Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Facader og tage skal dokumenteres, og mange gør det stadig med stillads, lift eller en gåtur med kamera. Det er dyrt, og det giver sjældent ensartede data fra gang til gang. Udvendig bygningsscanning med drone løser en stor del af problemet, fordi I får georefererede billeder af flader, som ingen behøver klatre op til.
Men dronen er ikke altid svaret. Denne artikel er et beslutningsgrundlag. Den siger, hvornår metoden passer, hvornår den ikke rækker, og hvad I skal have styr på, inden der flyves. Vægten ligger på facader og på forberedelsen, for det er dér, projekter typisk går skævt.
| Skalaen afgør gevinsten | Jo flere m² facade og tag pr. opstilling, jo større er forskellen til stillads og lift. På et enkelt lille hus er fordelen begrænset. |
| Første flyvning er en baseline | Én scanning viser en tilstand. To viser en udvikling, og det er udviklingen, der afgør, om facaden kan vente et år mere. |
| Varslingen fylder mest i kalenderen | Beboede ejendomme skal varsles. Regn med, at de første cirka 14 dage går med det, før selve opgaven går i gang. |
| Dronen ser overflader | Billeddata finder afvigelser på ydersiden. Bærende konstruktioner kræver stadig en sagkyndig med hænderne på bygningen. |
| Visuelt og termisk er to flyvninger | Kuldebroer, fejlisolering og fugt under tagpap kræver et varmefølsomt kamera og helt andre vejrforhold end den visuelle flyvning. |
| Vejret bestemmer datoen | Kraftig regn, tæt tåge, lav sigtbarhed og hård vind stopper flyvningen. Læg reservedage ind, især i vinterhalvåret. |
| Data skal have et hjem | En zipfil med råbilleder bliver glemt. Aftal på forhånd, hvilket system dataene skal ligge i bagefter. |
Udvendig bygningsscanning med drone er en planlagt gennemflyvning af bygningens ydre. Dronen følger en fast rute og tager billeder med overlap. Facader, tagflader, inddækninger, tagrender og udvendige installationer kommer med. Bagefter beregnes billederne sammen til et ortofoto, en 3D-punktsky og en model med kendte koordinater.
I Danmark bruges typisk ETRS89 / UTM zone 32N, kendt som EPSG:25832. Det er det system, kommunernes kortdata i forvejen ligger i. Derfor kan en scanning lægges direkte oven på jeres eget kortgrundlag.
Det afgørende er ikke kameraet, men dækningen. Hver m² af bygningens ydre fotograferes fra flere vinkler efter samme opskrift, hver eneste gang. Derfor kan to scanninger fra hvert sit år sammenlignes direkte.
En løs fotoserie kan ikke det. Den viser, hvad fotografen nåede at få med. En scanning viser hele fladen, også dét der ikke sprang i øjnene på dagen. Det er forskellen på et billede og et datasæt.
B3D flyver med RTK-GNSS og bruger ikke fastpunkter på terræn. Præcisionen ligger normalt inden for 2 cm, mens opløsningen på ortofoto og 2D-kort er cirka 1 cm pr. pixel.
Det er nok til at se revner, afskalninger, løs mørtel, forskudte tagsten, bobler i tagpap og defekte inddækninger. Det er ikke nok til at måle en revnebredde. Skal bredden bruges i en vurdering, måles den på stedet. Læs mere om, hvad en bygningsinspektion med drone dækker.
Dronen vinder tydeligst i tre situationer. Mange ejendomme, svær adgang og behov for dateret dokumentation. De tre er gennemgået herunder.
Kommuner og almene boligorganisationer har sjældent én bygning. De har hundredvis, spredt ud over et stort område. Manuel besigtigelse skalerer dårligt, og resultatet svinger med, hvem der gik rundt. En scanning giver samme dækning på tværs af hele bestanden.
I den almene sektor er der en konkret anledning. Landsbyggefonden oplyser, at en ekstern gransker hvert femte år skal vurdere, om vedligeholdelsesplanerne er retvisende. Granskningen tager stikprøver i 20 udvalgte bygningsdele. Opdaterede billeder af facader og tage gør den øvelse nemmere at forberede.
