Hvert femte år skal en ekstern, uvildig byggesagkyndig granske jeres vedligeholdelses- og fornyelsesplaner. Det, I bør have klar, er dokumentation af tag og facader, som viser, hvordan bygningerne ser ud i dag. Her gennemgår vi, hvad granskeren ser på, og hvilken dokumentation der gør planen lettere at forsvare.
Hurtige indblik
- Ekstern granskning sker hvert 5. år og er en systematisk række stikprøver af 20 udvalgte bygningsdele.
- Granskeren vurderer planen, ikke bygningen. Spørgsmålet er, om planen er retvisende, og om den omfatter de nødvendige aktiviteter.
- Mest værdi giver billeder og målinger af tag og facader med dato på, så I kan sammenligne fra gennemgang til gennemgang.
- Vi leverer dronebilleder af tag og facade, termisk inspektion og digitalisering som grundlag for granskningen.
- Start i god tid. Den første gennemgang viser tilstanden, den næste viser udviklingen.
Mange afdelinger oplever, at planen bygger på et skøn, ingen længere kan redegøre for. Nogen kiggede på taget for nogle år siden, skrev et tal, og siden har ingen efterprøvet det.
Denne guide handler ikke om selve granskningen. Den handler om, hvad I bør have liggende, når den kommer, og hvordan et ordentligt datagrundlag flytter samtalen med rådgiveren fra påstand til dokumentation.
Hvad ekstern granskning er
Ifølge Landsbyggefonden skal en ekstern og uvildig byggesagkyndig hvert 5. år vurdere, om vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne er retvisende. Granskningen er en systematisk række stikprøver af 20 udvalgte bygningsdele, så den er ikke en fuld gennemgang af hele afdelingen.
Driftsbekendtgørelsens § 64 beskriver, at det er tilstandsrapporten og planen, der granskes. Formålet er at vurdere, om de er retvisende og omfatter de nødvendige aktiviteter. Se bekendtgørelsens tekst.
Det handler ikke om at fange nogen i noget. Det er at sikre, at de henlæggelser, beboerne betaler til, svarer til det, bygningerne faktisk kommer til at kræve.
Landsbyggefonden har finansieret de første to runder. Fonden har også udviklet DCAB, Det Centrale Almene Bygningsregister, som skal understøtte granskningen, energimærkning og data om energiforbrug.
I den første runde havde boligorganisationerne 6 måneder til at kommentere den foreløbige rapport over for granskeren og Landsbyggefonden. Det fremgår af fondens inspiration til kommentering af granskningsrapporter. Tjek ved jeres egen granskning, hvilken frist der gælder, og hvordan I får rapporten.
Hvad granskeren leder efter
Granskeren vurderer to ting: om planen er retvisende, og om den omfatter de nødvendige aktiviteter. Det lyder enkelt, men det er to forskellige spørgsmål.
Er planen retvisende? Passer restlevetiderne med bygningsdelenes faktiske tilstand? En tagflade, der er sat til at holde i mange år endnu, skal helst se ud som en tagflade, der gør det.
Omfatter den det nødvendige? Er der bygningsdele, planen slet ikke nævner? Facader, altaner, kældre og udearealer er dem, der oftest mangler, fordi de ikke fejler noget lige nu.
Begge spørgsmål besvares lettest med materiale. Et tal uden belæg kan diskuteres. Et billede fra sidste år kan efterprøves.
Hvilken dokumentation tæller
Det er helt op til jer og jeres rådgiver, hvilket materiale der bruges. Tabellen viser, hvad vi typisk leverer, og hvad det viser.
| Dokumentation | Hvad den viser | Hvem leverer den |
|---|
| Dronebilleder af tag | Tagflader, tagrender, nedløb og inddækninger fra oven | B3D |
| Dronebilleder af facade | Revner, fuger, altaner og vinduespartier flade for flade | B3D |
| Termisk inspektion | Fugt, kuldebroer og svigtende isolering, som ikke kan ses med øjet | B3D |
| 3D-model eller ortofoto | Målfast materiale, så I kan måle højder og arealer på skærmen | B3D |
| Indvendig digitalisering | Trapperum, kældre og fællesarealer, som kan gennemgås fra en skærm | B3D |
| Tilstandsrapport og plan | Den officielle vurdering og de planlagte aktiviteter | Afdelingen og dens rådgiver |
| Restlevetid og vurdering | Den byggetekniske bedømmelse af bygningsdelen | Rådgiver eller byggesagkyndig |
Klimaskærmen
Tag, facader og overgangene imellem dem er ofte de bygningsdele med de største beløb i planen. De er også sværest at vurdere fra jorden. En bygningsinspektion med drone giver systematiske billeder af hele klimaskærmen på én dato.
Skal tagfladerne stå for sig, gennemgår vi dem ved taginspektion med drone, hvor også tagrender og nedløb kommer med. Skal facaderne ses særskilt, tager vi dem ved facadeinspektion. Er det restlevetiden på taget, der er til diskussion, kan en tagvurdering være en hjælp.
Ofte gør det en stor forskel, at materialet er målfast, så man kan måle et vindue, en bygningshøjde eller et tagareal. Derfor giver det mening at koble en udvendig digitalisering med 3D-model på. Vores tag- og facadeinspektion koster 5.000-10.000 kr. pr. ejendom ekskl. moms.
