Typiske mangler ved 1- og 5-årsgennemgang

Fristerne for 1- og 5-årsgennemgangen er lette at slå op. Det svære er at vide, hvad man skal kigge efter — og hvorfor de mangler, der koster mest, så ofte ikke står på listen.

Byggeskadefondens opgørelse giver et klart svar. Over en treårig periode lå 38 procent af svigtene i ydervæggene og 21 procent i taget. Knap seks ud af ti svigt sidder altså i klimaskærmen.

Det er præcis den del af bygningen, en gennemgang fra jorden ikke kan nå.

Fristerne står i AB 18. Etårseftersynet senest 1 år efter afleveringen, femårseftersynet senest 30 arbejdsdage før femårsdagen.

59 procent af svigtene sidder i klimaskærmen. Ydervægge 38 procent, tag 21 procent.

Inddækninger, sålbænke og fuger går igen. Det er de detaljer, der leder vandet — eller lader være.

Gennemgangen slutter ikke ansvaret. Eftersynene afskærer ikke i sig selv entreprenørens femårige mangelansvar.

Det, der ikke kommer på protokollen, findes ikke. Derfor afgør rækkevidden af gennemgangen, hvad I kan gøre gældende bagefter.

Indholdsfortegnelse

Fristerne, kort fortalt

Er AB 18 vedtaget, står reglerne i aftalegrundlagets bestemmelser om eftersyn.

Etårseftersynet efter § 56: bygherren indkalder entreprenøren til et eftersyn, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.

Femårseftersynet efter § 57: et afsluttende eftersyn, der skal holdes senest 30 arbejdsdage før der er gået fem år fra afleveringen. Indkalder bygherren ikke, kan entreprenøren selv indkalde skriftligt med mindst ti arbejdsdages varsel.

Formalia efter § 58: indkaldelsen skal være skriftlig med mellem 15 og 60 arbejdsdages varsel, og der udarbejdes en eftersynsprotokol med de konstaterede mangler og det aftalte om afhjælpning.

I alment støttet byggeri kommer Byggeskadefondens egne 1- og 5-årseftersyn oveni, og for privat boligbyggeri til forbrugere gælder byggeskadeforsikringens eftersynsordning. Rammerne er forskellige — det, der går galt, er stort set det samme.

Hvad der faktisk går galt

Byggeskadefondens årsberetning gør det op. Ydervægge står for 38 procent af svigtene og tage for 21 procent, og billedet har været det samme gennem hele treårsperioden. I 2023 blev der registreret 46 skadeanmeldelser i nybyggerier, som skyldtes 73 svigt.

Fondens egen formulering er værd at tage med: „Inddækninger, sålbænke og fuger er blandt de bygningsdele i ydervægge, hvor der ses flest svigt, der har ført til skader."

Det peger samme vej som BUILD's opgørelse af, at over halvdelen af byggeskaderne skyldes fugt. Sammenhængen er ikke tilfældig: inddækninger, sålbænke og fuger er netop de detaljer, der skal lede vandet væk fra konstruktionen.

Facaden på en boligblok dokumenteret med drone, hvor inddækninger, sålbænke og fuger kan gennemgås etage for etage

Der, hvor de fleste svigt sidder. Ydervæggene står for 38 procent — og detaljerne på fjerde sal er lige så vigtige som dem i stueetagen.

De mangler, der går igen

Inddækninger, sålbænke og fuger

Manglende fald på en sålbænk. En inddækning, der er ført for kort op. En fuge, der har sluppet. Hver for sig små ting. Tilsammen den hyppigste årsag til, at vand kommer ind i ydervæggen.

Tagfod, skotrender og gennemføringer

Overgangene er dér, tage svigter — ikke midt på fladen. Skotrender med for lidt fald, gennemføringer uden ordentlig inddækning, og tagfod hvor undertaget ikke er ført korrekt ned i renden.

Altaner og altangange

Afvanding, der ikke virker, revner ved indspændingen og begyndende rustspor. Undersiden af et altandæk er blandt de steder, der sjældnest bliver set efter, og blandt de dyreste at udbedre for sent.

Vand, der ikke ledes bort

Det gennemgående tema. Tagrender med bagfald, nedløb der ender for tæt på soklen, terræn der falder ind mod bygningen. Ingen af delene er dramatiske på afleveringsdagen, og alle sammen giver skader inden for fem år.

Hvorfor de så ofte mangler på listen

Fordi de sidder højt. En mangelgennemgang foregår typisk til fods med en kikkert, og på en bygning i fire etager betyder det, at ydervæggenes øverste to tredjedele bliver vurderet på afstand.

Det er ikke et spørgsmål om grundighed hos den, der går rundt. Det er et spørgsmål om rækkevidde. Og konsekvensen er skæv: den bygningsdel, der står for 38 procent af svigtene, er også den, der bliver dårligst dokumenteret.

Byggeskadeforsikringens eftersynsskema illustrerer, hvor detaljeret det egentlig skal gøres: bygningsdelssystemet til 1- og 5-årseftersyn har 14 hovedemner, hvor ydervægge alene har ti underpunkter og tage tolv.

