Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Varmen forlader ikke en bygning jævnt fordelt. Den finder de svageste steder i klimaskærmen og siver ud netop dér. Problemet er, at de steder sjældent kan ses. En facade kan se fejlfri ud og alligevel have en kuldebro langs hvert etagedæk. Termisk inspektion med drone gør forskellene synlige, fordi varmekameraet måler overfladens temperatur i stedet for dens udseende.
Denne guide samler emnet ét sted. Du får at vide, hvad termografi finder i klimaskærmen, hvornår der skal flyves, hvorfor solceller er den store undtagelse fra reglen, og hvordan fundene bliver til en handlingsplan. Guiden er skrevet til kommuner og boligorganisationer, der har mange bygninger og ét varmebudget.
| Kameraet måler temperatur | Et varmekamera måler hverken isolering eller fugt. Det måler overfladens temperatur. Resten er fortolkning, og den ligger hos termografen. |
| Ingen fast graderegel | Der findes ingen regel om ti graders forskel. Princippet er, at temperaturforskellen på det, man leder efter, skal være så stor som mulig. |
| Bygninger flyves om natten om vinteren | Kuldebroer, fejlisolering og fugt under tagpap træder tydeligst frem, når huset er varmt indeni, luften er kold, og solen ikke har varmet fladerne op. |
| Solceller er den omvendte opgave | Solcelleanlæg flyves i dagstimerne om sommeren ved høj solindstråling. Panelerne skal producere, før en fejl kan ses. |
| Altid to flyvninger | Visuel inspektion kræver dagslys, termisk kræver temperaturforskel. Det bliver to besøg, som kan aftales under samme opgave. |
| Prisen er en anden end den visuelle | En termisk inspektion med rapport koster 10.000-20.000 kr. En visuel gennemgang ligger på 5.000-10.000 kr. Termisk er markant dyrere. |
| Et fund er en indikation | Termogrammet peger på, hvor der skal kigges nærmere. Det afgør ikke selv, hvor slemt det står til. |
En termisk inspektion med drone er en måling af overfladetemperaturer fra luften. Kameraet registrerer den infrarøde stråling fra tag og facade og omsætter den til et billede, hvor varme og kolde felter står i hver sin farve. Billedet kaldes et termogram. Dronen flyver et planlagt mønster, så hele klimaskærmen bliver dækket under de samme forhold.
Metoden er ikke-destruktiv. Der skal ikke bores, klippes op eller rejses stillads for at få et svar. På en ejendom i drift betyder det, at gennemgangen kan laves uden at lægge hverdagen om. Hele ydelsen er beskrevet på siden om termisk inspektion af bygninger.
Fremgangsmåden er ikke ny i byggeriet. Molio, byggeriets fælles videnorganisation, peger selv på termografering som en af dronens vigtigste anvendelser sammen med opmåling, kortlægning og inspektion. Molio noterer samtidig, at barriererne handler om viden og regler, ikke om teknikken.
Et varmekamera ser ikke gennem materialer. Det ser den yderste overflade, og det kræver en forskel at måle på. Er tag og underlag lige varme, er der ikke meget at aflæse. Derfor er selve optagelsen den lette del af opgaven.
Fortolkningen er den svære. Et køligt felt på en facade kan skyldes manglende isolering. Det kan også skyldes en skygge, en anden materialetype eller vind, der stryger hen over et hjørne. Termografen læser billedet sammen med kendskabet til konstruktionen. Uden den viden er et termogram bare et farvet billede.
Det er en udbredt misforståelse, at varmekameraet bare er et tilvalg på den almindelige inspektion. De to opgaver har modsatte krav. Visuel inspektion i almindelige farvebilleder kræver dagslys. Bygningstermografi kræver størst mulig temperaturforskel og flyves derfor i mørke. Kravene udelukker hinanden.
Resultatet er to adskilte flyvninger. De kan til gengæld aftales under samme opgave, så planlægning, varsling og kørsel kun sker én gang. Den visuelle del hører under bygningsinspektion med drone og finder revner, løse inddækninger, begroning og skader på overfladen. Termografien finder det, øjet ikke kan se.
Klimaskærmen er alt det, der skiller inde fra ude: tag, ydervægge, vinduer, døre og terrændæk. Varmetabet samler sig sjældent jævnt over fladen. Det koncentrerer sig i overgange og samlinger. Herunder er de fundtyper, der går igen, når en bygning fotograferes termisk.
