Digitalisering af kommunale ejendomme handler ikke kun om teknologi. Det handler om struktur, kvalitet og et solidt datagrundlag, der kan anvendes i den daglige drift. Hos B3D arbejder vi målrettet med digitalisering af kommunale ejendomme, så kommuner får et præcist og ensartet overblik over hele deres portefølje.
Behind the Scenes hos B3D
Digitalisering af kommunale ejendomme handler ikke kun om teknologi. Det handler om struktur, kvalitet og et solidt datagrundlag, der kan anvendes i den daglige drift. Hos B3D arbejder vi målrettet med digitalisering af kommunale ejendomme, så kommuner får et præcist og ensartet overblik over hele deres portefølje.
Bag kulissen er processen både metodisk og tværfaglig – og altid med fokus på at levere data, der kan bruges direkte i praksis.
Foto:Sparring mellem kollegaer i B3D
Hurtige indblik
Digitaliseringen sker i fire trin: kortlægning, datastruktur, flyvning og levering.
Datastrukturen aftales før første flyvning, så dataene passer ind i GIS og FM fra start.
Taginspektion og termisk inspektion er to forskellige flyvninger med hver sit kamera.
Den første flyvning er en baseline. Værdien vokser, når de samme ejendomme flyves igen.
Data leveres i B3DCloud og kan hentes ind i kommunens GIS via WMS/WFS eller som filer.
Mange kommuner ved præcis, hvor mange bygninger de ejer. Færre har et samlet og opdateret billede af, hvilken stand de er i. Tage er repareret uden rapport, arealer står i gamle regneark, og billeder ligger i mapper, som kun én medarbejder kan finde.
Det er ikke et spørgsmål om vilje, men om metode. En manuel gennemgang af hundredvis af bygninger tager lang tid, og dataene er forældede, før den sidste bygning er set. Rapporter i forskellige formater kan desuden ikke sammenlignes. KL beskriver i sin teknologioversigt om droner, at kommunerne især bruger droner til skadesregistrering og vedligeholdelsesvurderinger i bygningsdriften.
Trin 1: Kortlæg porteføljen og prioritér
Start med en liste over alle ejendomme. Kategorisér dem efter risiko og efter, hvad I mangler at vide. Det giver en flyveplan, der følger behovet frem for tilfældig rækkefølge.
Bygninger, der skal renoveres, kan suppleres med en indvendig scanning.
Trin 2: Bestem datastrukturen før første flyvning
En af de hyppigste fejl er at beslutte strukturen, efter at dataene er indsamlet. Så skal alt navngives og sorteres om bagefter. Aftal derfor før første flyvning:
hvordan ejendomme, bygninger og afdelinger navngives
hvilke lag der skal med, fx tage, facader, belægninger og grønne arealer
hvilke skadetyper og tilstandskategorier der bruges ved inspektionen
hvilket koordinatsystem og hvilke formater jeres GIS og FM-system forventer
Strukturen skal passe til det system, dataene skal ind i. Ellers ender I med to datasæt, der taler forbi hinanden.
Trin 3: Flyvning, efterbehandling og validering
Dronen flyver i faste baner og tager overlappende billeder. Billederne behandles til ortofoto, 3D-modeller og stedfæstede fund. Til sidst gennemgås og valideres materialet, så kvaliteten er dokumenteret, før det leveres.
Taginspektion og termisk inspektion er to forskellige flyvninger. Taginspektionen bruger et almindeligt kamera i dagslys og ser revner, løse samlinger og defekte inddækninger. Termisk inspektion kræver en temperaturforskel og flyves typisk i den kolde del af året, ofte før solopgang. De to kan aftales under samme opgave, så mobiliseringen deles.
Trin 4: Levering i jeres systemer
Dataene lægges i B3DCloud, hvor alle med adgang ser den samme, opdaterede dokumentation. Herfra kan de bruges på flere måder:
Man kan måle direkte i kortet og selv rette i lagene, fx når et bed lægges om.
Dataene kan eksporteres i GIS-formater som GeoTIFF, shapefil, GeoJSON og LAS.
Kommunens GIS kan hente lagene direkte via WMS og WFS.
Dataene kan kobles til FM-systemet. I Dalux kan ortofotoet bruges som baggrundskort, og B3DCloud kan åbnes fra den enkelte ejendom.
