Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
En inspektionsrapport med drone er selve leverancen, når flyvningen er slut. Denne artikel handler om det, I får i hånden: hvilke filer rapporten består af, hvordan den er bygget op, og hvordan den bruges videre. Selve gennemgangen af taget er beskrevet på siden om bygningsinspektion med drone.
Vinklen her er altså outputtet frem for flyvningen. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016, og de fleste drøftelser om værdi handler sjældent om billedkvaliteten. De handler om, hvad rapporten kan bruges til, når den lander hos driften.
| Rapporten er et tillæg | Flyvning og rapport prissættes hver for sig. En taginspektion med drone ligger i de fleste tilfælde på 5.000-10.000 kr. Rapporten lægges oven i som sin egen post. |
| Opløsning og præcision er to ting | Ortofoto og 2D-kort leveres med cirka 1 cm pr. pixel. Præcisionen ligger normalt inden for 2 cm. Det ene handler om detaljen, det andet om placeringen. |
| Ingen fastpunkter i marken | Der flyves med RTK-GNSS. B3D lægger ikke fastpunkter (GCP) ud på ejendommen, og opgaven kræver derfor ingen opmåling på stedet først. |
| Leveringstiden følger antallet | Få ejendomme tager normalt 2-4 uger. En hel portefølje tager et par måneder. Er ejendommen beboet, går de første cirka 14 dage med varsling. |
| Formatet afgør genbrugsværdien | En PDF kan læses. Et georefereret ortofoto kan lægges ind i kommunens kortplatform. Aftal formaterne, før opgaven bestilles. |
Leverancen består typisk af tre dele: et ortofoto over hele ejendommen, en række stedfæstede detailbilleder og en fundliste, der binder de to sammen. De tre dele løser hver sin opgave. Mangler den ene, falder værdien af de to andre.
Et ortofoto er et luftfoto, der er rettet geometrisk op, så der kan måles i det. B3D leverer ortofoto og 2D-kort med en opløsning på cirka 1 cm pr. pixel. Præcisionen ligger normalt inden for 2 cm.
De to tal er ikke det samme. Opløsningen siger, hvor små detaljer der kan ses. Præcisionen siger, hvor rigtigt de ligger placeret på kortet. Blandes de sammen, bliver rapporten svær at bruge til mængder.
Flyvningen sker med RTK-GNSS, og der lægges ikke fastpunkter ud på ejendommen. For jer betyder det, at der ikke skal afsættes tid til opmåling på stedet, før dronen kan lette.
Hvert billede er tidsstemplet og knyttet til en position på bygningen. Det er dét, der gør rapporten brugbar bagefter. En håndværker kan finde skaden uden at lede, og en ny flyvning kan optages fra samme vinkel to år senere.
Detailbillederne kommer fra en tættere flyvning end oversigtsbillederne. Oversigten dækker hele fladen. Detaljen dokumenterer det enkelte fund. Begge lag hører med, hvis rapporten skal kunne stå alene over for en rådgiver.
Fundlisten er rapportens kerne. Hvert fund har en kode, et billede, en kort beskrivelse og en position på ortofotoet. Uden den kobling er leverancen en billedmappe, ikke en rapport.
Bygherreforeningen udgav i 2025 en standardmetode til tilstandsvurdering, som netop handler om at indsamle og strukturere data om bygningers tilstand ensartet. Samme logik gælder her. Strukturen afgør, om jeres ejendomme kan sammenlignes indbyrdes.
Rapporten er et tillæg til inspektionsopgaven og indgår ikke i flyveprisen. En taginspektion med drone koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr., og rapporten prissættes oven i efter omfang. Det er værd at få skilt ad i tilbuddet, så I kan se, hvad hver del koster.
Prisen pr. ejendom falder, når flere bygninger indgår i samme aftale. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, ligger rabatten på 30-50 %. De aktuelle rammer står samlet på siden om hvad en droneinspektion koster.
En rapport, der er sorteret efter filnavn, er ikke til megen nytte. Den skal følge bygningen frem for kameraet. Rækkefølgen nedenfor er den, der giver færrest overraskelser bagefter.
Beslut først, hvilke bygningsdele rapporten skal dække. Tag, facader, tagrender, inddækninger og tekniske installationer på taget er de typiske kategorier. Flyvebanen planlægges derefter, så hver kategori bliver dækket systematisk.
Der flyves i to niveauer. Oversigtsflyvningen giver ortofotoet, mens den lavere detaljeflyvning giver nærbillederne. Rapportens struktur bestemmer altså flyvningen, ikke omvendt.
