Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Vinterudbud sendes i marken, mens træerne stadig står grønne. Arealerne i materialet er til gengæld ofte flere år gamle, og ingen har efterprøvet, om de stadig passer.
Det opdages først, når entreprenøren står på stedet i november. Stien er længere, end der står. Parkeringspladsen er udvidet. Og så begynder forhandlingen om ekstraarbejde, midt i den første frostnat.
Denne guide handler om rækkefølgen: hvad der skal være målt op, hvornår det skal ligge klart, og hvorfor tidspunktet på året afgør, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Arealet er den linje, der afgør prisen. Alt andet i et vinterudbud — beredskabsniveau, responstid, saltforbrug — regnes ud fra kvadratmeter og løbende meter.
Kortlægningen skal ske, før sæsonen begynder. Ligger der sne eller rim på belægningen, kan den ikke opmåles fra luften. Sensommer og efterår er vinduet.
Vinterperioden står i jeres eget regulativ. Den ligger typisk fra midten af oktober til midten af april, men datoerne varierer mellem kommunerne. Regn baglæns fra jeres egen dato.
Udbudsprocessen har sine egne frister. Tilbudsgivere skal have tid, og den tid er reguleret. Materialet skal altså være færdigt et godt stykke før kontraktstart.
Et forkert areal retter sig ikke selv. Det følger kontrakten hele perioden og bliver afregnet igen hver sæson.
Et vinterudbud handler tilsyneladende om beredskab, responstider og materiel. I praksis regner tilbudsgiveren baglæns fra arealet.
Hvor mange kvadratmeter skal ryddes, hvor mange løbende meter fortov skal saltes, og hvor mange gange kan det gøres på en rute? Er grundlaget forkert, forplanter fejlen sig gennem hele beregningen.
Konsekvensen afhænger af, hvilken vej fejlen går. Er arealet sat for lavt, byder entreprenøren for lavt og kommer tilbage med ekstraregninger. Er det sat for højt, betaler I for kvadratmeter, der ikke eksisterer — hver eneste sæson kontrakten løber.
Det er derfor arealdokumentation er en økonomisk disciplin før den er en teknisk. Vi har regnet på det i artiklen om vintervedligeholdelseskort og præcis arealdokumentation.
Regn baglæns fra kontraktstart, ikke fremad fra i dag.
Først: find jeres egen vinterperiode. Den fastlægges i kommunens vinter- og renholdelsesregulativ. Frederikshavn Kommune regner den eksempelvis fra 15. oktober til 15. april. Andre kommuner bruger andre datoer, så brug jeres eget regulativ som udgangspunkt.
Dernæst: træk udbudsprocessen fra. Et offentligt udbud har lovbestemte minimumsfrister for, hvor længe tilbudsgivere skal have til at regne. KL beskriver processen trin for trin, og den tid skal ligge mellem materialet er færdigt og kontrakten træder i kraft.
Til sidst: læg kortlægningen forrest. Arealerne skal være opmålt og digitaliseret, før materialet kan skrives færdigt. Det er den del, der oftest bliver klemt, fordi den ligger først i rækken og sidst i bevidstheden.
Og her kommer årstiden ind. En opmåling fra luften kræver, at belægningen er synlig. Ligger der sne, rim eller vådt løv, forsvinder kanterne, og opmålingen bliver upræcis. Sensommeren og det tidlige efterår er derfor det praktiske vindue — ikke fordi det haster af princip, men fordi vejret lukker det bagefter.
De tunge kvadratmeter. Her betyder præcisionen mest, fordi arealerne er store nok til, at en afvigelse på få procent flytter beløbet mærkbart.
Måles i løbende meter og afregnes ofte separat. Det er samtidig dem, der oftest mangler i et gammelt materiale, fordi de bliver anlagt løbende uden at nogen opdaterer grundlaget.
Lige så vigtigt. Er grønne arealer og bede ikke afgrænset i materialet, risikerer I at betale for rydning af noget, der aldrig skulle have været på listen. Afgrænsningen kommer fra den samme arealregistrering.
Selve flyvningen er den korte del. Det, der giver værdien, er digitaliseringen bagefter.