Den første flyvning er en baseline. Værdien opstår ved anden og tredje flyvning, hvor I kan se, om en tagskade er vokset, eller om et areal har ændret sig. Det kræver en fast kadence. Tabellen er et udgangspunkt, der passer til mange porteføljer.
Opgave
Typisk kadence
Bemærkning
Flade tage og tage med kendte problemer
Hvert år
Gerne efter vinteren, så frost- og stormskader kommer med
Grønne arealer
Hvert andet år
Oftere, hvis arealerne ændres eller sendes i udbud
Termisk inspektion af bygninger
Efter behov
Kræver kulde og en temperaturforskel mellem inde og ude
Termisk inspektion af solceller
Hvert år
Kræver sol og høj indstråling, så den flyves typisk forår eller sommer
For nybyggeri ligger tidspunkterne fast, fordi 1-års og 5-års gennemgangen følger aftalen med entreprenøren. Se 1-års og 5-års gennemgang.
Tre måder at dokumentere porteføljen på
Metode
Styrker
Begrænsninger
Manuel gennemgang og regneark
Lav startomkostning og ingen teknisk opsætning
Tager lang tid, data er uens og uden placering, og de forældes hurtigt
Droneflyvning med filer som leverance
Hurtig dækning og høj opløsning
Dataene lever uden for driftens systemer, og næste flyvning kan ikke sammenlignes
Droneflyvning med data i en platform
Samme data for alle, lag der kan rettes, historik og kobling til GIS og FM
Kræver, at datastrukturen aftales fra start
Hvad virker, og hvad virker ikke
Det, der virker
Kampagneflyvninger, hvor mange ejendomme dokumenteres i én samlet indsats, giver ens data på tværs af porteføljen. Mobiliseringen deles over flere bygninger, så prisen pr. bygning typisk bliver lavere end ved enkeltbestillinger.
Et klart afgrænset omfang virker også. “Noget dronedokumentation” giver data, der ikke passer nogen steder. “Taginspektion af alle plejehjem med flade tage, leveret som stedfæstede fund i GIS” giver noget, der kan bruges dagen efter.
Det, der ikke virker
Den klassiske fejl er at bestille én flyvning, arkivere rapporten som PDF og kalde det dokumentation. En PDF kan ikke søges i, kobles eller opdateres.
En anden fejl er at lade dronedata blive behandlet som almindelige filer uden at spørge driften, hvilke formater den kan bruge. Endelig kan et almindeligt kamera ikke se fugt under tagpap. Vælg metoden efter spørgsmålet, I vil have besvaret.
Indvendig dokumentation
Dokumentationen stopper ikke ved facaden. Indvendigt giver en Matterport-scanning en 3D-model, man kan gå rundt i. En mindre enhed koster typisk 3.500-5.000 kr. og en hel bygning 5.000-25.000 kr. ekskl. moms. Sammen med dronedataene giver det et samlet billede af både klimaskærm og indre.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor ofte skal en kommune flyve sine ejendomme?
Det afhænger af bygningstype og risiko. Flade tage og tage med kendte problemer bør som udgangspunkt ses hvert år, mens grønne arealer ofte kan nøjes med hvert andet år.
Det vigtigste er en fast kadence, så flyvningerne kan sammenlignes, frem for kun at flyve, når noget er gået galt.
Kan dronedata bruges i vores eget GIS?
Ja. Ortofoto, 3D-punktskyer og arealer kan eksporteres i standardformater som GeoTIFF, LAS og shapefil, og lagene kan hentes direkte via WMS og WFS.
Det kræver, at koordinatsystem og navngivning aftales før første flyvning. Se også dronekort som GIS-kort.
Hvad koster det at dokumentere en hel portefølje?
Prisen afhænger af antal bygninger, hvilke ydelser der indgår, og om det sker som én kampagne. Som pejlemærke koster en tag- og facadeinspektion typisk 5.000-10.000 kr. pr. opgave ekskl. moms.
En termisk inspektion med rapport koster typisk 10.000-20.000 kr. ekskl. moms. Ved kampagner deles mobiliseringen, så prisen pr. bygning falder.
Hvad er forskellen på dronedata og en BIM-model?
En BIM-model er en detaljeret, objektbaseret model af bygningen og er dyr at lave og vedligeholde. Dronedata giver det meste af det, driften har brug for, til en brøkdel af prisen.
Vil I i gang med at digitalisere jeres ejendomme? Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres portefølje. I kan også skrive til [email protected] eller ringe på +45 71 99 70 60.
Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.