Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Grønne arealer bliver sjældent målt op igen, efter at de er anlagt. Bedene bliver lagt om, hækkene vokser, og et hjørne af plænen bliver til parkeringsareal. Alligevel skrives den næste driftskontrakt ofte ud fra et arealtal, ingen længere kan finde kilden til.
Denne artikel handler om metoden bag opmålingen. Den viser, hvordan et almindeligt ortofoto fra drone bliver til et arealgrundlag, driftsorganisationen kan regne videre på. Den brede gennemgang af emnet ligger i guiden til digital kortlægning af grønne arealer. Her går vi tættere på selve vegetationen og på de grønne driftskontrakter.
| Almindeligt ortofoto er grundlaget | Træer, buske, græs, bede og belægning identificeres visuelt på et farvefoto fra luften og måles op. Kortet handler om mængder og placering, ikke om planternes tilstand. |
| Opløsning og præcision | Et droneortofoto ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Der flyves med RTK-GNSS uden fastpunkter på jorden. |
| Det, tallene bruges til | Arealgrundlag til driftskontrakten, til udbudsmaterialet og til budgettet. Hver flade kan gøres op i m² og lægges sammen på tværs af porteføljen. |
| Hvad det koster | Selve droneflyvningen ligger i de fleste tilfælde på 5.000-10.000 kr. Opmåling og klassificering er et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse. |
| Tidsplan | Ved få ejendomme normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. Ved mange ejendomme et par måneder. Beboede ejendomme skal varsles, og de første cirka 14 dage går med det. |
| Metodens grænse | Et foto viser overfladen. Plantesundhed, arter og det, der ligger under en tæt trækrone, kræver stadig en gartnerfaglig gennemgang på stedet. |
Vegetationskortlægning med drone er en visuel opmåling af det, der gror. Først flyves et ortofoto ind over arealet, og derefter tegnes overfladerne op: græs, bede, buskads, træer, belægning og vandflader. Resultatet er et sammenhængende kort, hvor hver enkelt flade har et opmålt areal bag sig.
Grundlaget er et almindeligt farvefoto, og kortlægningen siger derfor ikke noget om, hvordan planterne har det. Til gengæld dokumenterer den præcist, hvor meget der findes af hver overfladetype, og hvor arealerne ligger i forhold til hinanden.
Leverancen består af to dele. Først ortofotoet, som er et geometrisk korrigeret luftfoto, hvor hvert eneste punkt har sin egen koordinat. Dernæst et lag oven på fotoet med de optegnede flader, deres kategori og deres areal.
Fladerne kan slås op enkeltvis eller lægges sammen på tværs af ejendommen. En driftsleder kan altså både se det samlede græsareal i boligafdelingen og arealet af den enkelte plæne. Hvordan selve ortofotoet fremstilles, er gennemgået i artiklen om ortofoto med drone trin for trin.
Et fotografi viser overfladen og ikke andet. Det afslører ikke, om et træ er ved at gå ud, om jorden er komprimeret, eller om en hæk har svampeangreb. Den slags vurderinger kræver stadig en gartnerfaglig gennemgang på stedet.
Der er også fysiske begrænsninger. Under en tæt trækrone kan man ikke se, hvad der befinder sig nedenunder. Plantearter kan sjældent bestemmes fra luften, og et staudebed og et tilgroet bed ligner hinanden ovenfra. Skriv derfor tydeligt ind i bestillingen, hvad der skal kunne aflæses af kortet.
Til overordnet planlægning rækker de landsdækkende data ofte. Kommunerne vedligeholder dem sammen med staten i GeoDanmark-samarbejdet mellem de 98 kommuner og staten om kortlægning af by og landskab. Grunddata om bygninger, veje, vandløb og søer er frit tilgængelige.
De samme luftfotos ligger som GeoDanmark Ortofoto på Datafordeleren, efterbehandlet til brug for kort. Det er et godt baggrundskort. Det er bare ikke tæt nok på til at skille en klippet plæne fra et hjørne, der får lov at stå.
Dronen løser den modsatte opgave. Den flyver lavt hen over netop den matrikel, sagen handler om, og den flyver på det tidspunkt, I beder om. Opløsningen ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm.
Forløbet er det samme, uanset om det er én boligafdeling eller en hel kommunal portefølje. Det er omfanget, der ændrer sig, ikke rækkefølgen.
