Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
En punktsky fra drone er millioner af målepunkter i 3D, beregnet ud fra hundredvis af overlappende billeder af området. Hvert punkt har en position og en farve. Ud fra punktskyen bygges en overflademodel og en terrænmodel, som rådgivere, entreprenører og driftsfolk kan måle i. Præcisionen afgøres i felten, af flyveplanen, lyset og kontrolpunkterne. Hos B3D måler vi kontrolpunkter ind med GNSS/RTK og leverer både terrænmodel og overflademodel.
Hurtige indblik
Indhold
En punktsky er en samling punkter, der tilsammen beskriver et område i tre dimensioner. Hvert punkt har koordinater i X, Y og Z og som regel en farve fra kameraet. Forskellen på et luftfoto og en punktsky er dybden: Billedet viser, at der står et træ, mens punktskyen viser, hvor højt det er.
Fra drone laves punktskyen med fotogrammetri. Dronen tager mange overlappende billeder, og softwaren finder de samme detaljer i flere billeder og beregner deres position i 3D. Jo bedre overlap og lys, jo tættere og mere præcis bliver punktskyen.
Danmark har også en national punktsky, som er lavet ved laserscanning fra fly. Ifølge Septima ligger den på Dataforsyningen i blokke på 10 × 10 km med i gennemsnit 4,5 punkter pr. m². Det er nok til landskabet, men for groft til en p-plads eller en skråning, hvor detaljerne betyder noget.
Punktskyer fra luften leveres typisk i LAS eller den komprimerede LAZ, som begge kan åbnes i QGIS og de fleste GIS-programmer. Hos B3D kan punktskyen eksporteres som LAS. Bed altid om punktskyen sammen med de afledte modeller, så I kan arbejde videre uden at være låst til ét program.
En punktsky er ikke en terrænmodel. Den indeholder alt, kameraet så: jord, asfalt, hække, tage og biler. Før den kan bruges til koter, fald eller vandafledning, skal punkterne på jorden skilles fra resten.
| Model | Hvad den viser | Bruges typisk til |
|---|---|---|
| Overflademodel (DSM) | Toppen af alt: tage, trækroner og biler | Højder på bygninger og træer og volumen af oplag |
| Terrænmodel (DTM) | Kun jordoverfladen | Koter, fald, regnvand og jordarbejde |
Bruger man en overflademodel til at vurdere en skråning under et træ, får man en kote, der ligger flere meter over jorden. Derfor spørger vi altid, hvad modellen skal bruges til. Vi leverer både terrænmodel og overflademodel, og ved volumenberegning af jordbunker og oplag er det overflademodellen, der regnes på. Terrænmodeller fra flere flyvninger kan også sammenlignes, fx ved opmåling af kysterosion.
Præcisionen afgøres, før dronen letter. Flyvehøjde, overlap, lys og kontrolpunkter skiller et brugbart datasæt fra et, der skal flyves igen.
Flyvehøjden bestemmer, hvor stor en pixel bliver på jorden. Lavere flyvning giver tættere punkter, men også flere billeder og længere flyvetid. Overlappet mellem billederne er mindst lige så vigtigt. Er det for lavt i kanterne af flyvestriberne, opstår der huller, som først opdages, når man er kørt hjem.
Fotogrammetri kræver ensartet lys, og en overskyet dag med svag vind er ofte bedst. Skarp sol giver hårde skygger, og blanke flader som vandpytter, glastage og biler giver refleksioner, der kan forstyrre beregningen.
Kontrolpunkter er markeringer på jorden, som måles ind med GNSS/RTK og findes igen i billederne. De bruges til at placere modellen korrekt og til at dokumentere, hvor præcis den er. Uden kontrolpunkter har I kun leverandørens ord for kvaliteten.
Læg punkterne spredt over hele området, også i hjørner og langs kanter. Ligger de kun i midten, ser statistikken flot ud, men den siger intet om kanterne, hvor fejlene oftest opstår.
