Sådan bygges et træregister, hvor dronen måler position, højde og krone, og en skov- og landskabsingeniør registrerer art, vitalitet og stamme i felten.
Træregistrering med drone giver hvert træ en position, en højde og en kronebredde, målt ens over hele området. Det, dronen ikke kan se, registrerer vores skov- og landskabsingeniør i felten: art, vitalitet og stammediameter. Resultatet er et træregister, hvor hvert træ ligger som et punkt med sine data i B3DCloud, og som kan eksporteres til jeres eget GIS.
Hurtige indblik
Giv hvert træ et fast ID, der ikke skifter, når træet måles igen.
Dronen måler position, højde og krone. Art, vitalitet og stamme kræver en fagperson i felten.
Hold registret enkelt. Få felter, der altid er udfyldt, slår mange felter, der står tomme.
Kronebredden er også træets beskyttelseszone ved byggeri og gravearbejde.
Læg registret i et system, driften bruger, ikke i et regneark på et fælles drev.
De fleste kommuner og boligorganisationer ved, at de har mange træer, men ikke præcis hvor mange, eller hvor de står. Data ligger spredt. Gadetræerne er måske registreret, mens træerne ved skoler og institutioner ikke er.
Et faktaark fra Københavns Kommune fra 2016 viser mønstret. Kommunens trædatabase rummede 17.166 gade- og bytræer, og der stod omkring 50.000 træer i parker og naturområder. Træer på andre kommunale arealer var ikke registreret, og for de cirka 1.000 træer, der var beskyttet i lokalplaner, fandtes der ingen samlet opgørelse.
Det er ikke et københavnsk problem. Det er sådan, træregistre typisk ser ud, når de er bygget op over mange år af forskellige afdelinger. Når en storm vælter et træ, eller et træ skal fældes for en ny cykelsti, er det tilfældigt, om nogen har data om det.
Hvad skal et træregister indeholde?
Et brugbart træregister starter med en kort liste af felter, som kan udfyldes for hvert eneste træ. Københavns Universitets Videntjeneste peger i et videnblad om elektronisk træregistrering på, at registret kan tilrettelægges, så databasen er enkel og billig at vedligeholde. Prisen afhænger af formålet.
Felt
Hvordan det måles
Hvem
ID og position
Udpeges i punktskyen og placeres i koordinatsystemet
Drone
Højde
Forskellen mellem kronens top og terrænet
Drone
Kronebredde
Måles på kronens bredeste sted
Drone
Art
Bestemmes på stedet
Skov- og landskabsingeniør
Vitalitet
Vurderes på stedet efter en fast skala
Skov- og landskabsingeniør
Stammediameter
Måles i brysthøjde
Skov- og landskabsingeniør
Dato
Dato for flyvning og feltbesøg
Begge
Alt ud over det er valgfrit. Er arten usikker, så skriv slægten, fx lind, i stedet for at gætte. Et ærligt felt er mere værd end et pænt udfyldt felt med en forkert værdi.
Hvad dronen måler, og hvad der kræver felten
Ud fra dronens billeder beregnes en punktsky og en højdemodel af hele området. Her kan hvert træ udpeges, og position, højde og kronebredde kan måles ens for alle træer. Det er hurtigt over store arealer, og det giver de samme mål, uanset hvem der laver opgaven.
Art, vitalitet og stammediameter kan dronen ikke bestemme sikkert. Mange arter ligner hinanden ovenfra, og stammen er skjult under kronen. Derfor besøger vores skov- og landskabsingeniør træerne og registrerer det, der kræver et fagligt blik. Dronen gør feltarbejdet kortere, fordi alle træer allerede er fundet og målt, når ingeniøren kommer ud.
Når træerne allerede er målt fra luften, går feltbesøget med at registrere art, vitalitet og stamme.
Sådan registrerer vi træerne
Flyvning. Området flyves med god overlapning mellem billederne. Uden løv ses stammer og grene bedst. Med løv ses kronens fulde bredde.
Punktsky og højdemodel. Billederne behandles til ortofoto, punktsky og højdemodel i det rigtige koordinatsystem.
