Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Før en drone letter over jeres tag, er der nogle få ting, der skal være på plads. Hvem må flyve? Hvad skal operatøren kunne vise frem? Og hvornår skal beboerne spørges først? Dronelovgivning i Danmark lyder tungt, men den kan koges ned til spørgsmål, en ejendomsejer selv kan stille.
Denne guide er skrevet til ejendomsejere, boligorganisationer og kommunale forvaltere. Den forklarer, hvem der bestemmer reglerne, hvordan flyvninger deles op, hvornår der skal indhentes samtykke, og hvad I bør bede leverandøren dokumentere. Alt herunder bygger på Trafikstyrelsens og EASA’s egne oplysninger.
| Reglerne er europæiske, tilsynet er dansk | Grundlaget er EU-forordning 2019/947. Trafikstyrelsen er den danske myndighed, udsteder certifikater og tilladelser og fører tilsyn. |
| Tre kategorier: open, specific og certified | Inddelingen følger risikoen. De fleste inspektioner af tage og facader kan flyves i open, altså den åbne kategori. |
| A2 og A3 handler om afstand | A2 dækker flyvning tæt på mennesker. A3 dækker flyvning langt fra mennesker og kræver afstand til beboelse og erhverv. |
| Beboelse kræver samtykke | Skal dronen flyve hen over en bolig med tilhørende have eller gårdsplads bag hegn eller hæk, skal ejere eller beboere sige ja. |
| Operatøren skal kunne dokumentere fire ting | Registrering, certifikat, ansvarsforsikring og logbog. Bed om papirerne, før aftalen skrives under. |
| Billeder er også persondata | Optagelser med genkendelige personer er omfattet af databeskyttelsesreglerne. Formål, opbevaring og sletning skal aftales fra start. |
Droner hører under Trafikstyrelsen. Styrelsen driver portalen droneregler.dk, udsteder dronecertifikater, behandler ansøgninger om tilladelser og fører tilsyn med operatørerne. Der findes ikke en særskilt dansk dronelov. Reglerne er et lag af europæiske og danske bestemmelser, der virker sammen.
Selve grundlaget er EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer for operation af droner. Ved siden af den ligger forordning 2019/945, som stiller kravene til selve dronerne og deres klassemærkning. Oven på det ligger danske bekendtgørelser og luftfartsloven. Trafikstyrelsen opdaterer de danske regler løbende.
Ansvaret for at kende reglerne ligger hos operatøren, ikke hos jer. I skal ikke selv læse forordninger for at få jeres tage fotograferet. Men I har en klar interesse i at vide, hvad I kan spørge om, og hvad et fornuftigt svar lyder som.
Reglerne ændrer sig desuden med jævne mellemrum. Seneste større danske justering trådte i kraft 1. juli 2025. Baggrunden og de praktiske konsekvenser er beskrevet i artiklen om de nye droneregler fra 1. juli.
EU deler alle droneflyvninger op efter risiko. De tre kategorier hedder open, specific og certified. Kategorien afgør, hvad piloten skal kunne, og om der skal søges tilladelse først.
Open er kategorien med lav risiko. Her flyves der højst 120 meter over terræn og altid inden for synsvidde. Der må aldrig flyves hen over menneskeforsamlinger. Trafikstyrelsen bruger desuden en 1:1-regel om afstand: flyver dronen i 50 meters højde, skal den holde 50 meter vandret afstand.
Der skal ikke søges tilladelse i open. Til gengæld skal piloten have det rigtige certifikat, og operatøren skal være registreret. De fleste inspektioner af tage, facader og udearealer kan planlægges, så de holder sig her.
Specific er kategorien med mellemhøj risiko. En flyvning havner her, hvis den ikke kan holde sig inden for kravene i open. Det gælder blandt andet flyvning over 120 meter, flyvning uden for synsvidde, droner over 25 kg og droneshows med flere fartøjer.
I specific skal operationen godkendes først. Der findes flere veje: standardscenarier, foruddefinerede risikovurderinger, en fuld SORA-risikovurdering eller et LUC-operatørcertifikat. Trafikstyrelsen kræver en operationsmanual og skrevne procedurer, fra træning til nødsituationer. Det er derfor, godkendelsen tager tid og bør være på plads, før opgaven aftales.
