Digitalisering af kommunale ejendomme i praksis

Digitalisering af kommunale ejendomme handler ikke kun om teknologi. Det handler om struktur, kvalitet og et solidt datagrundlag, der kan anvendes i den daglige drift. Hos B3D arbejder vi målrettet med digitalisering af kommunale ejendomme, så kommuner får et præcist og ensartet overblik over hele deres portefølje.

Behind the Scenes hos B3D

Digitalisering af kommunale ejendomme handler ikke kun om teknologi. Det handler om struktur, kvalitet og et solidt datagrundlag, der kan anvendes i den daglige drift. Hos B3D arbejder vi målrettet med digitalisering af kommunale ejendomme, så kommuner får et præcist og ensartet overblik over hele deres portefølje.

Bag kulissen er processen både metodisk og tværfaglig – og altid med fokus på at levere data, der kan bruges direkte i praksis.


Kolleger hos B3D i sparring om digitalisering af kommunale ejendomme

Foto: Sparring mellem kollegaer i B3D


Hurtige indblik

  • Digitaliseringen sker i fire trin: kortlægning, datastruktur, flyvning og levering.
  • Datastrukturen aftales før første flyvning, så dataene passer ind i GIS og FM fra start.
  • Taginspektion og termisk inspektion er to forskellige flyvninger med hver sit kamera.
  • Den første flyvning er en baseline. Værdien vokser, når de samme ejendomme flyves igen.
  • Data leveres i B3DCloud og kan hentes ind i kommunens GIS via WMS/WFS eller som filer.

Hvorfor punktvise rapporter ikke rækker

Mange kommuner ved præcis, hvor mange bygninger de ejer. Færre har et samlet og opdateret billede af, hvilken stand de er i. Tage er repareret uden rapport, arealer står i gamle regneark, og billeder ligger i mapper, som kun én medarbejder kan finde.

Det er ikke et spørgsmål om vilje, men om metode. En manuel gennemgang af hundredvis af bygninger tager lang tid, og dataene er forældede, før den sidste bygning er set. Rapporter i forskellige formater kan desuden ikke sammenlignes. KL beskriver i sin teknologioversigt om droner, at kommunerne især bruger droner til skadesregistrering og vedligeholdelsesvurderinger i bygningsdriften.

Trin 1: Kortlæg porteføljen og prioritér

Start med en liste over alle ejendomme. Kategorisér dem efter risiko og efter, hvad I mangler at vide. Det giver en flyveplan, der følger behovet frem for tilfældig rækkefølge.

Trin 2: Bestem datastrukturen før første flyvning

En af de hyppigste fejl er at beslutte strukturen, efter at dataene er indsamlet. Så skal alt navngives og sorteres om bagefter. Aftal derfor før første flyvning:

  • hvordan ejendomme, bygninger og afdelinger navngives
  • hvilke lag der skal med, fx tage, facader, belægninger og grønne arealer
  • hvilke skadetyper og tilstandskategorier der bruges ved inspektionen
  • hvilket koordinatsystem og hvilke formater jeres GIS og FM-system forventer

Strukturen skal passe til det system, dataene skal ind i. Ellers ender I med to datasæt, der taler forbi hinanden.

Trin 3: Flyvning, efterbehandling og validering

Dronen flyver i faste baner og tager overlappende billeder. Billederne behandles til ortofoto, 3D-modeller og stedfæstede fund. Til sidst gennemgås og valideres materialet, så kvaliteten er dokumenteret, før det leveres.

Taginspektion og termisk inspektion er to forskellige flyvninger. Taginspektionen bruger et almindeligt kamera i dagslys og ser revner, løse samlinger og defekte inddækninger. Termisk inspektion kræver en temperaturforskel og flyves typisk i den kolde del af året, ofte før solopgang. De to kan aftales under samme opgave, så mobiliseringen deles.

Trin 4: Levering i jeres systemer

Dataene lægges i B3DCloud, hvor alle med adgang ser den samme, opdaterede dokumentation. Herfra kan de bruges på flere måder:

  • Man kan måle direkte i kortet og selv rette i lagene, fx når et bed lægges om.
  • Dataene kan eksporteres i GIS-formater som GeoTIFF, shapefil, GeoJSON og LAS.
  • Kommunens GIS kan hente lagene direkte via WMS og WFS.
  • Dataene kan kobles til FM-systemet. I Dalux kan ortofotoet bruges som baggrundskort, og B3DCloud kan åbnes fra den enkelte ejendom.

Koblingen til FM-systemet er beskrevet nærmere i artiklen om FM-systemintegration af dronedata.

Hvor tit skal porteføljen flyves?

Den første flyvning er en baseline. Værdien opstår ved anden og tredje flyvning, hvor I kan se, om en tagskade er vokset, eller om et areal har ændret sig. Det kræver en fast kadence. Tabellen er et udgangspunkt, der passer til mange porteføljer.

