Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Hos B3D er vi eksperter inden for design af solcelleanlæg og kan hjælpe jer i hele processen, hvis I overvejer at etablere et anlæg. Med os får I en kompetent og erfaren samarbejdspartner, der er markedsledende på området.
- Effektiv screening af solcelle-potentiale
- Målfast 3D model af bygninger
- Få tagets kompasretning, hældning og areal
- Beregning af skygge-effekter
- Faktuel ydelsesberegning
Benyttes ofte sammen med

Screening af potentiale
Lad os tage et teoretisk kig på jeres ejendomsportefølje og vurdere, hvilke ejendomme der har bedst potentiale for solceller.

Screening af tag
Vi foretager screening af tagene på de ejendomme, som I ønsker solceller på – har de lang nok levetid til, at det giver mening med solceller der lige nu?

Design af solcelleanlæg i 3D
Når vi har fundet frem til de relevante ejendomme, kan vi designe solcelleanlægget i 3D og nøje beregne skyggeeffekter ud fra placering.

Design af solcelleanlæg
Overvejer I at etablere et solcelleanlæg, men mangler I hjælp til processen? Eller har I behov for hjælp til screening af solcelle-potentialet? Hos B3D er vi godkendt som rådgiver under SMV:Grøn og kan hjælpe virksomheder med at gå en grønnere fremtid i møde.
I teamet hos B3D har vi en ekspert inden for design af solcelleanlæg. Vi kan derfor rådgive jer, når det kommer til etablering af solcelleanlæg på industri-, erhvervs- og kommunale ejendomme.
En af de ting, som vi kan varetage, er, at vi kan lave en 3D-model af bygningerne, som vi bruger til at designe solcelleanlægget. Ikke nok med at en 3D-model gør det muligt at lave ydelsesberegninger, så får vi også mulighed for at lave præcise skyggeberegninger.
Med hjælp fra 3D-modellen kan vi lave et designforslag, så I kan se placeringen af alle solceller. Forslaget bliver naturligvis drøftet med både jer som kunde og en ingeniør, så vi opnår den bedste løsning.
Screening af tag
En af de grundlæggende overvejelser i, om det kan betale sig at montere et solcelleanlæg på en bygning, er, om tagets restlevetid harmonerer med investeringen i et nyt anlæg. Et tag, der er nedslidt eller nærmer sig sin tekniske udløbsdato, kan give unødige omkostninger og komplikationer, hvis det først opdages efter installationen.
Med drone kan vi effektivt foretage en visuel inspektion af hele tagfladen – hurtigt, sikkert og uden behov for lift, stillads eller fysisk adgang. Vi indsamler højtopløselige nærbilleder af taget, herunder kritiske områder som tagryg, samlinger, inddækninger, tagrender og overgangsområder.
Herefter gennemgår vores bygningssagkyndige billederne for tegn på slid, skader, deformationer eller potentielle svagheder, som kan have betydning for en kommende installation. Den visuelle screening giver jer et klart overblik over tagets aktuelle stand og kan afdække behov for vedligehold eller udbedringer, inden der investeres i solceller.


Planlægning og design af solcelleanlæg i 3D
Hvordan kan solcellepanelerne placeres mest effektivt? Hvordan påvirker skygge fra bygningens installationer, omkringliggende bygninger, træer og lignende? Det er præcis den slags spørgsmål, der bør besvares tidligt i planlægningsfasen, så anlægget kan udnytte sit fulde potentiale – både energimæssigt og økonomisk.
Med en af vores detaljerede 3D-modeller kan vi give jer det fulde overblik. Vi placerer virtuelt solcellepanelerne direkte på modellen af jeres bygning og udearealer, så vi kan simulere realistiske forhold som hældning, orientering og skyggekast. På den måde ser vi, hvordan hver enkelt panel påvirkes over døgnet og hen over året – og hvilke områder der giver det største udbytte.
Måske er I bare i tvivl om æstetikken? Med en virkelighedstro visualisering kan I se præcis, hvordan jeres ejendom vil tage sig ud med solceller monteret – både forfra, fra oven og fra gadeniveau. Det gør det lettere at tage stilling og skabe intern opbakning, før beslutningen træffes.
Screening af bygningsmasse
Ønsker I en større del af jeres byninger får solceller?
Vi har kompetencerne og de tekniske værktøjer til at screene hele jeres ejendomsportefølje og vurdere, hvilke bygninger der er bedst egnet til solcelleanlæg. Her ser vi ikke kun på tagfladens størrelse og orientering, men også på faktorer som bygningens anvendelse, energiforbrug, om bygningen er fredet, samt andre forhold, der kan påvirke mulighederne for opsætning.
Formålet med screeningen er at udpege de ejendomme, hvor der er størst potentiale – både teknisk og praktisk. Resultatet er en netto-liste over bygninger, som med fordel kan undersøges nærmere.
De udvalgte bygninger kan derefter gennemgå en detaljeret tagscreening samt en 3D-designproces, hvor vi vurderer panelplacering, skyggepåvirkning og den samlede løsning.

Screening af solcelle-potentiale
- Haraldsvej 60 1., H 1.21, 8960 Randers SØ
- (+45) 71 99 70 60
- [email protected]