Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
En droneinspektion leverer billeddokumentation af bygningsdele, som ingen normalt kommer tæt på. Men hvad kan man egentlig aflæse på billederne? Svaret afhænger af skadetypen, af kameraet og af vejrforholdene den dag, der flyves.
Denne gennemgang tager skadetyperne én for én: først tagfladen, dernæst facaden og til sidst det termiske billede. Bagefter følger afgrænsningen — altså det, dronen ikke kan afgøre. Den del er lige så vigtig, når inspektionen skal fungere som beslutningsgrundlag i vedligeholdelsesplanlægningen.
| Detaljeniveauet er kendt på forhånd | Et ortofoto ligger på ca. 1 cm pr. pixel, og geometrien holder sig normalt inden for 2 cm. Nærbilleder af en skade tages tættere på fladen. |
| Taget er dér, udbyttet er størst | Revner, forskudte og knækkede tagsten, blærer i tagpap, stående vand, rust på inddækninger og tilstoppede tagrender ses tydeligt fra luften. |
| Facaden kræver en anden flyvning | Dronen flyver langsommere tæt på lodrette flader. Til gengæld dækkes alle sider af huset i samme runde. |
| Termisk ser noget helt andet | Varmekameraet viser kuldebroer, fejlisolering, fejl i konstruktionen og vand under tagpap. Det er en selvstændig flyvning, ikke en indstilling. |
| Prisen følger opgaven | En visuel taginspektion ligger i de fleste tilfælde på 5.000-10.000 kr. En termisk inspektion med rapport ligger på 10.000-20.000 kr. |
| Grænsen går ved overfladen | Alt inde i konstruktionen kræver stadig et fysisk eftersyn. Dronen udpeger stedet. Et menneske afgør, hvor slemt det er. |
Dronen dokumenterer overflader. Den gør det systematisk, tæt på og fra vinkler, der ellers ville kræve lift eller stillads. Til gengæld ser den ikke gennem materialer, og den kan ikke røre ved noget.
Det lyder banalt, men det er hele afgrænsningen. Resten af artiklen er i realiteten en udfoldning af den ene sætning. Vil I se, hvordan en samlet gennemgang bygges op, ligger rammerne på siden om bygningsinspektion med drone.
Detaljeniveauet følger flyvehøjden. Et ortofoto af hele ejendommen ligger på ca. 1 cm pr. pixel, hvilket rækker til at registrere en manglende tagsten. Det rækker derimod ikke til at bedømme en hårfin revne i en pudset overflade.
Derfor består en inspektion af to slags optagelser. Først en samlet dækning af hele bygningsfladen, dernæst nærbilleder af de steder, der ser problematiske ud. Geometrien i målingen holder sig normalt inden for 2 cm, og der flyves med RTK-GNSS.
Billederne er stedfæstede. Dokumentationen viser altså ikke bare skaden, men også præcis hvor på tagfladen den sidder. Det er den forskel, der gør materialet anvendeligt, når en håndværker skal prissætte arbejdet. Formatet er beskrevet i artiklen om inspektionsrapport med drone.
Tagfladen er dér, dronen giver mest. Den er besværlig at komme til, dyr at betræde og til gengæld let at fotografere ovenfra. Følgende registreres tydeligt med et almindeligt kamera:
På et fladt tag er stående vand det mest brugbare enkeltfund. Vandet samler sig præcis dér, hvor fald og afløb ikke fungerer, og aftegner dermed problemet af sig selv. Billeder optaget kort efter regnvejr er derfor mere værd end billeder fra en tør sommerdag.
På et skråt tag er det mønsteret, der betyder noget. Enkelte forskudte sten er almindelig drift, mens et helt felt af forskudte sten peger på noget under belægningen. Dronen leverer overblikket over hele tagfladen i stedet for en stikprøve fra en stige.
Efter storm anvendes den samme fremgangsmåde til skadesopgørelse. Metoden er beskrevet i artiklen om dokumentation af stormskader med drone.
Billederne dokumenterer tilstanden på overfladen. De afgør derimod ikke tagets restlevetid, og de siger ikke noget om, hvorvidt undertaget er tæt, eller om spærkonstruktionen er sund.
