Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Et solcelleanlæg siger sjældent selv fra. Panelerne ser ens ud oppefra, og inverterens tal dækker en hel streng. Falder produktionen en smule, kan det lige så godt være vejret. Solcelleinspektion med drone gør forskellen synlig, fordi varmekameraet måler hvert panel for sig, mens anlægget arbejder.
Denne artikel handler kun om solceller. Det er en vigtig afgrænsning, for solceller er den ene opgave, hvor termografi skal laves i fuld sol midt på dagen. Kuldebroer, fejlisolering og fugt under tagpap hører til termisk inspektion af klimaskærmen, og den flyves om natten i vinterhalvåret. De to opgaver ligner hinanden på papiret. I praksis er de hinandens modsætninger.
| Panelet skal producere | Et varmekamera finder først fejlen, når panelet arbejder. Står anlægget stille, er der ingen varmeforskel at måle på. |
| Dagstimer om sommeren | Solcelleanlæg flyves i dagstimerne ved høj solindstråling om sommeren. Det er den stik modsatte timing af bygningstermografi. |
| Ingen fast graderegel | Der findes ingen regel om ti graders forskel. Princippet er, at forskellen på det, man leder efter, skal være så stor som mulig. |
| Altid to flyvninger | Almindelige billeder og termiske billeder optages hver for sig. De kan aftales under samme opgave, så turen kun køres én gang. |
| Mønstre frem for enkeltpaneler | Dronen dækker hele anlægget i samme optagelse. Det er dér, en fejl hen over en hel række bliver tydelig. |
| Prisen | En solcelleinspektion koster ca. 5.000-8.000 kr. Rapporten er et tillæg til flyvningen, ikke en del af den. |
| Et fund er en indikation | Termogrammet peger på panelet. Den elektriske måling afgør bagefter, hvad der er galt. |
Solcelleinspektion med drone er en måling af paneltemperaturer fra luften. Kameraet registrerer den infrarøde stråling fra panelfladen og omsætter den til et billede, hvor varme og kolde felter har hver sin farve. Billedet kaldes et termogram. Dronen flyver et planlagt mønster hen over anlægget, så alle paneler optages under de samme forhold.
Optagelserne bliver stedfæstet undervejs. B3D flyver med RTK-GNSS og bruger ikke fastpunkter på taget, og fundene kan derfor placeres på det rigtige panel i det rigtige felt. Det lyder som en detalje. Det er forskellen på en rapport, montøren kan bruge, og en samling billeder, ingen kan finde rundt i. Selve ydelsen er beskrevet på siden om termisk inspektion med drone.
Metoden er anerkendt i byggeriet. Molio, byggeriets fælles videnorganisation, regner termografering som en af dronens kerneanvendelser sammen med opmåling, kortlægning og inspektion. Molio noterer samtidig, at barriererne handler om viden og regler, ikke om selve teknikken.
Et panel, der fungerer, fordeler varmen jævnt over fladen. Er en celle skadet, skygget eller dårligt forbundet, kan den ikke sende strømmen videre. I stedet omsættes energien til varme netop dér. Resultatet er et hotspot: et lille felt, der er varmere end resten af panelet.
Mønsteret fortæller, hvad der er sket. Et enkelt varmt punkt peger på cellen. Et varmt bånd hen over panelet peger på elektronikken i panelet. Et jævnt forhøjet mønster over en hel række peger på noget, der rammer strengen som helhed. Kameraet leverer altså ikke en diagnose, men et spor, der kan følges.
Timingen er det, der oftest bliver skrevet forkert om solceller. Termisk inspektion af bygninger flyves om natten, og derfor antager mange, at det samme gælder for solceller. Det gør det ikke. Et panel afslører kun sine fejl, mens det producerer, og produktion kræver sol.
Solcelleinspektion flyves i dagstimerne ved høj solindstråling om sommeren. Jo mere anlægget yder, jo tydeligere står den celle, der ikke følger med. Ved lav sol og tynd produktion bliver forskellene så små, at optagelsen ikke kan bruges til noget.
Det gør planlægningen anderledes end på andre inspektionsopgaver. Datoen kan ikke lægges fast måneder i forvejen og holdes uanset vejret. Der arbejdes i stedet med et vindue, og selve flyvedagen vælges efter, hvornår solen faktisk er der.
Der cirkulerer en sejlivet myte om, at termografi kræver mindst ti graders temperaturforskel. Den regel findes ikke. Princippet er enklere: forskellen på præcis det, man leder efter, skal være så stor som mulig. På en bygning betyder det varmt inde og koldt ude. På et solcelleanlæg betyder det et panel i fuld drift.
Forskellen har praktisk betydning. Man spørger ikke, om et bestemt tal er nået. Man spørger, hvad opgaven er, og hvornår kontrasten på netop dét er størst. På et anlæg i drift er svaret midt på en solrig sommerdag.
Skydække er problemet nummer et. Skyer, der driver hen over anlægget, ændrer produktionen midt i optagelsen, og så kan billederne ikke sammenlignes indbyrdes. Klar himmel er derfor at foretrække — det modsatte af, hvad der gælder ved bygningstermografi om natten.