Råbillederne bliver behandlet til et ortofoto og en 3D-punktsky. Derefter markeres hvert fund som et punkt på ortofotoet. Punktet bærer en skadekode, et billede og en beskrivelse.
Bed om rådataene som en del af leverancen. Så kan materialet bearbejdes igen senere med nye værktøjer, uden at ejendommen skal flyves om.
Fundene sorteres efter alvor. En brugbar tredeling er kritisk, observeret og dokumenteret. Kritisk kræver handling nu, observeret bør følges op, og dokumenteret er registreret uden krav om handling.
Tredelingen er det, der gør rapporten til et beslutningsgrundlag. En bestyrelse i en boligorganisation kan læse prioriteringen uden at åbne et eneste billede.
Brug listen her, når I skal vurdere et tilbud eller en modtaget rapport. Den kan også skrives direkte ind i en kravspecifikation.
| Element | Hvorfor det skal med |
|---|---|
| Ortofoto over hele ejendommen | Giver et målfast overblik og er det lag, alle fund placeres på. |
| Stedfæstede detailbilleder | Gør det muligt at finde skaden igen uden at lede efter den. |
| Fundliste med kode, billede og position | Binder fund og bygningsdel sammen, så andre end piloten kan læse rapporten. |
| Prioritering i tre niveauer | Gør rapporten til et beslutningsgrundlag frem for en billedsamling. |
| Dato, vejrforhold og pilotoplysninger | Er forudsætningen for, at en tredjepart kan vurdere optagelserne. |
| Rådata og aftalte eksportformater | Afgør, om materialet kan genbruges i jeres egne systemer senere. |
Rapporten får først værdi, når den bliver til et tal i et budget. Fundlisten er allerede sorteret efter alvor, og den sortering kan oversættes til en prioriteret opgaveliste. To flyvninger med tid imellem giver desuden en udvikling frem for et øjebliksbillede.
Kommunerne indberetter allerede vedligeholdelsestilstand. I Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde sker det på en karakterskala fra 1 til 5, hvor 1 er bedst. En ensartet rapport gør karakteren lettere at give og lettere at forsvare.
Sammenligning på tværs kræver, at ejendommene er dokumenteret ens. Derfor betyder formatet mere end den enkelte rapport. Emnet er foldet ud i artiklen om datadrevet vedligeholdelsesplanlægning.
I den almene sektor er kravet konkret. Landsbyggefonden oplyser, at vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne hvert femte år skal granskes eksternt. Granskningen gennemgår 20 udvalgte bygningsdele som stikprøver.
Taget er en af de bygningsdele, der er dyrest at tage fejl af. En opdateret rapport med billeder af hele tagfladen gør forberedelsen lettere. Læs mere om, hvordan dronedata skaber værdi i boligorganisationers drift.
Skal der indhentes tilbud, fungerer rapporten som udbudsgrundlag. Ortofotoet giver arealerne, og fundlisten giver mængderne. En håndværker kan prissætte ud fra dokumentationen frem for ud fra et skøn på stedet.
Stil kravene til de digitale leverancer, før opgaven bestilles. Molios IKT-værktøjer til aftale og kommunikation er byggeriets standard for netop det. De fastlægger, hvilke digitale ydelser der aftales, og hvordan mappestruktur, filnavngivning og metadata skal se ud.
Samme princip kan bruges på en inspektionsopgave. Skriv i kravspecifikationen, hvilke formater I skal have leveret. Et georefereret ortofoto, en punktliste med koordinater og en PDF til arkivet dækker de fleste behov.
Ender rapporten i en mappe på et drev, går det meste af værdien tabt. Dokumentationen skal kunne læses af de systemer, driften bruger til daglig. B3D kobler i praksis data til Dalux, DBD (Digital Bygningsdata) og NTI FM samt til GIS-systemer.
Molio har med A845 – Data til drift anvist en metode til at indsamle og strukturere data til bygningsdrift. Brug den som tjekliste for, hvad driften reelt har brug for at få leveret.
I B3DCloud ligger ortofoto, inspektionsbilleder og fund samme sted. Driften kan se, hvornår en ejendom sidst blev fløjet, og hvad der blev fundet. Bestyrelse, rådgiver og forsikringsselskab arbejder på de samme filer.
