Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
Efteråret bliver omtalt som inspektionssæsonen, som om det var ét vindue. Det er to. Og de åbner ikke samtidig.
Den visuelle gennemgang af tag og facade hører til i september og oktober, mens vejret stadig tillader, at der bliver repareret. Termograferingen kan ikke ligge der. Den kræver en temperaturforskel mellem ude og inde, som først indfinder sig hen mod november.
Bestiller man begge dele på én gang i september, ender man med et varmebillede uden signal. Venter man med begge dele til januar, står man med en tagskade, der skal udbedres i frostvejr. Denne guide handler om at lægge de to vinduer rigtigt.
To vinduer, ikke ét. Den visuelle gennemgang ligger i september og oktober. Det termiske vindue åbner først i november.
Termografi kræver omkring 12 graders forskel. I dansk klima betyder det reelt november til april.
Stormsæsonen er vinterhalvåret. Taget skal være dokumenteret, før den sætter ind — ikke bagefter.
Reparationsvejret lukker først. En skade fundet i oktober kan udbedres planlagt. Den samme skade fundet i februar er en akutsag.
Saml bygningerne. Opstart og afrigning fylder i enhver flyveopgave, så en samlet kampagne koster mindre pr. bygning end spredte enkeltbestillinger.
Her flyves der for at se. Tagflader, inddækninger, tagrender, facader og altangange bliver fotograferet, og materialet bliver til en tilstandsregistrering.
Tidspunktet er valgt af to grunde. Løvet er ved at være nede, så tagrender og nedløb kan vurderes, som de faktisk kommer til at se ud gennem vinteren. Og der er stadig uger tilbage, hvor en håndværker kan komme op og lave arbejdet under rimelige forhold.
Den visuelle gennemgang. Flyvningen lægges, så hele tagfladen og facaderne kommer med — mens der stadig er reparationsvejr tilbage.
Termografi bygger på, at der er forskel at måle. Bygningen skal være varmere end luften omkring den, ellers er der ikke noget mønster at aflæse.
Bolius sætter grænsen ved minimum 12 graders forskel mellem inde og ude og konkluderer, at termografering i Danmark derfor reelt kun kan udføres fra november til april. Dertil kommer, at det helst skal være overskyet og roligt vejr, fordi sol på facaden og vind hen over den ødelægger målingen.
Det er værd at sige tydeligt, fordi det ofte bliver blandet sammen: en termisk flyvning i september giver ikke noget brugbart. Der er ganske enkelt ikke temperaturforskel nok endnu.
Det termiske vindue. Når forskellen mellem ude og inde er stor nok, træder isolering, kuldebroer og fugt frem på varmebilledet.
Fordi belastningen kommer bagefter. DMI beskriver, at storme er hyppigst i vinterhalvåret, og at en storm i intervallet 24,5 til 28,4 meter i sekundet i gennemsnit optræder hvert andet til hvert tredje år.
Det er den rækkefølge, der gør efteråret til det rigtige tidspunkt. Har I dokumenteret tagene i oktober, ved I, hvad der var løst i forvejen, når stormen har været forbi. Har I ikke, står I med et tag og et forsikringsspørgsmål uden et før-billede.
Dertil kommer økonomien i at handle i tide. GI's gennemgang af drift og vedligehold af hele bygningen hviler på den samme pointe: det planlagte indgreb er billigere end det akutte. En løs tagsten i oktober er et besøg. Den samme tagsten i februar kan være en vandskade i lejligheden nedenunder.
Fra luften ses tagfladen hele vejen rundt, også de steder, en stige aldrig når. Det, der typisk dukker op om efteråret, er:
Det er samme fremgangsmåde som ved en almindelig tag- og tagrendeinspektion med drone, og fordelen er den samme: der bliver ikke sat stillads op og ikke gået på taget, hvilket er beskrevet nærmere i artiklen om at undgå arbejde i højden.
Når forskellen er der, viser varmebilledet noget helt andet end fotoet. Det er ikke skader på overfladen, men mønstre i konstruktionen bagved.
Typisk drejer det sig om isolering, der er sunket sammen eller mangler i felter, om kuldebroer ved samlinger og altandæk, og om fugt, der har fundet vej ind i tagkonstruktionen eller facaden. BUILD har opgjort, at over halvdelen af byggeskaderne skyldes fugt, og det er præcis den kategori, der er svær at få øje på, før den har gjort skade.
Vi har beskrevet metoden i artiklen om termisk inspektion og varmetab og anvendelsen på boligblokke under fugtinspektion med drone. Selve ydelsen ligger på siden om termisk inspektion.