Vinden tæller også med. Kraftig vind køler panelfladen og udvisker de forskelle, der skal måles. Regn og våde paneler gør det samme. Er anlægget dækket af sne eller kraftigt snavset, udskydes flyvningen, indtil fladen er ren. En seriøs leverandør aflyser hellere end at flyve på en dag, hvor materialet alligevel ikke kan bruges.
Det er en udbredt misforståelse, at de to kameraer kan dække anlægget i ét flyvemønster. Det kan de ikke. Opgaverne har hver deres krav til højde, hastighed og lys, og de optages derfor hver for sig.
Den visuelle flyvning giver almindelige billeder og et ortofoto af tagfladen. Den viser revner i glasset, misfarvninger, løse beslag, begroning og skygge fra træer og installationer. Den termiske flyvning viser, hvordan panelerne opfører sig elektrisk. Tilsammen dækker de hver sin halvdel af spørgsmålet.
De to flyvninger kan aftales under samme opgave. Så sker planlægning, varsling og kørsel kun én gang, og mobiliseringen deles mellem dem. Det er sådan, kombinationen bør bestilles — ikke som ét flyvemønster, men som én opgave med to besøg.
Termografi finder de fejl, der udvikler varme. Det dækker en stor del af det, der går galt på et anlæg i drift. Tabellen samler de typer, der går igen, og hvordan de ser ud i termogrammet.
| Fund | Sådan ser det ud | Hvad det peger på |
|---|---|---|
| Hotspot i en celle | Et lille, skarpt afgrænset varmt punkt | Fysisk skade, revne eller en fejl i cellen |
| Varmt bånd over panelet | En hel stribe af panelet er varmere | Fejl i panelets bypass-diode |
| Varme i panelets bund | Varmen samler sig ved forbindelseskassen | Dårlig samling eller fugt i kassen |
| Jævnt mønster over en række | Svag, men systematisk forhøjelse over mange paneler | Degradering, der rammer hele strengen |
| Skygge i et fast mønster | De samme paneler ligger koldt og yder mindre | Træer, ventilation eller en ny bygning ved siden af |
| Snavs og begroning | Ujævne felter, tydeligst på det almindelige foto | Rengøringsbehov frem for teknisk fejl |
Den vigtigste værdi ligger i de systematiske fund. En montør på taget ser det enkelte panel og opdager en revne med det samme. En degradering, der breder sig svagt hen over hundrede paneler, er derimod næsten umulig at se panel for panel. Fra luften står den som et mønster. Levetid og ydelse på solcelleanlæg er også et forskningsfelt i sig selv: IEA PVPS Task 13 arbejder netop med driften, degraderingsformerne og pålideligheden af anlæg i drift.
Dronen er ikke den eneste måde at holde øje med et anlæg på. Metoderne svarer på hver sit spørgsmål, og de fungerer bedst sammen.
| Metode | God til | Begrænsning |
|---|---|---|
| Termisk droneinspektion | Hele anlægget i samme optagelse; finder hotspots og mønstre hen over rækker | Kræver sol og produktion; fund skal bekræftes elektrisk |
| Produktionsdata fra inverteren | Løbende overvågning uden besøg på taget | Tallene er samlede og viser ikke, hvilket panel der fejler |
| Gennemgang på taget | Nærbillede af et konkret panel, beslag og kabler | Arbejde i højden; svært at få et samlet billede af mange rækker |
| Elektrisk måling på stedet | Endeligt svar på, om et panel eller en streng er defekt | Tager tid pr. streng; laves målrettet efter et fund |
Arbejdsdelingen giver sig selv. Produktionsdataene siger, at noget er galt. Dronen siger hvor. Den elektriske måling siger hvad. Bestiller man kun det sidste, bruger man en dyr time på at lede efter noget, der kunne være fundet på forhånd.
En solcelleinspektion med drone koster ca. 5.000-8.000 kr. Rapporten er et tillæg til inspektionen og ikke en del af flyveprisen. Det er et bevidst valg, fordi behovet er forskelligt: nogle skal bruge et fuldt dokumenteret beslutningsgrundlag, andre skal bare vide, hvilke paneler montøren skal se på.
Prisen pr. anlæg falder, når flere anlæg kommer med i samme runde. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, ligger besparelsen på 30-50 %. Mobiliseringen er den tunge post, ikke selve flyvningen, og det er derfor porteføljen betyder mere end den enkelte tagflade. Hvad der ellers driver prisen, og hvad I bør spørge om ved tilbudsindhentning, står på siden om hvad en droneinspektion koster.
Leveringstiden følger de samme rammer som andre inspektionsopgaver. For nogle få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til færdigt materiale. Skal en hel portefølje med, tager det typisk et par måneder. Er ejendommene beboede, skal beboerne varsles først, og de første cirka 14 dage går med det.