Der er også et budgetspørgsmål. BL skelner mellem almindelig vedligeholdelse på konto 115 og planlagt vedligeholdelse og fornyelse på konto 116. En scanning, der skal understøtte den langsigtede plan, hører til den anden slags. Afklar det tidligt, så finansieringen ikke bliver en overraskelse.
Høje facader, komplekse gavle og stejle tage er dyre at komme til. Stillads eller lift skal etableres, og der skal sikres mod nedstyrtning. Til en rutinemæssig gennemgang er det meget udstyr for få timers kig.
Dronen flytter den udgift, fordi stilladset først rejses, når der faktisk skal udføres arbejde. Gevinsten er størst på de bygninger, hvor der ellers ikke findes nogen nem vej op. På en lav længe med adgang fra en almindelig stige er forskellen til gengæld lille.
Skal facaden eller taget vurderes fagligt bagefter, hører det under tagvurdering. Selve leverancen af billeder, ortofoto og model ligger under udvendig digitalisering.
Overtagelse, forsikringssager og renoveringer kræver alle et udgangspunkt. En scanning giver en datostemplet billedserie med koordinater. Den står stærkere end håndholdte fotos, fordi dækningen kan dokumenteres og ikke kun det enkelte motiv.
Det gælder især efter voldsomt vejr. Findes der en scanning fra før stormen, kan skaden afgrænses frem for at blive diskuteret. Arbejdsgangen er beskrevet i artiklen om dokumentation af stormskader med drone. Hvordan materialet bruges i en sag, står i artiklen om droneinspektion til forsikringsselskaber.
En almindelig fejl er at tro, at dronen klarer alt udvendigt. Det gør den ikke. Fire forhold kræver enten en tilpasset plan eller en anden metode.
Bygninger, der er omkranset af andre høje bygninger, giver dårligere satellitdækning. Signalet kan også kaste tilbage fra facaderne. Det gør positionen mindre stabil. RTK-GNSS hjælper langt, men planlægningen tager længere, og flyvningen bliver langsommere.
Nicher, inddækkede altaner og lukkede gårdrum er den anden udfordring. En standardrute kan efterlade blinde vinkler. Ruten skal tilpasses manuelt af en pilot, der forstår overlap. Ellers ses hullerne først, når dataene er beregnet.
Dronen ser overflader. Om en revne skyldes sætninger, om mørtlen er blød hele vejen ind, og om en altanplade er intakt under belægningen, kan den ikke afgøre. Det kræver, at nogen rører ved bygningen.
Dataene gør den undersøgelse hurtigere. Den sagkyndige ved, hvor der skal ses efter, og bruger ikke tid på flader uden fund. Men vurderingen og det faglige ansvar ligger stadig hos et menneske.
Kuldebroer, sammensunken isolering og fugt under tagpap kan ikke ses på et almindeligt billede. Det kræver et varmefølsomt kamera. Og det kræver, at forskellen i temperatur på det, man leder efter, er så stor som mulig.
Derfor flyves bygningstermografi om natten i vinterhalvåret. Visuel scanning kræver omvendt dagslys. De to ting kan ikke ske i samme flyvning. De kan derimod aftales under samme opgave, så mobiliseringen deles. Se, hvad en termisk inspektion af bygninger afdækker.
Skal det indvendige med, er dronen det forkerte værktøj. Her bruges en 360-graders Matterport-scanning i stedet. De to leverancer kombineres ofte, så ude og inde bliver dokumenteret i samme runde.