OpgaveTypisk kadenceBemærkning
Flade tage og tage med kendte problemerHvert årGerne efter vinteren, så frost- og stormskader kommer med
Grønne arealerHvert andet årOftere, hvis arealerne ændres eller sendes i udbud
Termisk inspektion af bygningerEfter behovKræver kulde og en temperaturforskel mellem inde og ude
Termisk inspektion af solcellerHvert årKræver sol og høj indstråling, så den flyves typisk forår eller sommer

For nybyggeri ligger tidspunkterne fast, fordi 1-års og 5-års gennemgangen følger aftalen med entreprenøren. Se 1-års og 5-års gennemgang.

Tre måder at dokumentere porteføljen på

MetodeStyrkerBegrænsninger
Manuel gennemgang og regnearkLav startomkostning og ingen teknisk opsætningTager lang tid, data er uens og uden placering, og de forældes hurtigt
Droneflyvning med filer som leveranceHurtig dækning og høj opløsningDataene lever uden for driftens systemer, og næste flyvning kan ikke sammenlignes
Droneflyvning med data i en platformSamme data for alle, lag der kan rettes, historik og kobling til GIS og FMKræver, at datastrukturen aftales fra start

Hvad virker, og hvad virker ikke

Det, der virker

Kampagneflyvninger, hvor mange ejendomme dokumenteres i én samlet indsats, giver ens data på tværs af porteføljen. Mobiliseringen deles over flere bygninger, så prisen pr. bygning typisk bliver lavere end ved enkeltbestillinger.

Et klart afgrænset omfang virker også. “Noget dronedokumentation” giver data, der ikke passer nogen steder. “Taginspektion af alle plejehjem med flade tage, leveret som stedfæstede fund i GIS” giver noget, der kan bruges dagen efter.

Det, der ikke virker

Den klassiske fejl er at bestille én flyvning, arkivere rapporten som PDF og kalde det dokumentation. En PDF kan ikke søges i, kobles eller opdateres.

En anden fejl er at lade dronedata blive behandlet som almindelige filer uden at spørge driften, hvilke formater den kan bruge. Endelig kan et almindeligt kamera ikke se fugt under tagpap. Vælg metoden efter spørgsmålet, I vil have besvaret.

Indvendig dokumentation

Dokumentationen stopper ikke ved facaden. Indvendigt giver en Matterport-scanning en 3D-model, man kan gå rundt i. En mindre enhed koster typisk 3.500-5.000 kr. og en hel bygning 5.000-25.000 kr. ekskl. moms. Sammen med dronedataene giver det et samlet billede af både klimaskærm og indre.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor ofte skal en kommune flyve sine ejendomme?

Det afhænger af bygningstype og risiko. Flade tage og tage med kendte problemer bør som udgangspunkt ses hvert år, mens grønne arealer ofte kan nøjes med hvert andet år.

Det vigtigste er en fast kadence, så flyvningerne kan sammenlignes, frem for kun at flyve, når noget er gået galt.

Kan dronedata bruges i vores eget GIS?

Ja. Ortofoto, 3D-punktskyer og arealer kan eksporteres i standardformater som GeoTIFF, LAS og shapefil, og lagene kan hentes direkte via WMS og WFS.

Det kræver, at koordinatsystem og navngivning aftales før første flyvning. Se også dronekort som GIS-kort.

Hvad koster det at dokumentere en hel portefølje?

Prisen afhænger af antal bygninger, hvilke ydelser der indgår, og om det sker som én kampagne. Som pejlemærke koster en tag- og facadeinspektion typisk 5.000-10.000 kr. pr. opgave ekskl. moms.

En termisk inspektion med rapport koster typisk 10.000-20.000 kr. ekskl. moms. Ved kampagner deles mobiliseringen, så prisen pr. bygning falder.

Hvad er forskellen på dronedata og en BIM-model?

En BIM-model er en detaljeret, objektbaseret model af bygningen og er dyr at lave og vedligeholde. Dronedata giver det meste af det, driften har brug for, til en brøkdel af prisen.

Skal I bruge en egentlig model, leverer B3D BIM-modeller i Revit og IFC.

Hvad kræver det af os at komme i gang?

Én person, der ejer opgaven, fx en ejendomschef eller driftskoordinator, og en liste over ejendomme med prioritering.

Platformsadgang, datastruktur og kobling til jeres systemer aftales med leverandøren før første flyvning.

Læs også

Vil I i gang med at digitalisere jeres ejendomme? Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres portefølje. I kan også skrive til [email protected] eller ringe på +45 71 99 70 60.

Kilder

Picture of Carsten Kruse

Carsten Kruse

Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.

Lad os tage en uforpligtende snak

Har I brug for bedre overblik over bygninger, data eller drift? Fortæl os kort, hvad I står med, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne og hjælper jer godt videre.​

Carsten Kruse, B3D
Direktør, B3D Group ApS

Relaterede artikler