Den faglige bedømmelse er en selvstændig opgave. Skal taget vurderes og prissættes, hører det under tagvurdering. Selve screeningen er til gengæld anerkendt i kommunerne: KL beskriver droner som en teknologi, der bruges til at registrere skader og vurdere vedligeholdelsesbehov på kommunale bygninger.
Facadeinspektion er teknisk sværere end taginspektion. Dronen arbejder tæt på en lodret flade, ofte i vindfelter mellem bygninger. Der flyves langsommere, og der tages flere billeder pr. meter. Til gengæld dækkes alle fire sider i samme runde.
Med et almindeligt kamera dokumenteres:
Værdien vokser med bygningshøjden. På en villa kan en stige klare opgaven, men på en etageejendom skal der lift eller stillads til, og så flytter regnestykket sig. Boligblokke, skoler og institutioner er derfor det oplagte sted at begynde.
Er hele bygningens ydre interessant, og ikke kun skaderne, kan flyvningen udvides til en samlet model. Hvornår det giver mening, er emnet i artiklen om udvendig bygningsscanning med drone.
En fuge kan se hel ud på et billede og alligevel være løs. Pudsen kan se intakt ud og alligevel lyde hul, når man banker på den. Den slags forhold kræver hånd på materialet.
Dronen udpeger stederne, og den fysiske kontrol foregår bagefter. Kontrollen bliver dermed målrettet frem for stikprøvevis, og det er den arbejdsdeling, der giver mest inspektion for pengene.
Et varmefølsomt kamera ser temperaturforskelle, ikke skader. Det er en vigtig skelnen. Forskellene afslører til gengæld en række forhold, det blotte øje aldrig fanger:
Fugt er ikke en randproblemstilling. BUILD ved Aalborg Universitet oplyser, at over halvdelen af byggeskaderne skyldes fugt. Det er hovedgrunden til, at termisk inspektion overhovedet er en selvstændig ydelse.
Der findes ingen fast regel om et bestemt antal graders temperaturforskel. Princippet er enkelt: forskellen på netop det, man leder efter, skal være så stor som overhovedet muligt. Hvad det kræver i praksis, afhænger derfor af formålet med flyvningen.
Bygningstermografi flyves om natten i vinterhalvåret. Så er forskellen mellem inde og ude størst, og solindstrålingen har ikke opvarmet bygningsfladerne i løbet af dagen.
Solcelleinspektion er undtagelsen. Den flyves i dagstimerne ved høj solindstråling om sommeren, fordi panelerne skal producere strøm for at afsløre en fejl. Fremgangsmåden er beskrevet i artiklen om solcelleinspektion med drone.
Visuel inspektion kræver dagslys, mens bygningstermografi kræver temperaturforskel og som regel mørke. De to forudsætninger udelukker hinanden, og derfor bliver det altid to adskilte flyvninger.
De kan aftales under samme opgave, så planlægning og kørsel deles. Prismæssigt er termisk markant dyrere end visuel: 10.000-20.000 kr. med rapport mod 5.000-10.000 kr. for en visuel inspektion i de fleste tilfælde. De aktuelle rammer står samlet på siden om hvad en droneinspektion koster, og selve ydelsen er beskrevet under termisk inspektion af bygninger.
Tabellen samler det hele ét sted. Den er tænkt som et opslag, når I skal beslutte, hvilken flyvning en konkret mistanke kalder på.
| Skadetype | Alm. kamera | Varmekamera | Fysisk eftersyn |
|---|---|---|---|
| Knækkede og forskudte tagsten | Ja | Nej | Først ved udbedring |
| Blærer og revner i tagpap | Ja | Supplerer | Ved mistanke om fugt |
| Stående vand på fladt tag | Ja | Nej | Nej |
| Vand under tagpap | Nej | Ja | Fugtmåling på stedet |
| Kuldebro i ydervæg | Nej | Ja | Ved udbedring |
| Revner og afskalning på facade | Ja | Nej | Ved vurdering af dybde |
| Løs fuge, der ser hel ud | Nej | Nej | Ja |
| Råd i trækonstruktion | Nej | Nej | Ja |
| Defekt solcellemodul | Sjældent | Ja | Ved udskiftning |
| Tilstoppet tagrende | Ja | Nej | Nej |
Læg mærke til de tre rækker med “nej” hele vejen bortset fra sidste kolonne. De er ikke en svaghed ved metoden. De er grunden til, at en droneinspektion planlægges som en screening og ikke som et facit.
