Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
Spørgsmålet bliver stillet som et enten-eller. Skal vi sende en drone op, eller skal vi have en byggesagkyndig ud?
I praksis er det sjældent et valg mellem de to. Det er et spørgsmål om rækkefølge. Dronen dækker hele bygningen og peger på, hvor der er noget. Mennesket på stedet afgør, hvad det betyder, og kan røre ved det.
Denne guide gennemgår, hvad hver metode faktisk kan, hvor den anden er nødvendig, og hvordan de to sættes sammen, så I ikke betaler for begge dele på samme grundlag.
Dronen dækker. Gennemgangen afgør. Flyvningen ser hele fladen. Den byggesagkyndige vurderer, hvad der skal gøres ved det.
Dronen kan ikke røre ved noget. Den løfter ikke en tagsten, måler ikke fugt og kommer ikke op i tagrummet.
Til gengæld ser den det hele. Også de flader, ingen stige når, og altid fra samme vinkel år efter år.
Sikkerheden er ikke et biargument. Alt, der ikke kræver en person på taget, er en risiko mindre.
Den billigste rækkefølge er drone først. Så bruges den dyre tid på de steder, der faktisk skal ses efter.
En byggesagkyndig kommer ud, går bygningen igennem og vurderer den. Til de høje flader bruges stige, lift eller stillads, og hvor der er tvivl, bliver der åbnet op, målt og pillet ved.
Styrken er dømmekraften. En erfaren gennemgang skelner mellem en skade, der haster, og en skønhedsfejl, der kan vente, og den kan sætte tal på restlevetid og prioritering.
Adgangen koster. Skal en byggesagkyndig helt op til fladen, kræver det stige, lift eller stillads — og det er ofte den dyreste og langsomste del af en gennemgang.
En drone flyver bygningen igennem og fotograferer tagflader, facader, inddækninger og tagrender i høj opløsning. Billederne får position og dato, og de bliver til en registrering, der kan gemmes og sammenlignes.
Styrken er dækningen og gentagelsen. Alle flader kommer med, også dem bag en carport eller over en altangang, og næste års flyvning kan lægges oven på sidste års. Hvad der konkret kan ses, er gennemgået i artiklen om hvad du kan se fra luften.
Hele fladen på én gang. Fra luften ses tagets samlede tilstand, inklusive de partier, der ikke kan nås fra en stige.
Dækning. Hele bygningen bliver fotograferet, ikke kun det, der var adgang til den dag. På et stort tag er det forskellen på en stikprøve og en gennemgang.
Sammenlignelighed. Fordi billederne har koordinat og dato, kan to gennemgange lægges oven på hinanden. Så ses udviklingen frem for tilstanden, og det er dét, en vedligeholdelsesplan skal bygge på.
Tempo. Molios ConTech Lab har afprøvet metoden på tilstandsvurderinger og beskriver, at en vurdering, der normalt tager tre til fire arbejdsdage, kan skæres ned til én, når dronefotos erstatter manuel notering på stedet.
Ingen adgang nødvendig. Der skal ikke rejses stillads, lukkes en parkeringsplads eller bestilles lift for at få et billede af taget.
Berøringen. En løs tagsten skal løftes for at afsløre, hvad der er under. Et blødt stykke træ skal prikkes i. Det kan et fotografi ikke gøre.
Det indvendige. Tagrum, undertag, spær og installationer ligger uden for enhver flyvning. Byggeskadefonden har beskrevet, hvorfor tagrum skal kunne efterses — og det eftersyn foregår indefra.
Vurderingen med ansvar bag. En byggeteknisk vurdering med karakterer og restlevetid er en rådgiverydelse. Registreringen er grundlaget, ikke konklusionen, hvilket er uddybet i artiklen om, at halvdelen af karakteren er udvendig.
Konteksten. Lugten i kælderen, lyden af et hult murværk og beboerens bemærkning om, hvor det drypper, kommer ikke med på et billede.
Rækkefølgen afgør, hvad I får for pengene. Flyv først, gå bagefter.
Flyvningen giver et komplet billede af de udvendige flader og en liste over de steder, der ser anderledes ud end resten. Derefter går den byggesagkyndige målrettet til de steder — og bruger ikke en halv dag på at komme op til flader, der viste sig at være i orden.
Det er samme logik, som når en termisk inspektion peger på, hvor der skal måles efter. Screeningen gør søgningen kortere. Den gør den ikke overflødig.