Første skridt er at fastlægge formålet. Skal arealtallene bruges til et udbudsmateriale, til budgetlægningen eller til begge dele? Svaret bestemmer, hvor fint fladerne skal skæres, og hvilke kategorier der skal holdes adskilt.
Dernæst kommer det praktiske omkring selve flyvningen. Den skal passe ind i luftrummet og i lovgivningen, og beboede ejendomme skal varsles i god tid. Beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det.
Selve flyvningen er den korteste del af opgaven. Dronen følger et planlagt mønster og optager overlappende billeder af hele arealet. Der flyves med RTK-GNSS, og der lægges ikke fastpunkter ud på jorden undervejs.
Vejrforholdene bestemmer dagen. Blæst, regn og meget lav sol giver dårlige optagelser, og lange skygger gør det vanskeligt at se, hvor et bed slutter. Derfor aftales der altid et tidsvindue i planen frem for en fast dato.
Billederne sættes efterfølgende sammen til ét samlet ortofoto. Derefter tegnes fladerne op og tildeles hver sin kategori. Det er her, hovedparten af arbejdstiden ligger, og det er også derfor, klassificeringen er et tillæg til flyveprisen.
Klassificeringen følger driftens sprog og ikke botanikkens. Kategorierne skal svare til de poster, entreprenøren rent faktisk får betaling for: klippet græs, langt græs, hæk, bed, buskads, træer, grus og fast belægning. Aftal kategorilisten, inden optegningen går i gang.
Der findes flere måder at sætte tal på et grønt areal. Metoderne løser hver sin opgave, og de udelukker på ingen måde hinanden.
| Metode | Styrker | Begrænsninger |
|---|---|---|
| Droneortofoto med opmåling | Ét samlet billede af hele arealet på cirka 1 cm/pixel. Kan gentages og holdes op mod sidste år. | Kræver flyvevejr og varsling. Kan ikke se under tætte trækroner. |
| Landsdækkende ortofoto | Frit tilgængeligt, dækker hele landet og kræver ingen aftale. | For grovt til at skille plejetyper ad. Optaget efter en fast plan, ikke efter jeres behov. |
| Satellitbillede | Dækker meget store områder og fornyes hyppigt. | Sentinel-2 har 10 m opløsning. Det er ikke et arealgrundlag for en boligafdeling. |
| Manuel opmåling på stedet | Nødvendig, hvor skel og rettigheder skal fastlægges. Her har landinspektøren myndighedsrollen. | Tidskrævende på store arealer og svær at holde ajour, fordi hver ændring kræver et nyt besøg. |
I praksis kombinerer de fleste organisationer metoderne. Dronen leverer mængderne til driftsplanlægningen, og landinspektøren bliver hentet ind, når en skelgrænse skal fastlægges juridisk.
Arealtal er ikke et mål i sig selv. De bliver først til reel driftsværdi, når de står i en kontrakt, i et budget eller i en plejeplan.
Et udbud af grøn drift står og falder med opgavebeskrivelsen. Udbudsportalen i KL skriver i vejledningen “Udbud – trin for trin”, at udbyderen skal beskrive de centrale krav til den fremtidige opgaveløsning i en kravspecifikation. På det grønne område er arealet den tungeste af de oplysninger.
Med et opdateret kort kan hver enkelt post gøres op i m². Tilbuddene bliver sammenlignelige, fordi tilbudsgiverne regner på nøjagtig det samme grundlag. Og spørgsmålet om, hvorvidt et hjørne var omfattet af aftalen, kan afgøres på kortet i stedet for i en mailkorrespondance.
Arealet er også indgangen til budgettet. Molio udgiver med Prisdata Drift et uafhængigt prisgrundlag for driftsrutiner, forebyggende vedligehold og reparationer og oplyser selv, at der bruges 7.500 timer om året på at opdatere tallene.
Et prisgrundlag kan først bruges, når mængderne er kendte. Derfor er rækkefølgen afgørende: arealerne måles op først, og enhedspriserne lægges på bagefter. Ellers ender budgettet med at være et skøn oven på et andet skøn.
Alle arealer behøver ikke samme pleje. AlmenNet anbefaler i AlmenVejledningen “Imageskabende udearealer” fra 2015 at registrere driftens eksisterende arbejdsopgaver og arbejde med differentieret pleje. Pointen er, at ressourcerne skal lægges der, hvor de bliver set.