På facadesiden er det sjældent ét tal. Planen rummer typisk flere selvstændige poster, fx fuger, murværk, altaner og inddækninger. De har hver sin restlevetid, og de sættes ofte på skøn, fordi ingen kommer tæt nok på. Dronebilleder viser hver flade, også på de øverste etager.
Det, der ikke kan ses udefra
Fugt, kuldebroer og svigtende isolering optræder ofte i planen som en post, ingen kan dokumentere. En termisk inspektion gør dem synlige. Den koster 10.000-20.000 kr. ekskl. moms og er med rapport.
Termografi er en selvstændig opgave. Den kræver temperaturforskel og flyves i den kolde årstid eller før solopgang, så den laves ikke samtidig med den visuelle gennemgang.
Det indvendige
Trapperum, kældre og fællesarealer indgår i planen, men dokumenteres sjældent. Med indvendig digitalisering kan de gennemgås fra en skærm frem for ved en rundvisning.
Dialogen med rådgiveren
Her ligger den reelle gevinst, og den overses tit. Når afdelingen selv har materialet, skifter samtalen karakter. I stedet for at tage imod en vurdering kan I spørge ind til den: her er billederne af den tagflade, hvad ser du, som gør, at du sætter restlevetiden til otte år?
Det er ikke mistillid. Det er to parter, der kigger på det samme, så bestyrelsen kan deltage i en faglig samtale på lige fod.
Materialet er samtidig jeres, når I selv har bestilt det. Skifter I rådgiver, kan det følge med. Aftal formaterne på forhånd, så det kan bruges af andre.
Hvornår skal I gå i gang?
Ikke måneden før granskningen. Hav mindst én gennemgang før, for værdien stiger med antallet af gennemgange.
Den første gennemgang viser, hvordan bygningerne ser ud nu. Den anden, et eller to år senere, viser, hvor hurtigt noget udvikler sig. Det er udviklingen, der gør en restlevetid troværdig, og den kan ikke fremskaffes bagud.
Start med de bygningsdele, der har de største beløb i den nuværende plan. Er der afsat mange penge til en tagudskiftning, er taget det, der skal dokumenteres først.
Har afdelingen lige afsluttet en renovering, hører manglerne fra 1- og 5-årsgennemgangen hjemme i planen. Se 1-årsgennemgang, 5-årsgennemgang og mangelgennemgang. Skal planen omsættes til et projekt, fastholder forregistrering tilstanden, før håndværkerne går i gang. Står I foran en helhedsplan, kan samme data bruges som byggeteknisk dokumentation.
Hvordan I kommer fra enkeltopgaver til systematisk drift, har vi beskrevet i artiklen om datadrevet vedligeholdelsesplanlægning.
Hvad dokumentation ikke gør
Den erstatter ikke granskeren. Vurderingen af restlevetid er en byggeteknisk bedømmelse, som en fagperson skal foretage. Materialet er grundlaget, ikke svaret.
Den fritager jer ikke for planen. Billeder er ikke en vedligeholdelsesplan. De er det, planen kan bygges på og efterprøves imod.
Den viser ikke alt. Billeder viser overflader. Fugt i en konstruktion, råd i et spær eller korroderet armering kræver andre metoder, og nogle kræver, at nogen kommer fysisk til.
Den afgør ikke en uenighed alene. Den flytter diskussionen fra hukommelse til noget, begge parter kan se på.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor ofte skal en almen afdeling gennem ekstern granskning?
Hvert 5. år. En ekstern og uvildig byggesagkyndig vurderer, om vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne er retvisende.
Granskningen er en systematisk række stikprøver af 20 udvalgte bygningsdele. Landsbyggefonden har finansieret de første to runder.
Hvad gør vi, hvis vi er uenige i granskerens vurdering?
Kommenter rapporten med dokumentation. I den første runde var fristen 6 måneder fra modtagelsen.
Et svar med billeder og datoer vejer tungere end et, der bygger på hukommelsen.
Hvilke bygningsdele bør vi dokumentere først?
Dem med de største beløb i den nuværende plan. Er der afsat mange penge til tagudskiftning, er taget det, der skal efterprøves først.
Derefter facader og altaner, som ofte mangler helt i planen. Se, hvad en taginspektion og en facadeinspektion hver især dækker.
Hvem ejer materialet bagefter?
Det bør I aftale, når opgaven bestilles. Bestiller afdelingen selv, kan materialet følge med, hvis I skifter rådgiver eller administrator.
Aftal formater og aflevering på forhånd.
Hvad koster det at få dokumenteret en afdeling?
Tag- og facadeinspektion koster 5.000-10.000 kr. pr. ejendom ekskl. moms. Termisk inspektion med rapport koster 10.000-20.000 kr.
Rammeaftaler med mange ejendomme kan give 30-50 % lavere pris pr. ejendom. Se hvad en droneinspektion koster.
Gælder det også kommunale plejeboliger?
Ordningen omfatter afdelinger i almene boligorganisationer. Om den rækker ind over kommunalt ejede almene boliger, bør I få bekræftet hos Landsbyggefonden eller jeres administration.
Behovet for et dokumenteret grundlag er det samme uanset svaret.
Læs også
Har I granskning inden for de næste par år? Så er det nu, grundlaget skal bygges. Vi starter typisk med de bygningsdele, der fylder mest i planen. Kontakt os for en snak om jeres afdelinger.
Kilder