Grundlaget bliver liggende. Registreringen fra flyvningen kan gennemgås på skærmen, deles med rådgiveren og hentes frem igen næste gang bygningen skal vurderes.
Materialet fra begge dele hører sammen ét sted. Ligger billederne i B3DCloud, kan rådgiverens bemærkninger knyttes til den flade, de handler om, og planen kan bygges videre år for år — se datadrevet vedligeholdelsesplanlægning.
Fald fra højden er blandt de mest udbredte arbejdsulykker i Danmark, og konsekvenserne er alvorlige. Arbejdstilsynet lægger vægt på, at arbejdet planlægges efter en risikovurdering, og at kollektive løsninger som rækværk, stillads og lift kommer før personligt faldsikringsudstyr.
Den bedste løsning er dog stadig den opgave, der slet ikke kræver, at nogen skal derop. Det er den ene halvdel af regnestykket, som ofte bliver glemt, når to tilbud sammenlignes. Vi har skrevet mere om det i artiklen om at undgå arbejde i højden.
Prisen på en gennemgang afhænger mindre af selve vurderingen end af adgangen til fladen. Stillads og lift er faste udgifter, der skal betales, uanset hvad der bliver fundet.
Det er dér, rækkefølgen betaler sig. Bruges flyvningen som første trin, bliver adgangen kun etableret de steder, hvor der faktisk skal ses nærmere efter. Skal hele fladen alligevel besigtiges fysisk, forsvinder besparelsen igen — og så er det den traditionelle gennemgang, der er den rigtige bestilling.
Vælg dronen først, når I skal have overblik over mange bygninger, når taget er stort eller svært tilgængeligt, eller når I skal kunne sammenligne med næste gang.
Vælg gennemgangen først, når skaden allerede er kendt og skal vurderes, når problemet er indvendigt, eller når I skal bruge en byggeteknisk vurdering med ansvar bag til en beslutning.
Vælg begge dele, når bygningen skal have en samlet tilstandsvurdering. Det er langt den hyppigste situation, og rækkefølgen er flyvning, gennemgang, plan.
Nej. Den erstatter den del af gennemgangen, der handler om at komme op og se på fladen, men ikke den byggetekniske vurdering.
Flyvningen registrerer. Rådgiveren vurderer. Skal der sættes karakterer eller vurderes restlevetid, kræver det stadig en byggesagkyndig.
Alt, der ligger under overfladen eller inde i bygningen. Undertag, spær, isolering og installationer kommer ikke med, og en tagsten, der ligger løst, ser ud som en tagsten, der ligger fast.
Dertil skjuler bevoksning og overdækninger noget på enhver bygning. Der vil altid være partier, der skal ses efter på stedet.
Som regel drone først. Adgangen til fladen — stillads, lift, afspærring — er den tunge post, og den skal kun etableres de steder, hvor der er noget at se på.
Skal hele bygningen alligevel besigtiges fysisk, giver den rækkefølge ingen besparelse. Så er det den traditionelle gennemgang, I skal bestille.
Flyvningen leverer dokumentationen af de udvendige forhold, og den er dateret, så tilstanden på eftersynstidspunktet kan fastholdes.
Selve eftersynet og mangellisten er bygherrens og rådgiverens opgave. Vi leverer grundlaget til den.
Nej. Kraftig vind og nedbør aflyser en flyvning, hvor en person med stige kan gennemføre alligevel. Det skal der være luft til i planlægningen.
Til gengæld er en flyvning hurtigt gennemført, når vejret først er der, så en udskudt dato koster sjældent meget.
Ja, og det er nok den vigtigste enkeltfaktor. På én bygning er forskellen på de to metoder begrænset. På en hel bygningsmasse er den stor.
Det skyldes, at flyvningen skaleres nemt, mens fysisk adgang skal etableres forfra hvert eneste sted.
Skal flyvningen ligge før gennemgangen?
Vi leverer registreringen af de udvendige flader, så jeres rådgiver kan gå målrettet til de steder, der skal ses efter — frem for at komme op alle vegne.
Lær hvordan dronebaseret gravstedsregistrering og digitalt kirkegårdskort sikrer lovpligtig protokolføring og effektiv kirkegårdsdrift. Se processen fra orthofoto til GIS.
Hvad koster en droneinspektion af en erhvervsbygning? Se prisniveauer, faktorer der driver prisen og hvornår en kampagne af flere bygninger betaler sig.
