Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
To tilbud på det samme, med to forskellige metoder. Det ene taler om punktskyer og millimeter, det andet om overflyvning og ortofoto. Og prisen er ikke den samme.
Spørgsmålet er sjældent, hvilken metode der er bedst. De måler forskellige ting, og de er gode til hver sin del af bygningen. Det svære er at vide, hvilken del af bygningen jeres opgave egentlig handler om.
Denne guide gennemgår de to metoder hver for sig, hvornår I skal vælge hvad — og til sidst det, der efterhånden er blevet det mest brugbare svar: at bruge begge dele i én model.
Dronen dækker det store og det høje. Tagflader, facader i fuld højde og udearealer. Den arbejder hurtigt og kan gentages billigt.
Laserscanneren dækker det tætte og det indvendige. Rum, trapperum, teknikrum og alt det, der sidder ind under en kant, hvor der skal frit udsyn til fra jorden.
Begge lander omkring to centimeter. Det er rigeligt til tilstandsvurdering, arealer, plantegninger og BIM — og ikke nok til at fastlægge et skel.
Kombinationen er det, der mangler hos de fleste. Data fra de to metoder kan lægges sammen til én model, hvor både tag, facade og undersiden af udhænget er med.
Vælg efter opgaven, ikke efter teknologien. Skal I kende en tilstand, en geometri eller et areal? De tre spørgsmål peger hver sin vej.
En drone kortlægger ved at fotografere det samme punkt fra mange vinkler. Softwaren regner derefter geometrien ud af billedernes indbyrdes forskelle. Metoden hedder fotogrammetri, og resultatet er både et målfast billede og en model.
Styrken er dækning. En hel tagflade, en facade i fuld højde eller et udeareal på flere hektar tages på timer frem for dage. Fordi opgaven er hurtig, kan den gentages næste år uden at fylde i budgettet — og det er gentagelsen, der viser, hvor hurtigt noget udvikler sig.
Det er derfor dronen er standardvalget til taginspektion, til facadeinspektion og til arealregistrering af det, der ligger omkring bygningen. KL’s egen teknologiprofil beskriver droner som noget, der “anvendes til at registrere skader og vurdere vedligeholdelsesbehov” på kommunale bygninger.
Begrænsningen ligger i sigtelinjen. Et kamera oppefra ser det, der vender opad og udad. Undersiden af et udhæng, en niche bag en søjle eller et rum bag en dør er uden for rækkevidde, uanset hvor godt der flyves.
En laserscanner måler afstande direkte. Den står på stativ, sender en stråle ud i alle retninger og registrerer, hvor lang tid lyset er om at komme tilbage. Resultatet er en punktsky — millioner af målte punkter, som geometrien læses direkte ud af.
Styrken er, at målingen ikke afhænger af lys eller af, om overfladen har mønster nok til at kunne genkendes fra flere vinkler. En hvid korridor, et teknikrum uden vinduer og en kælder er lige så nemme som et oplyst rum. Og fordi scanneren står på jorden, ser den ind under kanter, som et kamera ovenfra aldrig kommer til.
Det er den metode, der bruges, når geometrien skal videre i et projekt: punktsky til Revit og AutoCAD, IFC-modeller til fagsystemer, opdaterede plantegninger og BBR. Det er beskrevet på siden om laserscanning af bygninger, og de færdige modeller hører sammen med BIM-modellering.
Begrænsningen er dækningshastigheden. Hver opstilling ser kun det, den kan se, og en stor bygning kræver mange opstillinger. Store vandrette arealer og tagflader er den dårligst egnede opgave, scanneren kan få.
Så er det billeder, I skal bruge, og de skal dække hele fladen. En revne, en løs inddækning eller en manglende tagsten ses på et fotografi, ikke i en punktsky. Vælg dronen, og læg gennemgangen ind under bygningsinspektion.
Skal der projekteres, skal der laves snit, eller skal en rådgiver arbejde videre i en model, er punktskyen grundlaget. Vælg laserscanneren. Er opgaven indendørs og handler mest om at kunne bevæge sig rundt i rummene, er Matterport ofte den lettere vej.
Arealerne omkring bygningen — belægninger, grønne områder og tagflader — måles hurtigst fra luften og leveres som lag, der kan tælles hver for sig. Se dronekort som GIS-kort.
Her ligger den reelle gevinst, og det er den, de færreste tilbyder.
Kun laserscanner. Facaden og undersiden af udhænget er med, men tagfladen mangler — scanneren ser den ikke tydeligt fra jorden.
Kun drone. Tag og udearealer er med, men der er huller ind under udhæng og vindueslysninger, som kameraet ikke har set. Ved nærtstående træer kan hele facadesider mangle.
De to lagt sammen. Hele klimaskærmen i én model — tag, facade, underside af udhæng og udearealerne omkring bygningen.
De to datasæt kan lægges sammen. Punkterne fra scanneren og geometrien fra dronens billeder passes ind i samme koordinatsystem, og resultatet er én model frem for to leverancer, der ligger hver for sig.