En punktsky uden korrekt georeferering kan ikke lægges sammen med matrikelkort, ledninger eller kommunens øvrige kort. Aftal derfor både koordinatsystem og højdereference, før data leveres. De fleste danske offentlige geodata ligger i EPSG:25832, og højderne angives normalt i DVR90, som er det danske højdesystem. Så passer punktskyen også med dronekort og GIS-lag fra samme flyvning.
Mange fejl skyldes, at placeringen i planen er rigtig, mens højderne henviser til et andet system. Forskellen er lille på kortet, men stor, når en ledning skal have fald.
Drone er ikke altid det rigtige valg. Spørgsmålet er, hvilken metode der giver den nødvendige præcision til den laveste samlede omkostning.
| Metode | Styrke | Begrænsning |
|---|---|---|
| Fotogrammetri fra drone | Tæt punktsky med farve og ortofoto af store områder på kort tid | Ser ikke jorden under tæt løv og kræver jævnt lys |
| Landmåling med GNSS eller totalstation | Meget præcis i enkelte punkter | Langsom over store arealer og giver ingen tæt punktsky |
| National punktsky fra fly | Dækker hele landet og kan hentes på Dataforsyningen | Cirka 4,5 punkter pr. m² og ikke opdateret efter behov |
Ofte er kombinationen bedst. Dronen giver fladen, og landmålingen giver de få punkter, der skal være helt sikre. Under tæt bevoksning må terrænet suppleres med landmåling eller den nationale højdemodel. Læs også, hvordan dronedata klarer sig mod traditionel opmåling. Skal I vælge mellem laserscanning fra stativ og drone til en bygning, så læs laserscanning eller drone: sådan vælger I.
En flot visualisering siger intet om, hvor præcis modellen er. Stil derfor krav om dokumentation, før I bestiller:
Et seriøst svar kommer hurtigt og er konkret, mens et vagt svar typisk betyder, at kontrollen ikke er lavet. I B3DCloud kan 3D-modellerne ses og måles i og deles med rådgivere uden at sende store filer rundt.
En punktsky er de rå målepunkter med alt, kameraet har set. En terrænmodel er bygget af de punkter, der ligger på jorden.
Terrænmodellen bruges til koter, fald og vandafledning, mens punktskyen er råmaterialet bag.
Med kontrolpunkter målt med GNSS/RTK ligger fotogrammetri fra drone typisk på centimeterniveau i åbent terræn.
Nøjagtigheden afhænger af flyvehøjde, overlap, lys og kontrolpunkternes placering, og den bør dokumenteres i leverancen.
Kun delvist. Fotogrammetri ser kun det, kameraet kan se, og under tæt løv er det bladene.
Under tæt bevoksning suppleres derfor med landmåling eller den nationale højdemodel.
LAS eller den komprimerede LAZ er de mest udbredte formater til punktskyer fra luften og kan åbnes i QGIS.
Bed om punktskyen sammen med terrænmodel og overflademodel, så I ikke er låst til ét program.
Der er ikke ét rigtigt antal. Det vigtige er, at punkterne er spredt over hele området, også langs kanterne.
Antallet, målemetoden og den målte afvigelse bør stå i leveranserapporten.
Til højder på bygninger og træer og til volumenberegning af fx jordbunker og oplag.
Til koter og vandafledning skal der i stedet bruges en terrænmodel.
Skal I bruge en terrænmodel eller en punktsky af et område? Kontakt os, så aftaler vi koordinatsystem, kontrolpunkter og leveranceformat, før vi flyver.
Undgå fejlbestilte vinduer. Se hvordan dronebaseret facadeopmåling giver boligforeninger en præcis vinduesopmåling og optælling før udskiftningen går i gang.
Hvad er GIS kort? Se hvordan kortgrundlag og GIS-systemer styrker kommunens vinterberedskab, og hvad du bør tjekke i god tid, før første frost rammer.
