Droneoverflyvning af grønne tagflader uden at gå på taget

Et sedumtag kan se grønt og velfungerende ud fra fortovet. Alligevel kan det have bare partier, ophobet materiale ved afløbene og uønsket opvækst mellem planterne. Problemet er, at ingen opdager det. En grøn tagflade kan ikke vurderes fra terræn, og man går nødigt på den, fordi belægningen tager skade af trin.

Det er dét, en droneoverflyvning løser. Hele fladen fotograferes ovenfra, uden at nogen skal op på taget. Denne artikel gennemgår, hvad billederne faktisk viser, hvordan de bruges i driften, hvad de koster, og hvorfor termisk inspektion er en anden opgave.

Derfor kan et grønt tag ikke vurderes fra jorden

En grøn tagflade er den eneste del af bygningen, som driften stort set aldrig ser. Facaden kan man gå forbi. Taget ligger uden for synsvinklen, og på en større ejendom er fladen ofte kuperet af ovenlys, ventilationshætter og brystninger.

Resultatet er, at tilstanden bliver et skøn. Man ved, at taget blev anlagt, og man ved, hvornår der sidst blev gødet. Selve dækningen kender ingen. Det er en dårlig baggrund for at lægge budget, og det er en endnu dårligere baggrund for at afvise en klage.

Derfor går man nødigt på sedum

Et sedumtag tåler ikke almindelig færdsel. Planterne sidder i et tyndt lag vækstmedie, og trin trykker både planter og lag sammen. Der, hvor nogen har gået, bliver dækket tyndt, og så får ukrudt fodfæste. Et eftersyn til fods kan altså i sig selv skabe den skade, det skulle finde.

Dertil kommer det praktiske. Adgang til taget kræver planlægning, udstyr og som regel to personer. Et fotografi fra luften kræver ingen af delene. Hvad et sedumtag er bygget af, og hvorfor det stiller egne krav til driften, er gennemgået i artiklen om sedumtage som grønt alternativ til traditionelle tage.

Hvad overflyvningen faktisk viser

Billederne fra en overflyvning svarer på ét spørgsmål: hvordan har fladen det lige nu? Svaret er visuelt og konkret, og det kan aflæses af en driftsleder uden fagteknisk oplæring. Nedenfor er de fund, der går igen.

Udtørrede partier og ujævn dækning

Det tydeligste er farven. Et sundt sedumtag dækker ensartet, mens tørkeramte eller sultne partier står lysere og mere spredte. Bare pletter ses direkte som vækstmedie uden planter. Ujævn dækning er sjældent tilfældig. Den følger typisk kanter, hjørner og steder, hvor vandet løber hurtigt væk.

Uønsket opvækst er det næste. Græs, mos og selvsåede vedplanter fylder de huller, sedum ikke længere dækker. Netop derfor hænger dækning og næring sammen: bliver plantedækket tyndt, får ukrudtet plads. Sammenhængen er foldet ud i artiklen om gødning af sedumtage om foråret.

Afløb, brønde, erosion og vindskader

Afløb og brønde er det sted, hvor en lille forsømmelse bliver dyr. Blade, vækstmedie og afrevne planter samler sig omkring risten, og vandet står. På billederne ses ophobningen tydeligt, og det samme gør de mørke felter, hvor vandet ikke er løbet væk.

Efter kraftig regn ses erosion som render i vækstmediet, ofte i fald mod afløbet. Efter storm ses noget andet: hele partier kan være revet løs eller forskubbet, og løse måtter ligger sammenskubbet ved en brystning. Begge dele er lette at genkende ovenfra og næsten umulige at opgøre nedefra.

Fra billeder til driftsplan

Ét sæt billeder er dokumentation. To sæt er en udvikling. Det er forskellen mellem at vide, hvordan taget ser ud, og at vide, hvilken vej det går.

Flyves samme flade på samme årstid, kan de to optagelser lægges ved siden af hinanden. Så bliver det synligt, om det tørre parti mod syd bredte sig, eller om det lukkede sig efter forårets gødning. En prioritering bliver dermed andet end en mavefornemmelse.

Det er også sådan, forebyggende drift bliver mulig. Teknologisk Institut har for GI beskrevet, at der kan spares meget på vedligehold, når det udføres forebyggende som en del af den løbende drift. Forudsætningen er, at man opdager tingene i tide. Kommunerne regner selv droner som et værktøj til netop det: KL skriver, at droner anvendes til at registrere skader og vurdere vedligeholdelsesbehov på kommunale bygninger.