Sådan får I dem med

Grebet er enkelt: dokumentér klimaskærmen, inden gennemgangen holdes, så protokollen kan henvise til billeder frem for til en vurdering fra jorden. Brug gerne vores tjekliste til 1- og 5-års gennemgang af tag og facade som huskeliste.

En gennemflyvning dækker tagflade, tagfod, skotrender og gennemføringer. Og facader, sålbænke, inddækninger, altaner og altangange i samme opløsning hele vejen op. Det er samme fremgangsmåde som ved facadeinspektion og tag- og tagrendeinspektion, og afvejningen mod den traditionelle gennemgang er beskrevet i droneinspektion eller bygningsgennemgang.

Der er to tidspunkter, hvor det betaler sig særligt. Det ene er før afleveringen, hvor tilstanden skal fastholdes — se forregistrering og staderegistrering. Det andet er i god tid før femårsdagen, hvor fristen er absolut og kalenderen ikke kan forhandles.

Facadedokumentation med markerede fund vist i B3DCloud, hvor hvert fund er knyttet til sin placering på bygningen

Fund med adresse. Hvert forhold er markeret dér, hvor det sidder, så protokollen kan henvise præcist — og entreprenøren kan se det samme.

Ligger materialet i B3DCloud, kan etårs- og femårsgennemgangen desuden lægges oven på hinanden. Så er spørgsmålet ikke længere, om en revne var der i forvejen, men hvor meget den har flyttet sig.

Hvad gennemgangen ikke gør

Den afslutter ikke mangelansvaret. Eftersynene afskærer ikke i sig selv entreprenørens femårige ansvar for mangler. En mangel, der ikke kunne konstateres ved eftersynet, kan stadig gøres gældende.

Den erstatter ikke en byggeteknisk vurdering. En registrering viser, hvad der er. Om noget er en mangel, og hvem der skal udbedre den, er en juridisk og byggeteknisk vurdering.

Den ser ikke ind i konstruktionen. Vådrum, installationer og skjulte konstruktioner kræver adgang — og de fylder også i eftersynsskemaet.

Og den finder ikke fugt bag en overflade. Termografi kan pege på mønstre i klimaskærmen, men det kræver kulde og skal efterprøves — se fugtinspektion og hvornår på året der kan termograferes.

Læs også

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvornår skal 1- og 5-årsgennemgangen holdes?

Etårseftersynet senest et år efter afleveringen. Femårseftersynet senest 30 arbejdsdage før der er gået fem år.

Indkaldelsen skal være skriftlig med mellem 15 og 60 arbejdsdages varsel. Indkalder bygherren ikke til femårseftersynet, kan entreprenøren selv gøre det.

Hvilke mangler går oftest igen?

Ydervægge står for 38 procent af svigtene og tage for 21 procent. Inddækninger, sålbænke og fuger er blandt de bygningsdele, hvor der ses flest svigt, der har ført til skader.

Fællesnævneren er vand, der ikke ledes væk fra konstruktionen. Det stemmer med, at over halvdelen af byggeskaderne skyldes fugt.

Slutter entreprenørens ansvar ved femårsgennemgangen?

Nej. Eftersynene afskærer ikke i sig selv det femårige mangelansvar. En mangel, der ikke kunne konstateres ved eftersynet, kan stadig gøres gældende.

Men bevisbyrden bliver tungere med tiden, og derfor betyder det noget, hvad der faktisk blev dokumenteret undervejs.

Hvorfor overses manglerne i klimaskærmen?

Fordi de sidder højt. En gennemgang til fods med kikkert vurderer de øverste etager på afstand, og detaljer som en sålbænk eller en inddækning kan ikke afgøres derfra.

Det er et spørgsmål om rækkevidde frem for om grundighed — men resultatet er, at den bygningsdel med flest svigt bliver dårligst dokumenteret.

Hvornår skal vi dokumentere?

Inden gennemgangen holdes, så protokollen kan henvise til billeder frem for til en vurdering fra jorden. Og gerne allerede ved afleveringen.

Før femårsdagen er det særlig vigtigt, fordi fristen er absolut. Der er ingen forlængelse at hente, hvis kalenderen skrider.

Hvad dækker en droneregistrering ikke?

Vådrum, installationer og skjulte konstruktioner. De fylder også i eftersynsskemaet og kræver adgang til bygningen.

Registreringen afgør heller ikke, om noget er en mangel. Det er en byggeteknisk og juridisk vurdering oven på dokumentationen.

Kilder

Skal klimaskærmen med på protokollen?

Vi dokumenterer tag, facader, inddækninger og altaner inden gennemgangen, så manglerne kan henvises til et billede med dato frem for til et skøn fra jorden.

Se, hvordan vi arbejder med 1- og 5-års gennemgang →

Picture of Carsten Kruse

Carsten Kruse

Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.

Lad os tage en uforpligtende snak

Har I brug for bedre overblik over bygninger, data eller drift? Fortæl os kort, hvad I står med, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne og hjælper jer godt videre.​

Carsten Kruse, B3D
Direktør, B3D Group ApS

Relaterede artikler