En kuldebro opstår, hvor en bygningsdel med høj varmeledningsevne skærer gennem isoleringen. Betondæk, altangange, stålprofiler og fundamenter er de klassiske. Indefra mærkes de som kolde felter og giver risiko for kondens. Udefra står de som kølige striber i termogrammet, fordi varmen ledes forbi isoleringen og ud.
Kuldebroer er et selvstændigt fagområde med egne beregningsregler. Grundejernes Investeringsfond har udgivet publikationen Kuldebroer og klimaskærm, som behandler kuldebroernes indflydelse på klimaskærmens varmetab. Publikationen handler om beregning, ikke om termografi. Men den forklarer, hvorfor det er værd at vide, hvor kuldebroerne sidder.
Isolering flytter sig med årene. Løsfyld i en hulmur kan sætte sig, så toppen af væggen står tom. Måtter på et loft kan blive skubbet til side ved arbejde i tagrummet. Ved en efterisolering kan der være sprunget felter over, som ingen har opdaget siden.
Den slags giver skarpt afgrænsede varme felter i termogrammet. Ofte følger de etagedæk, spærfag eller andre mønstre i konstruktionen, og netop mønsteret er det, der adskiller et reelt fund fra tilfældig støj. Fra luften kan hele facaden ses i én optagelse, og så bliver systematikken tydelig.
Luft, der slipper ud gennem en revne, tager varme med sig. Utætheder sidder typisk ved tagfod, vinduesfalse, altandøre og gennemføringer til ventilation og faldstammer. De ses som varme striber, der breder sig ud fra en samling.
Fra jorden er de svære at komme til. Tagfoden på en femetagers boligblok kan hverken ses fra en stige eller fra en altan. Dronen kan gå tæt på hele vejen rundt uden lift, og hvert fund kan stedfæstes præcist på bygningen.
Vand ændrer, hvordan en flade optager og afgiver varme. På et fladt tag med tagpap eller membran betyder det, at opfugtet isolering køler langsommere af end den tørre. Sent på natten står de våde felter derfor som varmere områder. Det er en af de stærkeste anvendelser af metoden overhovedet.
Fugt er ikke en petitesse i bygningsdrift. BUILD ved Aalborg Universitet oplyser, at over halvdelen af byggeskaderne skyldes fugt. En metode, der kan pege på fugt, mens den stadig sidder i isoleringen, rammer altså midt i den største enkeltårsag. Fremgangsmåden på boligblokke er beskrevet i artiklen om termisk kortlægning af fugt i boligblokke.
Et termisk fund er dog en indikation, ikke en dom. Et mistænkeligt felt bør bekræftes med fugtmåling, opklip eller fysisk besigtigelse, før der bestilles udbedring. Metoden fortæller, hvor man skal kigge. Det er stadig et stort spring fra at lede i blinde.
Timingen afgør, om optagelserne er brugbare. Her cirkulerer der en sejlivet myte om, at der skal være mindst ti graders forskel mellem inde og ude. Den regel findes ikke. Princippet er et andet og enklere: temperaturforskellen på præcis det, man leder efter, skal være så stor som mulig.
Det lyder som en teknisk detalje, men det ændrer planlægningen. Man spørger ikke, om et tal er nået. Man spørger, hvad opgaven er, og hvornår kontrasten på netop dét er størst.
Skal kuldebroer, fejlisolering og fugt under tagpap findes, skal bygningen være varm indeni og luften kold udenom. Derfor flyves bygningstermografi om natten i vinterhalvåret. Solen må ikke have varmet tag og facade op i timerne før, for så måler kameraet solens varme i stedet for bygningens.
Natten har en fordel mere. Materialer afgiver den lagrede varme i løbet af natten, og forskellene mellem tørt og vådt, isoleret og uisoleret bliver tydeligere, jo længere man kommer fra solnedgang. Derfor lægges flyvningerne sent, og derfor kan de heller ikke bare rykkes til dagen efter, hvis vejret svigter.
Solceller vender reglen om. Et panel afslører først sine fejl, når det producerer, og produktionen kræver sol. Termisk inspektion af solcelleanlæg flyves derfor i dagstimerne om sommeren ved høj solindstråling. Det er den stik modsatte situation af bygningstermografien, og de to opgaver kan ikke lægges på samme besøg. Hele fremgangsmåden står i artiklen om solcelleinspektion med drone.
Vejret sætter grænserne, og det er værd at kende dem, inden en dato låses. Kraftig vind køler fladerne uensartet af og udvisker de forskelle, der skal måles. Regn og våde overflader gør det samme. Dug og rim lægger et lag oven på det, kameraet skal se.