Certified er kategorien for de mest risikofyldte operationer. Kravene ligner dem, der stilles til almindelig luftfart. Kategorien er ikke relevant for inspektion og kortlægning af ejendomme, og den bør ikke dukke op i et tilbud på en taginspektion.
Inden for den åbne kategori findes tre underkategorier. De handler om afstanden til mennesker, og de er den del af regelsættet, der oftest afgør, hvordan en opgave kan planlægges.
A1 dækker de letteste droner. Der må ikke bevidst flyves hen over uvedkommende personer. A2 er underkategorien tæt på mennesker. Her skal dronen som udgangspunkt holde mindst 30 meter vandret afstand til uvedkommende. Har dronen en lavhastighedsfunktion, kan afstanden reduceres til 5 meter. A3 er underkategorien langt fra mennesker. Her skal der holdes mindst 150 meter til områder, der bruges til beboelse, erhverv eller rekreation.
Trafikstyrelsen udsteder to certifikater til den åbne kategori: et teoretisk A1/A3-certifikat og et A2-kompetencecertifikat. Begge gælder i fem år og skal fornys med en supplerende prøve. Klassemærkningen på dronen afgør, hvilken underkategori den må bruges i.
Kravene får direkte betydning på en beboet ejendom. En boligblok med legeplads, parkering og gangstier har sjældent 150 meter fri afstand. Skal taget fotograferes tæt på, peger det derfor mod A2 og en drone i den rigtige klasse.
Det er også her, planlægningen tjener sig ind. Flyves der uden for myldretid, og er området afspærret i den halve time, flyvningen tager, bliver opgaven både enklere og mere lovlig. Hvad en gennemgang så kan vise, er beskrevet på siden om bygningsinspektion med drone.
Det korte svar er nej, ikke uden videre. Luftrummet er reguleret af luftfartsreglerne, men dansk ret stiller et selvstændigt krav om samtykke ved overflyvning af beboelse. Det er den regel, ejendomsejere oftest bliver overraskede over.
Trafikstyrelsen oplyser, at fjernpiloten skal have samtykke fra beboere eller ejere for at overflyve beboelsesejendomme. Kravet gælder også de tilhørende haver, gårdspladser og lignende arealer, når de er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende.
Ved ejerlejligheder skal samtlige ejere give samtykke. En bestyrelse kan få fuldmagt til at give det på ejernes vegne. Det er værd at afklare tidligt, for det er den del af forberedelsen, der tager længst tid på en større ejendom.
Der gælder desuden en regel om uvedkommende personer. De må som udgangspunkt ikke opholde sig i flyve- og sikkerhedsområdet. Er de der alligevel, skal de have givet udtrykkeligt samtykke og have fået klare sikkerhedsanvisninger.
Der findes undtagelser, og de er snævre. Samtykke er ikke nødvendigt, hvis operatøren efter anden lovgivning har ret til at komme ind på ejendommen. Det samme gælder ved overflyvning begrundet i kritisk infrastruktur. Endelig kan Trafikstyrelsen i sjældne tilfælde give en særlig tilladelse.
For en kommune eller en boligorganisation, der bestiller flyvning over egne bygninger, er billedet enklere. Ejeren og bestilleren er den samme. Men lejere er ikke ejeren, og deres boliger med tilhørende afgrænsede arealer skal stadig håndteres.
Beboede ejendomme skal varsles. Beboerne skal have rimelig tid til at læse varslingen, og de første cirka 14 dage af en opgave går derfor med det. Det er ikke spildtid, men en del af planlægningen.
En kort og konkret varsling forebygger samtidig de fleste klager. Skriv, hvornår der flyves, hvad der fotograferes, og hvad billederne skal bruges til. Bekymringen for at blive overvåget er reel og bør tages alvorligt. Emnet er foldet ud i artiklen om droner og privatliv.
Danmark er dækket af geografiske dronezoner. Trafikstyrelsen offentliggør et interaktivt dronezonekort, hvor operatøren kan se, hvor der må flyves, og hvor der er restriktioner. Kortet opdateres løbende.
Nogle zoner kræver ansøgning hos Trafikstyrelsen. Det gælder blandt andet flyvesikringskritiske områder, sikringskritiske områder og Natura 2000-områder. Ligger ejendommen tæt på en lufthavn, et militært anlæg eller et beskyttet naturområde, skal det afklares i planlægningen.