Der er tre praktiske veje til at dokumentere en facade. Manuel besigtigelse fra lift eller stillads, fotos fra terræn og dronefotogrammetri. Valget handler om adgang, ensartethed og økonomi. Det handler ikke om, hvad der er mest avanceret.
| Metode | Styrker | Begrænsninger |
|---|---|---|
| Dronefotogrammetri | Dækker store flader hurtigt. Når tagflader og øverste etager. Samme dækning år efter år. Efterlader et datasæt med koordinater. | Afhængig af vejr og luftrum. Blinde vinkler ved indadvendt geometri. Ser kun overflader. |
| Fotos fra terræn | Billigt. Kan klares af egne folk. Ingen tilladelser. Fint til en enkelt skade i øjenhøjde. | Tag og øverste etager kommer ikke rigtigt med. Ikke georefereret. Dækningen svinger. |
| Manuel besigtigelse | Taktil kontrol. Vurdering af konstruktioner. Fagligt ansvar. Nødvendig ved mistanke om skjulte skader. | Dyr og langsom. Risiko ved arbejde i højden. Giver ikke i sig selv et digitalt datasæt. |
På en større portefølje er kombinationen stærkest. Dronen bruges til at screene hele bestanden. Den sagkyndige sendes derhen, hvor billederne peger på noget. Så bruges de dyre timer, hvor de gør en forskel.
Selve droneflyvningen ved en visuel inspektion koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. Det samme gælder en 2D- eller 3D-kortlægning, når prisen kun dækker flyvningen. Rapporten er et tillæg oven i, ikke en del af flyveprisen.
Skal der også flyves termisk, er det en anden pris. En termisk inspektion med rapport ligger på 10.000-20.000 kr. Termisk er altså markant dyrere end almindelige billeder. De aktuelle rammer står samlet på siden om hvad en droneinspektion koster.
Prisspændet falder, når flere ejendomme kommer med i samme aftale. Det bliver betydeligt lavere, når en hel kommune eller et helt boligselskab tager porteføljen på én gang. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, er rabatten 30-50 %.
Grunden er enkel. Kørsel, opstart og planlægning er den tunge post, ikke minutterne i luften. Fire bygninger i samme bydel er ét besøg, ikke fire.
Her overrasker tidsplanen ofte. Beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen. De første cirka 14 dage går derfor med det, når der skal flyves med drone. Først derefter går selve opgaven i gang.
For nogle få ejendomme tager opgaven normalt 2-4 uger. Skal der dækkes mange ejendomme, skal I regne med et par måneder. Lægger I varslingen oven i, er det den samlede horisont, budgettet og bestyrelsen skal kende fra start.
De projekter, der giver mest, er dem, hvor beslutningerne er truffet før flyvningen. Seks ting er værd at have på plads.
Skal termisk inspektion også med, planlægges den som sin egen flyvning. Den kan stadig aftales under samme opgave og dermed dele mobiliseringen.
Varslingen er det, der oftest bliver undervurderet. Den tager cirka 14 dage, og den tid kan ikke skæres væk. Beboerne skal have en reel chance for at se beskeden, inden nogen flyver hen over deres altan.
Skriv, hvad der sker, hvornår det sker, og hvorfor. Nævn, at kameraet er rettet mod bygningen, ikke mod vinduerne. Angiv en kontaktperson i driften. Hæng sedlen i opgangen, og send den samme tekst digitalt, hvis I har kanalen.
Den indsats har en pointe ud over god skik. KL beskriver droner som en teknologi, kommunerne allerede bruger til bygningsinspektion og registrering af skader. Samme side peger på, at nogle borgere kan opleve droneflyvning som grænseoverskridende. En besked på forhånd fjerner det meste af den bekymring.
Husk også reglerne i luften. Droneflyvning i Danmark følger EU-forordning 2019/947 og administreres af Trafikstyrelsen. EASA inddeler flyvninger i tre kategorier efter risiko: open, specific og certified. Flyvning tæt på mennesker hører under underkategori A2, mens A3 dækker flyvning langt fra mennesker. Reglerne er gennemgået i artiklen om dronelovgivning i Danmark.
Det er ikke flyvningen, der skaber værdien. Det er det, der sker med dataene. En zipfil med råbilleder er en dårlig investering, fordi ingen åbner den igen. Den samme scanning i en platform bliver en driftsressource.