Sne på taget gør en tagflade uegnet, mens sne på terræn omvendt sjældent er et problem for facader. Skydække er ofte en fordel om natten, fordi det holder på varmen og dæmper udstrålingen mod himlen. En seriøs leverandør aflyser hellere end at flyve på en nat, hvor materialet alligevel ikke kan bruges.
Termografi fra luften er ikke den eneste måde at undersøge en klimaskærm på. Tabellen viser, hvad de gængse metoder er gode til, og hvor de supplerer hinanden.
| Metode | God til | Begrænsning | Tidspunkt |
|---|---|---|---|
| Termisk inspektion med drone | Hele tagfladen og alle facader i samme optagelseskvalitet: kuldebroer, fejlisolering, utætheder og fugt under membran | Ser kun overflader; fund skal bekræftes fysisk | Nat i vinterhalvåret |
| Håndholdt varmekamera udefra | Én konkret mistanke på en facade, der kan ses fra terræn | Ser hverken tagflade eller de øverste etager; svær at sammenligne fra bygning til bygning | Nat i vinterhalvåret |
| Termografering indefra | Kuldebroer set fra beboelsen, kondensrisiko og trækgener i den enkelte bolig | Kræver adgang til hver bolig; giver intet samlet billede af ejendommen | Fyringssæsonen |
| Visuel droneinspektion | Revner, løse inddækninger, begroning, tilstoppet afvanding og stormskader | Siger intet om varmetab eller om fugt inde i konstruktionen | Dagslys, helst tørvejr |
| Opklip og fysisk prøve | Endeligt svar på, om et lag er nedbrudt eller opfugtet | Griber ind i konstruktionen; kan kun laves få steder | Efter et fund |
I praksis arbejder metoderne sammen. Dronen dækker hele ejendommen og udpeger felterne. Opklip og fugtmåling bruges målrettet dér, hvor der er noget at undersøge. Det er den arbejdsdeling, der giver mest for pengene.
Den typiske fejl er at bestille en inspektion, modtage en mappe med billeder og så miste overblikket igen. Et termogram er ikke en handlingsplan. Værdien opstår først, når fundene er beskrevet, prioriteret og lagt ind der, hvor driften faktisk arbejder.
Første skridt er at gøre hvert fund til en linje, nogen kan handle på. Det kræver fire ting: et sted på bygningen, en beskrivelse af hvad der ses, en vurdering af hvor alvorligt det er, og en anbefaling af næste skridt. Uden det sidste bliver rapporten en beskrivelse i stedet for et beslutningsgrundlag.
Sværhedsgraden bør være en skala, hele porteføljen bruger på samme måde. Så kan et fund på en skole holdes op mod et fund på en daginstitution uden at nogen skal oversætte imellem. Hvad en brugbar leverance indeholder, er gennemgået i artiklen om inspektionsrapport med drone.
Når fundene er ensartede, kan de rangeres. Nogle er akutte, fordi vand er på vej ind. Andre kan vente til en planlagt facaderenovering, hvor stilladset alligevel skal op. Atter andre er billige at rette med det samme og dyre at udsætte.
Det er også her, termografien kobler sig til økonomien. Et varmetab koster penge hver eneste fyringssæson, og en fejl, der er fundet i november, kan nå at blive rettet, inden næste vinter. Sammenhængen mellem fund og plan er foldet ud i artiklen om datadrevet vedligeholdelsesplanlægning.
En enkelt gennemgang viser en tilstand. To gennemgange viser en udvikling, og det er udviklingen, der afgør, om en renovering virkede. Er den efterisolerede gavl blevet jævn i termogrammet, er pengene brugt rigtigt. Står striben der stadig, er der noget at tage fat i igen.
Det kræver, at materialet kan findes frem. Ligger termogrammerne i B3DCloud, kan de søges frem og sammenlignes på tværs af bygninger og årstal. Adgangen kan deles med rådgiver, håndværker og bestyrelse, så alle arbejder ud fra det samme materiale. B3D kobler i praksis til Dalux, DBD, NTI FM og GIS-systemer, og hvor let koblingen er, bør afklares i tilbudsfasen.
Termisk dokumentation har konkrete anledninger, hvor den skal frem. I den almene sektor er granskningen den tydeligste. Landsbyggefonden oplyser, at en ekstern gransker hvert femte år skal vurdere, om vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne er retvisende. Granskningen gennemgår 20 udvalgte bygningsdele som stikprøver.