Differentieret pleje forudsætter, at man kan pege på de enkelte flader. Et kort med kategorier og arealer er den nemmeste måde at gøre det på. Derfra kan en græsflade flyttes fra ugentlig klipning til to årlige slæt, og konsekvensen kan beregnes, inden beslutningen træffes.
Den samme flyvning kan bære flere datalag, men opgaverne er forskellige. Det er værd at holde dem adskilt, allerede når bestillingen skrives.
Vinterdriften handler om belægning og adgangsveje, ikke om vegetation. Ruter, prioritering og ansvar tegnes ind på det samme ortofoto, og metoden er gennemgået i artiklen om vintervedligeholdelseskort med præcis arealdokumentation.
Grønne tagflader er en tredje opgave for sig. Et sedumtag hverken passes eller måles op som en almindelig plæne, og det ligger et sted, hvor ingen kommer forbi til daglig. Fremgangsmåden er beskrevet i indlægget om droneoverflyvning af grønne tagflader.
Prisen falder i to dele. Selve droneflyvningen ligger i de fleste tilfælde på 5.000-10.000 kr. Skal arealerne også måles op og klassificeres, kommer et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse.
Antallet af ejendomme flytter mest. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %. Bed derfor om en samlet pris på porteføljen frem for en pris per ejendom. Et tilbud kan hentes på siden om arealregistrering med drone.
Leveringstiden følger omfanget. Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til færdig leverance. Ved mange ejendomme skal I regne med et par måneder, og varslingen af beboerne lægger sig oven i den periode.
Et kort fra i år er retvisende i år. Vegetationen vokser, og anlæggene bliver lagt om, så en engangsleverance taber værdi for hver sæson der går. Det er hovedårsagen til, at mange kortlægninger aldrig bliver brugt mere end én gang.
Læg derfor flyvningen ind i årshjulet. Én flyvning om året rækker for de fleste porteføljer, og forår eller tidlig sommer passer, når det er bevoksningen, der skal ses. Behovet er foldet ud i artiklen om præcision i kortdata og betydningen for ejendomsdriften.
Dataene skal desuden være til at komme til. Kort, arealer og historik samles i B3DCloud som dataplatform til ejendomme, så alle arbejder ud fra den samme udgave. Skal kortet ind i kommunens eget fagsystem, leveres det i GeoTIFF, Shapefile og WMS i EPSG:25832, som beskrevet på siden om dronekort som GIS-kort.
De samme tre fejl går igen i opgaverne. De koster ingenting at undgå på forhånd, men de er besværlige at rette bagefter.
Skal bevoksningen måles op, flyves der i vækstsæsonen, hvor buskads og trækroner har deres fulde udbredelse. Forår og tidlig sommer er det typiske valg.
Skal man derimod se, hvad der ligger under træerne, er det bladløse forår bedre. Beslut det ud fra, hvad kortet skal bruges til.
Ortofotoet ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Det er rigeligt til en driftskontrakt og til et budget.
Det er ikke det samme som en matrikulær opmåling. Skal et skel fastlægges juridisk, er det landinspektørens opgave.
Ja. Forskellen er tydelig i den opløsning, et droneortofoto har, og de to typer kan tegnes op som hver sin flade.
Selve plejeniveauet er stadig en aftale mellem jer og entreprenøren. Kortet viser, hvad der faktisk sker på arealet i dag.
Ja, træer kan stedfæstes enkeltvis, og kronens udbredelse kan måles op på ortofotoet. Det giver en placeringsliste, driften kan arbejde videre fra.
Art, sundhed og stabilitet kan ikke afgøres fra luften. Den del hører til et træeftersyn på stedet.
Kortdata leveres i GeoTIFF, Shapefile og WMS, som gængse GIS-systemer læser direkte. Koordinatsystemet er EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N.
Aftal formatet, inden opgaven sættes i gang. Det er den billigste måde at undgå en efterlevering på.
Ja. Beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen. Regn med, at de første cirka 14 dage går med det.
Læg varslingen ind i tidsplanen fra start. Ellers rykker leverancen, og materialet lander efter fristen.
Skal jeres grønne arealer måles op inden næste udbud? Se, hvordan B3D’s ydelser til kommuner og boligorganisationer kan skrues sammen, og start eventuelt med en enkelt afdeling som pilot.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