Platformen koster 2.500 kr. plus moms om året for op til fire ejendomme (indeks 2026), og prisen stiger gradvist med antallet af ejendomme. Se også artiklerne om FM-systemintegration af dronedata og om GIS-integration med dronedata.
Leveringstiden følger antallet af ejendomme. For nogle få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til færdig leverance. En hel kommunal eller almen portefølje tager et par måneder.
Er ejendommen beboet, skal beboerne varsles først. De første cirka 14 dage går med varslingen, så beboerne har rimelig tid til at se den. Derefter går der et par uger til selve opgaven, når det drejer sig om nogle få ejendomme.
En dronerapport er dokumentation, ikke en faglig vurdering. Den erstatter hverken en bygningssagkyndig eller den lovpligtige tilstandsrapport ved salg af et enfamiliehus. Til gengæld giver den billeddækning af flader, som ellers kræver lift eller stillads.
Rapporten dækker heller ikke det, et almindeligt kamera ikke kan se. Fugt under tagpap, kuldebroer og fejlisolering kræver et varmefølsomt kamera. Det er en termisk inspektion, og den er sin egen flyvning, fordi den kræver temperaturforskel frem for dagslys.
Skal taget vurderes fagligt bagefter, hører det under tagvurdering. Rapporten er grundlaget for vurderingen. Den er ikke vurderingen selv.
“Dokumentation” er ikke et formål. Skal rapporten bruges til forsikring, vedligeholdelsesplan, udbud eller granskning? Svaret bestemmer, hvad der skal fotograferes, og hvordan rapporten struktureres.
Én flyvning viser en tilstand. To flyvninger viser en udvikling, og det er udviklingen, der afgør, om taget kan vente et år mere. Læg derfor intervallet ind i vedligeholdelsesplanen fra start.
Dato, vejr og pilotoplysninger hører med i rapporten. Uden dem kan en tredjepart ikke vurdere optagelserne, og det gælder især i en forsikringssag. Det rammer også en termisk optagelse, hvis den er lavet på et forkert tidspunkt af døgnet.
Rapporten er et tillæg til inspektionsopgaven og indgår ikke i flyveprisen. Selve taginspektionen med drone koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr., og rapporten lægges oven i efter omfang.
Ved en rammeaftale med et større antal ejendomme falder prisen med 30-50 %. Bed om at få flyvning og rapport prissat hver for sig i tilbuddet.
For nogle få ejendomme er den normale leveringstid 2-4 uger fra aftale til færdig leverance. Skal en hel portefølje dækkes, tager det et par måneder.
Er ejendommene beboede, kommer varslingen først. De første cirka 14 dage går med den, og derefter følger selve opgaven.
Ortofoto og 2D-kort leveres med en opløsning på cirka 1 cm pr. pixel, og præcisionen ligger normalt inden for 2 cm. Det er rigeligt til at beskrive udstrækningen af et skadesområde.
Flyvningen sker med RTK-GNSS, og der lægges ikke fastpunkter ud på ejendommen. Skal der projekteres et nyt tag, er en egentlig opmåling stadig det rigtige.
Ja, hvis den indeholder pilotoplysninger, dato, flyvebetingelser og stedfæstede billeder med tidsstempel. Uden de oplysninger kan selskabet ikke vurdere, hvad billederne viser.
Kravene varierer mellem selskaber. Spørg derfor jeres eget selskab, inden inspektionen bestilles.
Ja. B3D kobler i praksis data til Dalux, DBD og NTI FM samt til GIS-systemer. Aftal formaterne i kravspecifikationen, ikke efter leveringen.
Aftal samtidig navngivning og mappestruktur. Det er ofte dét, og ikke selve filformatet, der afgør, om materialet kan bruges.
En tilstandsrapport er lovpligtig ved salg af enfamiliehuse og laves af en beskikket bygningssagkyndig på stedet. En inspektionsrapport med drone er ikke lovpligtig og dokumenterer flader, som er svære at komme til.
De to ting supplerer hinanden. Dronerapporten er et grundlag, den sagkyndige kan vurdere ud fra.
Der findes ikke ét fast interval. Knyt frekvensen til vedligeholdelsesplanen, og se oftere på de tage, hvor der allerede er registreret fund.
I den almene sektor giver granskningen hvert femte år et naturligt holdepunkt for, hvornår dokumentationen skal være opdateret.
Overvejer I at komme i gang? Se, hvordan en droneinspektion af jeres ejendomsportefølje kan skrues sammen, og start eventuelt med en afgrænset pilot på nogle få bygninger.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