Ærlighed om grænserne gør en inspektion mere brugbar, ikke mindre. Der er fire ting, dronen ikke løser.
Alt bag en intakt overflade. Råd i spær, korrosion i armering bag hel beton og skader i bærende dele kræver adgang. Et varmekamera flytter grænsen lidt, men det ser stadig kun temperatur.
Alt indvendigt. Tagrum efterses indefra, og det er en disciplin for sig. Byggeskadefonden har skrevet om, hvordan man sikrer, at tagrum overhovedet kan efterses. Skal det indvendige også dokumenteres, sker det med Matterport-scanning frem for med drone.
Alt der kræver berøring. Bank, træk og prøveudtagning kan ikke gøres fra luften. Det gælder også fugtmåling, som er et instrument mod materialet.
Selve vurderingen. Her er der målt på det. I et pionerprojekt under ConTech Lab blev en algoritme trænet på 358 billeder af skadet tegl fra fire ejendomme. Den fandt teglskader på dronebilleder med 94 % præcision, oplyser Molio.
Tallet gælder skadesfinding på tagbelægning. Samme projekt nåede kun 60 % præcision på selve tilstandsvurderingen, og forudsigelsen af restlevetid ramte inden for ±54 %. Automatikken er altså god til at pege og dårlig til at dømme. Den faglige vurdering ligger fortsat hos et menneske.
Et billedsæt er ikke i sig selv et overblik. Værdien opstår, når materialet kan findes frem igen om tre år og holdes op mod det nye. Én inspektion viser en tilstand. To viser en udvikling.
Ligger optagelserne i B3DCloud, kan de søges frem pr. ejendom og sammenlignes på tværs af år. Samtidig får I en simpel 3D-model af bygningen uden at gøre det hverken kompliceret eller dyrt.
Dokumentationen skal kunne læses af de systemer, driften allerede bruger. I kommunal og almen sammenhæng kobles der typisk til Dalux, DBD, NTI FM og GIS-systemer. Hvor let koblingen er, afhænger af det konkrete system, og det bør afklares i tilbudsfasen.
Det følger flyvehøjden. Et samlet ortofoto af ejendommen ligger på ca. 1 cm pr. pixel, og der ses manglende tagsten, blærer i tagpap og tydelige revner. Finere detaljer kræver et nærbillede taget tættere på fladen.
Derfor flyves der i to niveauer: først dækning af hele fladen, derefter nærbilleder af de steder, der ser problematiske ud.
En visuel inspektion ligger i de fleste tilfælde på 5.000-10.000 kr. En termisk inspektion med rapport ligger på 10.000-20.000 kr. Rapporten er et tillæg til flyveprisen på de visuelle opgaver.
Prisspændet falder med antallet af ejendomme. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, er niveauet 30-50 % lavere.
Ved nogle få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. Ved mange ejendomme skal der regnes med et par måneder.
Beboede ejendomme skal varsles. Beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det.
Nej. Visuel inspektion kræver dagslys, mens bygningstermografi kræver temperaturforskel og typisk flyves om natten i vinterhalvåret. Det er to selvstændige flyvninger.
De kan derimod aftales under samme opgave. Så deles planlægning og kørsel, selvom besøgene ligger hver for sig.
Ofte ja. Materialet er stedfæstet og kan lægges ind i GIS-systemer og i FM-systemer som Dalux, DBD og NTI FM. Hvor let det er, afhænger af det konkrete system.
Aftal navngivning og struktur fra start. Det er som regel dét, og ikke selve filformatet, der afgør, om materialet bliver brugt.
Nej. Inspektionen er et dokumentationsgrundlag, ikke en faglig vurdering. Den dækker flader, som den sagkyndige ellers ikke kan komme til.
Til gengæld bliver vurderingen bedre, fordi den bygger på billeder af hele fladen frem for på stikprøver.
Overvejer I at komme i gang? Se, hvordan en droneinspektion af jeres ejendomsportefølje kan skrues sammen, og start eventuelt med en afgrænset pilot på nogle få bygninger.
Almene afdelinger skal gennem ekstern granskning hvert femte år. Se hvilken dokumentation af tag og facader der gør jeres plan lettere at forsvare.
Punktsky fra stativ eller fotogrammetri fra luften? Se hvad hver metode kan, hvor de fejler — og hvordan de to lægges sammen til én model.