Zonetjekket er operatørens opgave, ikke jeres. I bør til gengæld bede om at få det dokumenteret, at det er gjort før hver flyvning. Der kan også komme midlertidige restriktioner oveni, som ingen kan planlægge sig ud af. Et eksempel er beskrevet i indlægget om droneaktivitet og tryghed i dansk luftrum.
Her bliver reglerne konkrete. Trafikstyrelsen stiller fire krav, som en erhvervsmæssig droneoperatør altid skal opfylde, og som I kan bede om at se.
For det første registrering. Virksomheden skal være registreret som droneoperatør, og operatørnummeret skal være påført dronen. For det andet dronecertifikat til den underkategori, der flyves i. For det tredje ansvarsforsikring: Trafikstyrelsen kræver en gyldig ansvarsforsikring til dronen. For det fjerde logbog, som professionelle fjernpiloter skal føre over alle flyvninger uanset dronens vægt.
To tekniske krav er allerede trådt i kraft, og de forveksles ofte med noget, der først kommer. EASA oplyser, at der fra 1. januar 2024 er krav om et aktivt og opdateret system til fjernidentifikation. Kravet gælder alle droner i den specifikke kategori og alle klassemærkede droner i den åbne kategori.
Samtidig gælder, at droner købt efter 1. januar 2024 skal være C-mærkede. Mærkningen viser, hvilken klasse dronen tilhører, og dermed hvilken underkategori den må bruges i. En ældre drone uden mærkning over 250 gram skal holde mindst 150 meter til områder med beboelse og erhverv.
Fem spørgsmål er nok til at afgøre, om en leverandør har styr på det. Bed om operatørnummeret. Bed om kopi af certifikatet for den underkategori, opgaven kræver. Bed om forsikringspolicen. Spørg, hvordan zonetjek og eventuelle ansøgninger håndteres. Spørg til sidst, hvem der indhenter samtykker fra beboere.
Kan de fem svar ikke gives skriftligt, er det ikke et forhandlingsspørgsmål. Det er et fravalg. Hos B3D er piloterne certificerede og registrerede, og hver flyvning dokumenteres, så materialet kan fremvises ved behov.
En droneflyvning producerer billeder, og billeder kan indeholde personoplysninger. Datatilsynet skriver, at databeskyttelsesreglerne gælder enhver behandling af personoplysninger, herunder billeder. Tilsynet peger samtidig på to pligter, der er lette at overse.
Den ene er sletning. Billed- og lydoptagelser med personoplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige til formålet. Den anden er oplysningspligten over for de personer, der optræder på optagelserne. Begge dele bør stå i aftalen med operatøren, ikke opstå som spørgsmål bagefter.
Der er tre greb, som virker. Flyv lodret ned over tagfladen frem for skråt ind mod naboens vinduer. Vælg tidspunkter med få mennesker på arealerne. Og sløring af genkendelige personer bør ske i behandlingen, ikke først når nogen klager.
Formålet skal desuden være afgrænset og skrevet ned. En gennemgang, der skal finde skader på et tag, har ikke brug for billeder af altaner og haver. Jo snævrere formålet er, jo lettere er resten.
Spørgsmålet om opbevaring er lige så vigtigt som selve flyvningen. Afklar, hvor materialet ligger, hvem der har adgang, hvor længe det gemmes, og hvordan det slettes. En mappe på en tilfældig server er sjældent et godt svar.
Ligger materialet i stedet i et system med styret adgang, kan det deles med rådgiver, håndværker og bestyrelse uden at sende filer rundt på mail. Det er den funktion, B3DCloud som platform til ejendomsdokumentation løser. Adgangen kan tildeles og fjernes igen, og det kan dokumenteres, hvem der har set hvad.