Hver flyveopgave har en fast del i opstart, opmåling af flyvezone og afrigning. Ligger bygningerne tæt, fordeles den del på flere ejendomme, og prisen pr. bygning falder. Det er derfor, en samlet gennemgang af en hel afdeling eller et helt skoledistrikt giver mere for pengene end tre enkeltbestillinger hen over året.
Efterårsgennemgangen har den fordel, at resultatet ligger klar, mens næste års vedligeholdelsesbudget stadig kan ændres. Det er den kobling, der gør registreringen til et styringsværktøj frem for en rapport, og den er uddybet i artiklen om datadrevet vedligeholdelsesplanlægning.
Der flyves ikke i kraftig vind eller nedbør. En efterårskampagne skal derfor planlægges med luft i kalenderen, og det gælder i endnu højere grad de termiske flyvninger, hvor der oveni skal være overskyet og roligt.
Værdien kommer først for alvor anden gang. Ligger sidste års billeder samme sted, kan udviklingen ses frem for tilstanden. Det er dét, B3DCloud er til, og de enkelte gennemgange ligger som droneinspektionsbilleder med dato på.
Den ser ikke ind i tagrummet. En flyvning dækker det udvendige. Skal undertag, spær og isolering vurderes indefra, kræver det stadig et fysisk eftersyn.
Varmebilledet viser ikke fugt direkte. Det viser temperaturforskelle. Fugt giver et mønster, men mønsteret skal tolkes, og det bekræftes med en måling på stedet.
Det er en registrering, ikke en vurdering med karakterer. En byggeteknisk tilstandsvurdering er en selvstændig disciplin — se tilstandsvurdering: halvdelen af karakteren er udvendig. Flyvningen leverer grundlaget til den.
Vejret bestemmer datoen. Både vindue og kalender skal passe. En termisk flyvning i en mild, blæsende november bliver udskudt, uanset hvad der står i planen.
Den visuelle gennemgang hører til i september og oktober. Løvet er nede, så tagrenderne kan vurderes, og der er stadig reparationsvejr tilbage inden vinteren.
Skal der også termograferes, er det en anden dato. Det kræver kulde og ligger derfor fra november og frem.
Fordi der ikke er forskel nok at måle. Der skal være omkring 12 grader mellem inde og ude, før mønstrene i konstruktionen træder frem på varmebilledet.
I dansk klima er den forskel til stede fra november til april. En termisk flyvning før det giver et billede uden brugbart indhold.
Nej. Kraftig vind og nedbør aflyser en flyvning, og til de termiske opgaver skal det oveni være overskyet og roligt, fordi sol og vind ødelægger målingen.
Derfor planlægges en efterårskampagne med reservedage. Det er normalt, at en dato bliver rykket.
I kan, men så har bygningerne været igennem stormsæsonen uden et før-billede. Opstår der skader, bliver det svært at vise, hvad der var løst i forvejen.
Dertil er en forårsgennemgang en oprydning efter vinteren, hvor efterårets er en forberedelse til den. Det er to forskellige formål.
Nej. Flyvningen registrerer, hvordan bygningen ser ud, og leverer billeder og kort med dato på. En tilstandsvurdering sætter karakterer og vurderer restlevetid.
De to hænger sammen: registreringen er grundlaget, vurderingen er det byggetekniske arbejde oven på den.
Ja, og det er som regel den rigtige måde at gøre det på. Opstart og afrigning er en fast del af hver flyveopgave, og den del bliver fordelt, når bygningerne ligger tæt.
Hvor mange der kan nås på en dag, afhænger af bygningernes størrelse, afstanden imellem dem og vejret. Det aftales, når ruten lægges.
Billeder af tagflader og facader med position og dato, og ved de termiske opgaver desuden varmebilleder af de samme flader.
Materialet lægges i B3DCloud, så næste gennemgang kan lægges oven på den forrige, og udviklingen kan følges fra år til år.
Skal efterårets flyvninger i kalenderen?
Vi lægger den visuelle gennemgang nu og de termiske flyvninger, når kulden kommer — samlet for hele bygningsmassen, med reservedage til vejret.
Lær hvordan dronebaseret gravstedsregistrering og digitalt kirkegårdskort sikrer lovpligtig protokolføring og effektiv kirkegårdsdrift. Se processen fra orthofoto til GIS.
Hvad koster en droneinspektion af en erhvervsbygning? Se prisniveauer, faktorer der driver prisen og hvornår en kampagne af flere bygninger betaler sig.