Forskellen mærkes med det samme. I en kombineret model kan man se facaden hele vejen op og samtidig gå ind under udhænget, hvor scanneren har målt. Tagfladen er med, fordi dronen har set den ovenfra. Udearealerne omkring bygningen er med i samme model, i stedet for at ligge i en separat fil. Det, der før krævede tre leverancer og en forklaring om, hvordan de hænger sammen, bliver til én ting, alle kan åbne.
Modellen ligger i B3DCloud som en samlet model af klimaskærmen, sammen med de øvrige 3D-modeller. Der skal ikke installeres noget, og modtageren skal ikke kunne betjene et CAD-program for at kigge i den.
Anvendelsen er bredest ved renovering og forprojektering, hvor både det udvendige og det tætte skal være rigtigt på én gang. Skal tilstanden fastholdes, inden håndværkerne går i gang, hører det sammen med forregistrering. Skal både inde og ude med, hænger det sammen med udvendig og indvendig digitalisering.
En bemærkning om præcision, fordi den ofte bliver oversolgt: begge metoder lander omkring to centimeter. Det er rigeligt til tilstandsvurdering, arealopgørelse, plantegninger og en BIM-model til drift. Det er ikke nok til at fastlægge et skel eller et matrikulært forhold — dét er en landinspektøropgave.
De ser ikke ind i konstruktionen. Råd i et spær, fugt bag en beklædning eller korroderet armering kræver andre metoder, og nogle af dem kræver, at nogen kommer fysisk til.
De måler ikke temperatur. Kuldebroer og fejlisolering kræver termisk inspektion, som er en selvstændig flyvning med sine egne vejrkrav og skal laves i den kolde årstid.
De erstatter ikke en fagperson. Molios ConTech Lab målte, at en tilstandsrapport for en ejendom med 100 boliger kunne skæres fra tre-fire arbejdsdage ned til én med dronefotos og algoritmer. Samme projekt målte 60 procents præcision på selve tilstandsvurderingen og understreger, at målet ikke var at erstatte bygningssagkyndige.
De gør ikke data brugbare af sig selv. Skal modellen bruges i drift, skal det aftales fra start, hvilke oplysninger der skal med. Molios A845 Data til drift er den anviste måde at stille det krav på.
Laserscanneren måler afstande direkte fra et stativ og laver en punktsky. Dronen fotograferer fra luften, og geometrien beregnes ud af billederne.
I praksis betyder det, at scanneren er stærkest indendørs og tæt på, mens dronen er stærkest på tagflader, høje facader og store udearealer.
Begge ligger omkring to centimeter under normale forhold. Det er tilstrækkeligt til tilstandsvurdering, arealopgørelser, plantegninger og BIM-modeller til drift.
Skal der fastlægges skel eller matrikulære forhold, er det en landinspektøropgave, og den kan ingen af metoderne løse.
Ja. Punkterne fra scanneren og geometrien fra dronens billeder passes ind i samme koordinatsystem, så der kommer én model ud af det frem for to separate leverancer.
Det giver en samlet model af klimaskærmen, hvor både tagfladen, facaden i fuld højde, undersiden af udhænget og udearealerne omkring bygningen er med. Modellen ligger i B3DCloud.
Når både det udvendige og det tætte skal være rigtigt på samme tid. Typisk ved renovering, forprojektering og ved forregistrering, hvor tilstanden skal fastholdes inden arbejdet går i gang.
Skal I alene kende tilstanden på taget, er en droneflyvning nok. Skal I alene bruge plantegninger indendørs, er scanneren nok.
Vi benyttes som udgangspunkt vores online platform B3DCloud til at levere vores 3D-modeller i. Her kan i frit vise, måle og arbejde med modellerne uden uddannelse i hverken BIM eller punktskyer.
Hvis du vil arbejde med modellerne i dine egne programmer kan du få punktsky til Revit og AutoCAD, BIM- og IFC-modeller til fagsystemer, opdaterede plantegninger i 2D eller 3D.
Aftal formaterne fra start. Skal materialet kunne læses igen om fem år, og gerne af et andet system end det, I bruger i dag, skal det stå i aftalen fra begyndelsen.
Til scanningen: adgang til de rum, der skal med, og at gulv og vægge er synlige. Til flyvningen: at vi ved, hvornår området kan overflyves uden gener.
Lav gerne en liste over rum, der kræver nøgle, inden vi kører ud. Det er den enkelte forberedelse, der flytter mest på, hvor meget vi når på dagen.
Er I i tvivl om, hvilken metode jeres opgave kræver?
Vi har begge dele og bruger dem, hvor de hver især er stærkest — og lægger dem sammen, når opgaven kræver hele klimaskærmen i én model.
Almene afdelinger skal gennem ekstern granskning hvert femte år. Se hvilken dokumentation af tag og facader der gør jeres plan lettere at forsvare.
Kommunernes model vægter klimaskærmen 50 procent og siger, at 80 procents nøjagtighed er nok. Se hvad det betyder for jeres datagrundlag.