Mange driftsafdelinger overvejer at købe en drone. Det kan give mening, men regnestykket handler sjældent om dronens pris. Det handler om, hvem der bærer pligterne. Tabellen viser fordelingen.
| Forhold | Egen drone i driften | Certificeret operatør |
|---|---|---|
| Certifikat | Medarbejderen skal bestå prøven og forny hvert femte år | Ligger hos leverandøren |
| Registrering | Organisationen skal registreres som droneoperatør | Ligger hos leverandøren |
| Forsikring | Egen ansvarsforsikring til dronen skal tegnes | Skal dokumenteres af leverandøren |
| Zonetjek og ansøgninger | Skal gøres før hver flyvning af jer selv | Rutine hos leverandøren |
| Samtykke og varsling | Jeres opgave, uanset hvem der flyver | Jeres opgave, men leverandøren hjælper med teksten |
| Databehandling | Formål, opbevaring og sletning skal styres internt | Aftales skriftligt med leverandøren |
| Bearbejdning af materialet | Billederne skal stadig gennemgås og beskrives af en fagperson | Indgår som rapport, der er et tillæg til flyvningen |
Egen drone kan være det rigtige til hurtige kig mellem de planlagte gennemgange. Skal hele porteføljen dokumenteres ensartet, vejer pligterne tungere end anskaffelsen. Vil I gerne selv kunne flyve, findes der dronekurser til kommuner og boligorganisationer, som tager udgangspunkt i de krav, der er beskrevet ovenfor.
Reglerne påvirker både pris og tidsplan, og det er værd at kende rækkefølgen. En visuel taginspektion med drone koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. Rapporten er et tillæg til flyvningen, ikke en del af flyveprisen.
Prisen per ejendom falder, når flere bygninger kommer med i samme runde. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, ligger besparelsen på 30-50 %. Hvad der ellers driver prisen, står på siden om hvad en droneinspektion koster.
På tid skal I regne med to ting. For nogle få ejendomme er den normale leveringstid 2-4 uger fra aftale til færdigt materiale. En hel portefølje tager typisk et par måneder. Hertil kommer varslingen af beboerne, som lægger cirka 14 dage foran opgaven. Skal taget gennemgås konkret, er fremgangsmåden beskrevet i artiklen om taginspektion med drone.
Nej. Ansøgninger om flyvning i geografiske dronezoner indgives af droneoperatøren, som også skal være registreret og have de rette certifikater.
Jeres opgave er en anden. I skal sikre, at samtykker fra beboere er indhentet, og at beboerne er varslet i god tid.
Ikke uden samtykke. Kravet om samtykke omfatter beboelsesejendomme og de tilhørende haver, gårdspladser og lignende arealer, når de er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende.
Samtykket skal komme fra ejere eller beboere. Ved ejerlejligheder skal samtlige ejere give det, men en bestyrelse kan få fuldmagt til at give det på deres vegne.
I den åbne kategori er grænsen 120 meter over terræn, og dronen skal hele tiden være inden for pilotens synsvidde.
Skal der flyves højere eller uden for synsvidde, rykker opgaven over i den specifikke kategori. Så skal operationen godkendes af Trafikstyrelsen, før der flyves.
Så flyves der ikke hen over den pågældende bolig og dens afgrænsede arealer. Flyveplanen lægges om, så ruten går uden om.
I praksis kan taget som regel stadig dokumenteres fra en anden vinkel. Det koster lidt mere planlægning, og det bør afklares før flyvedagen, ikke på den.
Ja, hvis organisationen er registreret som droneoperatør, medarbejderen har certifikat til den underkategori, der flyves i, og der er tegnet ansvarsforsikring til dronen.
Dertil kommer logbog over alle flyvninger og et operatørnummer på dronen. Reglerne om samtykke og persondata gælder på samme måde som ved en ekstern leverandør.
Så længe de er nødvendige til det formål, de blev optaget til. Datatilsynet oplyser, at optagelser med personoplysninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige.
Der findes ingen fast frist, der passer til alle opgaver. Derfor bør formål og opbevaringsperiode aftales skriftligt, før flyvningen sættes i gang.
Fem punkter dækker det meste: operatørnummer, certifikat, forsikring, ansvaret for zonetjek og ansvaret for samtykker.
Læg dertil et afsnit om dataene. Hvad er formålet, hvor opbevares materialet, hvem har adgang, og hvornår slettes det igen?
Skal der flyves over jeres ejendomme? Se, hvordan en droneopgave med certificeret operatør kan skrues sammen, og start eventuelt med en afgrænset pilot på nogle få bygninger.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