Den typiske fejl er at bestille en flyvning, modtage en mappe med billeder og så stå med samme spørgsmål som før. Et termogram er ikke en handlingsplan. Værdien opstår, når hvert fund er beskrevet, placeret og prioriteret.
Et brugbart fund har fire ting: en placering på anlægget, en beskrivelse af hvad der ses, en vurdering af alvoren og en anbefaling af næste skridt. Uden det sidste bliver rapporten en beskrivelse frem for et beslutningsgrundlag. Hvad en god leverance indeholder, er gennemgået i artiklen om inspektionsrapport med drone.
Anden gang er den, der viser udviklingen. Én gennemgang beskriver en tilstand, mens to gennemgange viser, om noget er blevet værre. Ligger materialet i B3DCloud, kan optagelserne søges frem og holdes op mod hinanden på tværs af år og adresser. Adgangen kan deles med rådgiver, installatør og bestyrelse. B3D kobler i praksis til Dalux, DBD, NTI FM og GIS-systemer, og hvor let koblingen er i det enkelte tilfælde, bør afklares i tilbudsfasen.
Bed om at få de termiske optagelser leveret georefereret, ikke kun som almindelige billedfiler. Georefererede filer kan lægges ind i et kortsystem og sammenlignes direkte med næste inspektion. Ellers skal placeringen laves om forfra hver gang.
Panelerne holder længere end mange tagbelægninger. Skal taget skiftes, skal anlægget ned først, og så bliver en billig tagudskiftning pludselig dyr. Derfor hører tagets tilstand med, hver gang der tales om solceller — både før anlægget sættes op og senere i driften.
Byggeskadefonden har samlet emnet i artiklen 10 råd før du installerer solceller på taget. Skal et anlæg planlægges fra bunden, hører tagfladens mål, hældning og skyggeforhold med i grundlaget, og det er netop, hvad et opmålt kort giver til design af solcelleanlæg. Er taget derimod ældre, er det værd at få en tagvurdering, inden panelerne bestilles.
For kommuner er anlæggene desuden en del af energiregnskabet. KL driver et arbejde med databaseret energiledelse i kommunale bygninger, hvor forbrugsdata bruges aktivt i driften. Produktionen fra egne solceller hører til i det billede. En inspektion, der forklarer et fald i ydelsen, er derfor også et input til energiledelsen.
Ja. Panelerne skal producere, mens der flyves, ellers er der ingen varmeforskel at måle på. Et anlæg, der er koblet fra, ser fejlfrit ud i termogrammet.
Sker der service på anlægget samme dag, skal det aftales i forvejen. Bliver strengene koblet fra midt i flyvningen, må optagelsen laves om.
Nej. Termografi finder de paneler, der opfører sig anderledes, men den måler ikke strøm og spænding. Den elektriske kontrol skal stadig laves af en fagperson på stedet.
De to ting supplerer hinanden. Dronen afgrænser, hvor der skal måles, så eftersynet bruger tiden på de rigtige strenge frem for på hele anlægget.
For nogle få ejendomme er den normale leveringstid 2-4 uger fra aftale til færdigt materiale. Skal en hel portefølje med, tager det typisk et par måneder.
Dertil kommer vejret. Flyvningen skal ramme en dag med sol og stabil produktion, og den slags dage kan ikke bestilles på forhånd.
Der findes ikke ét rigtigt interval. De fleste anlæg har glæde af en gennemgang, når der er en anledning, og derefter en opfølgning, hvis der blev fundet noget.
De typiske anledninger er et uforklarligt fald i produktionen, en storm eller hagl, en garantisag og året efter idriftsættelsen. Ældre anlæg tåler generelt et tættere øje end nye.
Ja, beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen. Regn med cirka 14 dage til den del, inden selve opgaven kan lægges.
Skriv tre ting i varslet: hvorfor der flyves, hvad billederne bruges til, og at der ikke fotograferes ind gennem vinduer. På en skole eller institution er det desuden praktisk at lægge flyvningen uden for frikvarterer og udetid.
Erhvervsmæssig droneflyvning er reguleret af EU-forordning 2019/947 og administreres i Danmark af Trafikstyrelsen. Operatøren skal være registreret, og piloten skal have det rette bevis til opgaven.
Flyvning tæt på mennesker hører under underkategori A2, mens A3 dækker flyvning langt fra mennesker. Ligger ejendommen i en restriktionszone, typisk nær en lufthavn eller et militært område, skal der søges særskilt. Leverandøren står for zonetjek og ansøgninger.
Bed om georefererede optagelser og en rapport, hvor hvert fund har en placering, en beskrivelse, en alvorsgrad og en anbefaling. Det er den form, driften kan handle på.
Bed også om, at materialet kan hentes frem igen senere. Kan næste inspektion lægges oven på den forrige, kan I se en udvikling frem for kun en tilstand.
Overvejer I at komme i gang? Se, hvordan en gennemgang af jeres solcelleanlæg kan skrues sammen, og start eventuelt med en afgrænset pilot på nogle få tagflader, inden solsæsonen er forbi.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
