Hvem har ansvaret for vinterbekæmpelse, hvilke arealer skal ryddes, hvad et vinterkort viser, og hvordan drift og entreprenør bruger det.
Vinterbekæmpelse er snerydning og glatførebekæmpelse på de arealer, der skal være sikre at færdes på. Et dronekort gør det tydeligt, hvilke arealer det er, hvor store de er, og hvem der gør hvad. Her gennemgår vi ansvaret, arealerne, hvad et vinterkort viser, og hvordan det bruges i hverdagen.
Hurtige indblik
Vinterbekæmpelse dækker snerydning og glatførebekæmpelse. Pligten følger ejerskabet, og kommunens vinterregulativ afgør detaljerne.
Kørebaner, parkeringspladser, stier, fortove, trapper og indgange måles op fra dronekort i m² og løbende meter.
Vinterkortet viser prioritet 1, 2 og 3 og grænsen mod naboen.
Der laves ét kort til sneploven og ét til den, der går med skovlen.
B3D har lavet vinterkort til over 1.500 ejendomme. Kortet deles med entreprenøren og kan vises til beboerne.
Vinterbekæmpelse er to opgaver. Den ene er at fjerne sne. Den anden er at forhindre eller fjerne glat føre, typisk med salt eller grus.
Målet er, at beboere, ansatte og gæster kan færdes sikkert på ejendommen, både som bilister og som fodgængere, uanset hvordan vinteren udvikler sig.
Opgaven ser enkel ud, men den afhænger af et godt overblik over ejendommens udearealer. Man skal vide, hvilke arealer der findes, hvor store de er, og hvilke der skal ryddes først. Det overblik giver et dronekort.
Hvem har ansvaret?
Som hovedregel er det grundejeren, der skal rydde sne og bekæmpe glatføre på sin egen grund. Det gælder også fortov og sti langs ejendommen. Detaljerne står i kommunens vinterregulativ, og de varierer fra kommune til kommune.
Mariagerfjord Kommunes vinterregulativ fra 2023 er et eksempel. Her skal grundejere i byer og bymæssige områder rydde fortov og sti for sne snarest muligt efter snefald. Trapper op til ejendommen skal altid ryddes og glatførebekæmpes. På private fællesveje omfatter pligten hele færdselsarealet, også kørebane og parkering.
Kommunen tager sig af de offentlige veje. Den bekæmper ikke glatføre på indkørsler til ejendomme. Tjek derfor altid jeres egen kommunes regulativ, før I fordeler opgaverne.
I en boligorganisation eller en grundejerforening kan opgaven lægges ud til en entreprenør. En aftale med en entreprenør fjerner som udgangspunkt ikke ejerens ansvar for, at arealerne er sikre. Derfor er det vigtigt, at begge parter har samme oplysninger om arealerne.
Hvilke arealer skal ryddes?
På en typisk ejendom er der flere slags arealer. De ryddes på hver sin måde, og derfor måles de op hver for sig. Tabellen viser, hvad B3D måler op, og hvem der normalt tager opgaven.
Areal
Hvad måles
Typisk redskab
Kørebaner og indkørsler
Areal i m²
Sneplov og saltspreder
Parkeringspladser
Areal i m²
Sneplov og saltspreder
Stier og fortove
Længde i løbende meter og areal i m²
Mindre maskine eller skovl
Trapper
Antal og placering
Skovl og håndstrøning
Indgange
Placering
Skovl og håndstrøning
Oftest er der tale om en kombination af arealtyper. Parkeringspladsen kan en maskine rydde. De smalle stier og indgange kræver mandskab med skovl, og netop dem glemmer man let i en opgavebeskrivelse.
Opgaven er også at skelne mellem det, der er jeres, og det, der er naboens. Det er ikke altid synligt på jorden.
Hvad viser et vinterkort?
Et vinterkort bygger på et dronekort. Dronen flyver over ejendommen, og billederne samles til et præcist kort. Arealerne tegnes derefter ind og får en prioritet.
Arealtyper: kørebaner, stier, fortove, trapper og indgange.
Mængder: areal i m² og længde i løbende meter.
Prioritet 1, 2 og 3: hvilke arealer der ryddes først, og hvilke der kan vente.
Grænsen mod naboen: hvad der hører til jeres ejendom, og hvad der ikke gør.
Vinterkort over en boligafdeling. De arealer, der skal ryddes, er tegnet ind på kortet.
Kortet ligger i B3DCloud. Det kan også leveres som GIS-filer, så det kan bruges i jeres egne systemer.
Sådan bruges kortet i hverdagen
Drift og ejendomsservice
Driftspersonalet bruger kortet til at planlægge ruter og fordele mandskab og maskiner. Prioriteterne viser, hvor der skal ryddes først, når sneen falder, og hvilke arealer der kan vente.
Der laves ét kort til den, der kører sneploven, og ét til den, der går med skovlen. Så ser hver medarbejder kun de arealer, der hører til opgaven.
Entreprenøren
Kortet deles med entreprenøren. Begge parter arbejder dermed ud fra de samme arealer og de samme prioriteter. Det mindsker risikoen for misforståelser om, hvad der skal ryddes.
Hvis opgaven skal i udbud, er mængderne grundlaget for tilbuddene. Det gennemgår vi i artiklen om vinterudbud og tidsplan.
Beboere og afdelingsbestyrelser
Kortet kan bruges over for beboere. Det viser, hvilke stier og veje der er prioritet 1, 2 og 3. Så ved beboerne på forhånd, hvad de kan forvente af vinterbekæmpelsen, når det sner.
Sådan laves kortet
Først flyver vi ejendommen med drone og laver 2D- og 3D-kortlægning. Derefter måler vi arealerne op og klassificerer dem som kørebane, sti, fortov, trappe eller indgang.
Kortet leveres i B3DCloud. Ændrer ejendommen sig, for eksempel med en ny sti eller en udvidet parkeringsplads, kan kortet rettes til, uden at hele opgaven skal laves om.
En droneflyvning med 2D- og 3D-kortlægning koster typisk 5.000-10.000 kr. ekskl. moms. Opmåling og klassificering af arealerne er et tillæg fra cirka 2.000 kr.
Ved rammeaftaler falder prisen pr. ejendom. Den endelige pris afhænger af ejendommens størrelse.
Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.