med dato, og de kan hentes ud i de formater, de blev leveret i. Det er også dét, der gør, at næste gennemgang kan lægges oven på den forrige frem for at starte forfra.
Den er ikke en byggeteknisk vurdering i sig selv. Flyvningen leverer registreringen. Karaktergivning og restlevetid er en rådgiverydelse oven på den.
Den dækker det udvendige. Tagrum, installationer og konstruktioner indefra kræver et fysisk eftersyn — se udvendig digitalisering for afgrænsningen.
Rådata er ikke det samme som brugbare data. En mappe med tusind billeder uden struktur er ikke et arkiv. Det er derfor, georeferencen og navngivningen skal aftales fra start.
En model er ikke automatisk en digital tvilling. Forskellen på niveauerne er gennemgået i artiklen om digital tvilling af ejendomme.
I har som udgangspunkt ret til at bruge dem, men ikke automatisk rettighederne til dem. Efter ABR 18 kan bygherren anvende materialet til projektet og til den senere drift, vedligeholdelse og ombygning.
Rådgiveren beholder i øvrigt rettighederne. Skal I kunne videregive eller offentliggøre materialet, skal det aftales særskilt.
Det kræver en aftale. Ophavsretsloven giver fotografen eneret til at gøre billedet tilgængeligt for almenheden, og den ret varer 50 år fra optageåret.
Det er nemt at aftale på forhånd og besværligt at rydde op i bagefter. Sig det, når I bestiller.
Bed om de georefererede originalbilleder, ortofotoet som GeoTIFF og de optegnede flader som GeoJSON eller shapefil. Rapporten kommer oveni som PDF.
Det er de tre første, der gør materialet brugbart i jeres eget system og for en anden leverandør senere.
Nej. Kravet knytter sig til personoplysninger, og det går på EU og EØS, ikke på landegrænsen. Ligger materialet inden for EU og EØS, er der ikke tale om en tredjelandsoverførsel.
Skal det uden for, kræver det et selvstændigt overførselsgrundlag. Spørg til, hvor leverandørens platform faktisk kører.
Billeder af tagflader og facader er som udgangspunkt ikke. Det ændrer sig, hvis mennesker, køretøjer eller private haver kan identificeres på optagelserne.
Derfor er det en god idé at aftale flyvehøjde og udsnit, så optagelserne holder sig til det, opgaven kræver.
Det afhænger helt af, hvad der blev aftalt om udlevering. Har I rådataene liggende i åbne formater, kan en ny leverandør regne videre på dem.
Har I kun rapporter, starter I forfra. Det er den mest almindelige og den dyreste af de fejl, vi ser.
Det afhænger af bygningsmassen og af, hvad materialet skal bruges til. For almene afdelinger giver den femårige granskning en naturlig kadence.
Værdien kommer først for alvor ved anden registrering, hvor udviklingen kan aflæses frem for tilstanden alene.
Skal I kunne bruge materialet igen om tre år?
Vi leverer de georefererede originalbilleder, kortlagene og modellen — ikke kun rapporten. Og vi skriver det ind i aftalen, så det ikke skal findes frem senere.
Lær hvordan dronebaseret gravstedsregistrering og digitalt kirkegårdskort sikrer lovpligtig protokolføring og effektiv kirkegårdsdrift. Se processen fra orthofoto til GIS.
Hvad koster en droneinspektion af en erhvervsbygning? Se prisniveauer, faktorer der driver prisen og hvornår en kampagne af flere bygninger betaler sig.