Vi ser tre tilbagevendende anvendelser. Kommuner prioriterer renoveringsbudgetter efter faktiske forhold på facaderne frem for efter skøn. Boligorganisationer bruger den daterede billedserie over for håndværkere, rådgivere og forsikring. Ejendomsadministratorer bruger ortofotoet som grundlag for drifts- og vinterkort i deres eget fagsystem.
Ligger billederne i B3DCloud, kan de søges frem og sammenlignes på tværs af bygninger og årstal. Forvalteren kan se, hvornår en ejendom sidst blev fløjet, og hvad der er udbedret siden. Det er noget andet end fem mapper fra fem leverandører.
I praksis kobles dataene til Dalux, DBD (Digital Bygningsdata), NTI FM og GIS-systemer. Hvor let koblingen er, afhænger af det konkrete system. Afklar det i tilbudsfasen frem for bagefter. Emnet er foldet ud i artiklen om kobling af dronedata til facility management.
Skal materialet videre til et kort, kan ortofotoet bruges som dronekort som GIS-kort. Skal I have en model uden et fuldt BIM-projekt, er der en mellemvej. I får en simpel 3D-model af bygningen uden at gøre det hverken kompliceret eller dyrt, og tilgangen er beskrevet i artiklen om B3D’s alternativ til BIM.
Varslingen skal oplyse, hvad der sker, hvilke dage der flyves, hvorfor bygningen skal dokumenteres, og hvem beboerne kan kontakte. Skriv også, at kameraet er rettet mod bygningens ydre.
Hæng beskeden op i opgangen, og send den samme tekst digitalt, hvis I har en kanal til det. Regn med cirka 14 dage, fra varslingen går ud, til der kan flyves.
Præcisionen ligger normalt inden for 2 cm, og opløsningen på ortofoto og 2D-kort er cirka 1 cm pr. pixel. Der flyves med RTK-GNSS, og der bruges ikke fastpunkter på terræn.
Det rækker til at se revner, afskalninger og skader på tagfladen. Skal en revnebredde bruges i en vurdering, måles den på stedet.
Operatøren skal have den rette kompetence og underkategori efter EU-forordning 2019/947. Flyvning tæt på mennesker hører under A2, mens A3 dækker flyvning langt fra mennesker.
I visse zoner kræves der en forudgående tilladelse. Leverandøren afklarer det, inden datoen lægges fast. Kommunen eller boligorganisationen skal ikke selv søge noget.
Visuel scanning bruger et almindeligt kamera og dokumenterer det, øjet kan se: revner, afskalninger, forskudte tagsten og bobler i tagpap. Termisk scanning bruger et varmefølsomt kamera og afslører kuldebroer, fejlisolering og fugt under tagpap.
Det er to flyvninger, fordi de kræver modsatte forhold. Bygningstermografi flyves om natten i vinterhalvåret. Visuel scanning kræver dagslys.
Nej. Scanningen leverer systematiske billeddata af overflader. En sagkyndigs rapport bygger på taktil undersøgelse, faglig vurdering af konstruktioner og et professionelt ansvar.
Kombinationen er stærkest. Billederne fortæller den sagkyndige, hvor der skal ses efter, så tiden på stedet bruges målrettet.
I de fleste tilfælde ja. Dataene kobles i praksis til Dalux, DBD (Digital Bygningsdata), NTI FM og GIS-systemer, og leverancen kan aftales i gængse filformater.
Hvor let koblingen er, afhænger af jeres eget system. Aftal navngivning, mappestruktur og format i tilbudsfasen, ikke efter leveringen.
Der findes ikke ét fast interval. Behovet afhænger af bygningens alder, materialer og kendte skader. Knyt i stedet frekvensen til den vedligeholdelsesplan, I allerede arbejder efter.
I den almene sektor giver granskningen hvert femte år et naturligt holdepunkt. Derudover er storm, vandindtrængning og et forestående renoveringsprojekt gode anledninger til en ny scanning.
Overvejer I at komme i gang? Se, hvordan en droneinspektion af jeres ejendomsportefølje kan skrues sammen, og start eventuelt med en afgrænset pilot på nogle få bygninger.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