Et brugbart årshjul

De fleste grønne tage klarer sig med et fast eftersyn forår og efterår. Forårsflyvningen viser, hvordan fladen kom gennem vinteren, og den lander før gødningen. Efterårsflyvningen viser sæsonens slid og fanger blade ved afløbene, inden vinteren sætter ind.

Læg flyvningen på omtrent samme tidspunkt hvert år. Billeder fra maj og fra august kan ikke sammenlignes retvisende, fordi vejret har flyttet sig imens.

Grønne tage, afvanding og klimatilpasning

Et grønt tag er ikke kun beplantning. Det er også en del af ejendommens afvanding. BL beskriver grønne tage som en LAR-løsning, hvor beplantning på tage absorberer regnvand og reducerer afstrømningen frem for at sende det direkte i kloakken.

Det giver tilstanden en ekstra betydning. Et tag med tyndt plantedække og tilstoppede afløb holder mindre vand tilbage, end det var tænkt til. Den effekt ses ikke i et regneark. Den ses på billedet af fladen. Sammenhængen mellem tag, terræn og afvanding er beskrevet i artiklen om, at klimatilpasning starter med et opdateret datagrundlag.

Overflyvning og gødning hører sammen

Et sedumtag er ikke vedligeholdelsesfrit. Det skal have næring, afløbene skal renses, og opvækst skal fjernes. Eftersyn og gødning er derfor almindelige driftsposter, ikke ekstraudgifter. Molio, byggeriets videnorganisation, udgiver da også prisdata for driftsrutiner som eftersyn og inspektioner på linje med andet vedligehold.

B3D gøder sedumtage fra drone og leverer fotodokumentation af tagets tilstand som en del af aftalen. Betingelserne står på siden om serviceaftale til gødning af sedumtage. Vil I kende økonomien først, kan I taste adressen ind i prisberegneren til gødning af sedumtage og få et estimat med det samme.

Termisk inspektion er en anden opgave

Overflyvning af en grøn tagflade er en visuel opgave. Den viser planter, dækning, opvækst og forhold ved afløb. Den siger intet om, hvad der sker under vækstmediet.

Skal man lede efter kuldebroer, fejlisolering eller vand under membranen, kræver det varmebilleder. Det er en selvstændig flyvning. Bygningstermografi kræver temperaturforskel og flyves om natten i vinterhalvåret, mens visuelle billeder kræver dagslys. De to kan aftales under samme opgave, så mobiliseringen deles, men de kan ikke flyves samtidig. Betingelserne står på siden om termisk inspektion af bygninger.

Operaparken: et grønt vartegn set fra luften

B3D har gennemført en droneoverflyvning af Operaparken i København i forbindelse med vedligeholdelsen af parkens grønne tagflader. Stedet er et af Danmarks mest markante byrum, og det stiller høje krav til både drift og dokumentation.

Opgaven viste, hvad metoden kan i praksis. Forvalteren fik et detaljeret visuelt overblik over fladerne, og de samme optagelser kan bruges videre i driften. Højopløselige billeder og video har desuden en anden anvendelse: projektopfølgning, præsentationer og formidling af et byrum, der ellers er svært at vise frem ovenfra.

Tak til Henriette Lunn Vonsbæk, parkforvalter i Operaparken, og til Sisse Mikkelsen fra Operaparkfonden for et godt samarbejde.

Pris, tidsplan og det, I skal beslutte

Prisen falder i to dele, og det er værd at holde dem adskilt, når I indhenter tilbud. Flyvningen er den ene del. Efterbehandlingen er den anden.

Selve droneflyvningen ligger i de fleste tilfælde på 5.000-10.000 kr. Skal tagfladen også måles op og klassificeres, kommer et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %. Bed derfor om en samlet pris på hele porteføljen. Ydelsen er beskrevet på siden om arealregistrering med drone, hvor I også kan bede om et tilbud.

Tidsplan og varsling

Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. Ved mange ejendomme skal I regne med et par måneder. Beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen. De første cirka 14 dage går derfor med det.

Beslut inden flyvningen, hvad materialet skal bruges til. Skal det bare give overblik, rækker billederne. Skal det ind i et udbud eller en driftskontrakt, skal fladen måles op. Et droneortofoto ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Læs også

• Vegetationskortlægning med drone: den komplette guide
• Digital kortlægning af grønne arealer: guide til kommuner
• Droneopmåling skaber overblik i boligforeningers drift