Klimaskærmen fylder meget i den vurdering. Et sæt termogrammer med daterede, stedfæstede fund gør det lettere at forsvare, hvorfor en facade står tidligt i planen, og hvorfor en anden kan vente. Det samme materiale er brugbart, når en afdelingsbestyrelse skal forstå, hvad pengene går til.
Energimærkningen er den anden anledning. BL beskriver i sin gennemgang af bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger, at der i forbindelse med granskningen udarbejdes eller opdateres energimærker, hvor de mangler eller er forældede. En termisk gennemgang erstatter ikke energimærkningen. Den kan derimod pege energikonsulenten og rådgiveren hen mod de steder, hvor et indgreb faktisk flytter noget.
En termisk inspektion med rapport koster 10.000-20.000 kr. Til sammenligning ligger en visuel gennemgang med drone på 5.000-10.000 kr. i de fleste tilfælde. Termisk er altså markant dyrere, og det er der gode grunde til. Flyvningen ligger på et snævert tidsvindue om natten i den kolde del af året, udstyret er dyrere, og fortolkningen kræver en termograf.
Rapporten er et tillæg til inspektionen, ikke en del af flyveprisen. Prisen per ejendom falder til gengæld, når flere bygninger kommer med i samme runde. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, ligger besparelsen på 30-50 %. Mobiliseringen er den tunge post, ikke selve flyvningen.
Hvad der ellers driver prisen, og hvad I bør spørge om ved tilbudsindhentning, står på siden om hvad en droneinspektion koster. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016, og erfaringen er, at antallet af ejendomme betyder mere for den samlede pris end den enkelte bygning.
For nogle få ejendomme er den normale leveringstid 2-4 uger fra aftale til færdigt materiale. Skal en hel portefølje med, tager det typisk et par måneder.
Er ejendommene beboede, skal beboerne varsles først. De første cirka 14 dage går med det, og de skal lægges oveni. Dertil kommer, at flyvningen skal ramme en nat med det rette vejr.
Ja. Beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen. Ved en natflyvning er varslingen ekstra vigtig, fordi lyd og lys i mørke ellers skaber utryghed.
Det hjælper at skrive tre ting i varslet: hvorfor der flyves, hvad billederne bruges til, og at der ikke fotograferes ind gennem vinduer. En kort besked forebygger de fleste henvendelser.
Varmen skal være i drift som normalt, så bygningen er varmere end luften uden for. Ellers er der ingen kontrast at måle på.
Derudover er det en fordel, at vinduer og døre står lukkede, og at porte og lemme ikke er åbne i timerne før. Ejendomsfunktionæren skal ikke være til stede om natten, men det er praktisk at have en kontaktperson på telefonen.
Ja, fra høje boligblokke til lave institutioner, haller og ældre murede ejendomme. Det, der sætter grænserne, er luftrummet og adgangsforholdene, ikke bygningstypen.
Ligger ejendommen i en restriktionszone, typisk nær en lufthavn eller et militært område, skal der indhentes tilladelse først. Droneflyvning er reguleret af EU-forordning 2019/947 og administreres i Danmark af Trafikstyrelsen. Leverandøren står for zonetjek og ansøgninger.
Nej. Energimærkning er en lovreguleret ordning, som skal udføres af en godkendt energikonsulent. En termisk rapport er dokumentation af faktiske forhold på bygningen.
Til gengæld er de to ting gode sammen. Mærkningen bygger i høj grad på bygningens papirer, mens termogrammet viser, hvordan klimaskærmen opfører sig i virkeligheden. Afvigelser mellem de to er ofte netop der, hvor der er noget at hente.
Termisk gennemgang er ikke en årlig rutine på samme måde som den visuelle. De fleste ejendomme har glæde af en gennemgang, når der er en anledning, og derefter en opfølgning efter et indgreb.
De typiske anledninger er en forestående facaderenovering, en mistanke om fugt i et fladt tag, et uforklarligt højt varmeforbrug og forberedelsen af en vedligeholdelsesplan. Opfølgningen efter en renovering er den, der viser, om pengene virkede.
Ja, men det bliver to flyvninger. Den visuelle laves i dagslys, den termiske om natten i vinterhalvåret. De kan aftales under samme opgave, så I kun skal igennem planlægning og varsling én gang.
Kombinationen er stærk, fordi de to datasæt svarer på hver sin halvdel af spørgsmålet. Det visuelle viser, hvordan overfladen ser ud. Det termiske viser, hvad der sker bagved.
Overvejer I at komme i gang? Se, hvordan en termisk gennemgang af jeres ejendomsportefølje kan skrues sammen, og start eventuelt med en afgrænset pilot på nogle få bygninger inden vinteren.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