Udpegning og måling. Hvert træ får et ID, og position, højde og kronebredde måles.
Feltregistrering. Skov- og landskabsingeniøren registrerer art, vitalitet og stammediameter.
Levering. Træerne lægges i B3DCloud som punkter med data og kan eksporteres som GIS-lag.
Samme metode kan bruges til større bevoksninger og skov. Her er der tale om digitalt skovbrug, hvor det er bevoksningen og ikke det enkelte træ, der er i fokus.
Træer tæt på byggeri og gravearbejde
Et træregister er særligt nyttigt, når der skal bygges eller graves. Aarhus Kommune stiller krav til arbejde ved træer i vejledningen Pas på træerne i Aarhus. Her skal træer med stammen nærmere end 20 meter fra arbejdsarealet registreres og nummereres på et luftfoto eller en situationsplan. Træerne skal fotograferes før og efter arbejdet.
Vejledningen beskriver også træets beskyttelseszone, som svarer til kronens udbredelse, også kaldet drypzonen. Den skal holdes fri under hele arbejdet. Når kronebredden allerede står i registret, kan zonen tegnes ind på projektets tegninger, før entreprenøren starter.
Stabile ID’er og opdatering
Giv hvert træ et ID, som ikke ændres, selv om positionen flytter sig lidt ved næste måling. Skifter ID’et hver gang, kan ingen se, om et træ er fældet, eller om det bare er registreret igen. Gem også historikken, så det kan ses, hvornår højde eller vitalitet er ændret.
Ved næste flyvning er det mest nyttige ikke at se, om alle træer står der. Det er at se, hvilke der er forsvundet, hvilke der er kommet til, og hvor kronen har ændret sig. Efter en storm kan en ny flyvning sammenlignes med registret, så skaderne kan findes hurtigt. Læs mere om dokumentation af stormskader med drone.
Træregistret i B3DCloud og GIS
Registret skal ligge, hvor driften arbejder. I B3DCloud ligger træerne som punkter oven på ortofotoet, og hvert træ kan åbnes med sine data. Gartneren, vejmesteren og ejendomsforvalteren ser det samme kort.
Skal registret bruges i kommunens eget system, eksporteres det som GIS-lag. Aftal på forhånd, hvem der må rette hvad. Driften kan fx opdatere vitalitet og pleje, mens kun en udpeget person må ændre ID’er og positioner.
Et fælles træregister gør det muligt for flere afdelinger at arbejde ud fra de samme data.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan en drone erstatte feltregistrering af træer?
Nej. Dronen finder og måler træerne, men art, vitalitet og stammediameter kræver en fagperson i felten.
Kombinationen er effektiv, fordi feltbesøget kun skal bruges på det, dronen ikke kan se.
Hvornår på året er det bedst at flyve en træregistrering?
Det afhænger af formålet. Uden løv ses stammer og grene bedst, mens en flyvning med løv viser kronens fulde bredde.
Skal både kronebredde og stammer bruges, kan to flyvninger i forskellige sæsoner være det rigtige.
Hvordan måles et træs højde med drone?
Højden er forskellen mellem kronens top i overflademodellen og terrænet under træet.
Målingen kræver, at flyvningen er georefereret, så modellerne passer sammen.
Kan træregistret bruges i kommunens eget GIS?
Ja. Træerne ligger som punkter med data og kan eksporteres som GIS-lag.
I B3DCloud kan de samme træer ses oven på ortofotoet og deles med de afdelinger, der har brug for dem.
Hvem bør eje træregistret i en kommune?
Den afdeling, der bruger det i den daglige drift, typisk grøn drift eller vej og park.
Andre afdelinger kan få adgang til at se registret, mens én person har ansvaret for kvaliteten.
Hvad er et træs beskyttelseszone?
Beskyttelseszonen er området under kronen, også kaldet drypzonen, som skal holdes fri ved bygge- og gravearbejde.
Når kronebredden står i træregistret, kan zonen tegnes direkte ind på projektets tegninger.
Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.