Arealerne tegnes op i lag, så hver kategori kan tælles for sig: kørebane, sti, fortov, parkering, grønt. Leveres de som GIS-lag, kan tallene trækkes direkte ud til materialet i stedet for at blive skrevet af i hånden.
Kortet er samtidig det bilag, der gør materialet entydigt. En tilbudsgiver, der kan se arealerne, spørger mindre og forbeholder sig færre ting. Ligger kortet i B3DCloud, kan både forvaltning og entreprenør se det samme 2D-dronekort gennem hele kontraktperioden — også når der skal afregnes.
Skal tallene videre ind i et drifts- eller ruteplanlægningssystem, aftales formatet fra start. Det har vi beskrevet i artiklen om GIS-integration med dronedata. Selve ydelsen ligger på siden om vinterkort til udbud af vinterbekæmpelse, og baggrunden for metoden står i artiklen om dronekort til vinterbekæmpelse.
Den skriver ikke udbuddet. Kravene til beredskab, responstid og dokumentation er en fagligt og juridisk beslutning. Kortet leverer grundlaget, ikke kontrakten.
Den fortæller ikke, hvad der skal prioriteres. Hvilke ruter der ryddes først, står i regulativet og i den politiske serviceramme. Det er ikke en dataopgave.
Den ser ikke belægningens tilstand under sneen. Revner, sætninger og huller kræver en anden gennemgang end en arealopmåling, selv om flyvningen kan foregå samtidig.
Den holder ikke sig selv opdateret. Anlægges der nye stier i kontraktperioden, ændrer arealet sig igen. Aftal derfor, hvornår grundlaget skal genbesøges — gerne inden næste udbudsrunde.
Så tidligt, at arealerne kan digitaliseres, inden udbudsmaterialet skrives færdigt — og under alle omstændigheder mens belægningen stadig er bar.
Regn baglæns fra kontraktstart: først vinterperiodens start ifølge jeres regulativ, så udbuddets tilbudsfrist, så tiden til at skrive materialet. Kortlægningen ligger forrest i den kæde.
Teknisk ja, men resultatet bliver dårligere. Sne, rim og vådt løv skjuler kanterne mellem belægning, kantsten og grønt, og det er præcis de kanter, arealet regnes ud fra.
Er materialet allerede sendt afsted, kan en vinterflyvning stadig bruges til at dokumentere forholdene undervejs. Men til selve opmålingen er en bar belægning klart at foretrække.
Selve flyvningen er sjældent det, der tager tid. Det er digitaliseringen af arealerne i lag bagefter, og den afhænger af, hvor mange kategorier der skal skilles ad.
Aftal derfor detaljeringsgraden på forhånd. Skal stier og fortove tælles hver for sig, er det en større opgave end ét samlet areal — men det er også dét, der gør tallene brugbare i udbuddet.
En 2D- eller 3D-kortlægning ligger vejledende på 5.000-10.000 kr. i de fleste tilfælde. Beløbet dækker selve droneflyvningen.
Digitalisering af arealerne i lag aftales som en del af opgaven og afhænger af omfanget. Holdt op mod en kontraktsum, der løber over flere sæsoner, er det en lille post.
Ja. Forskellen er, at I ikke er bundet af udbudsloven på samme måde, men afregningsproblemet er nøjagtig det samme.
Mange afdelinger betaler efter et areal, ingen har efterprøvet i årevis. Det er ofte dér, den første opmåling tjener sig hjem.
I gør, når I selv har bestilt det. Det betyder, at samme grundlag kan bruges i næste udbudsrunde, uanset hvem der vandt den forrige.
Aftal formaterne fra start. Leveres arealerne i åbne GIS-formater, kan de læses igen om fem år og af et andet system end det, I bruger i dag.
Skal vinterudbuddet fornyes til næste sæson?
Så er det nu, arealerne skal måles op, mens belægningen stadig er bar. Vi starter typisk med de ruter, der allerede ligger i en aftale.
Almene afdelinger skal gennem ekstern granskning hvert femte år. Se hvilken dokumentation af tag og facader der gør jeres plan lettere at forsvare.
Punktsky fra stativ eller fotogrammetri fra luften? Se hvad hver metode kan, hvor de fejler — og hvordan de to lægges sammen til én model.
