Volumenberegning

En volumenopgørelse med drone foregår i fire trin, og rækkefølgen er det, der afgør nøjagtigheden.

1. Fikspunkter på jorden. Inden flyvningen lægges mindst fem fikspunkter ud, fordelt jævnt over området og aldrig samlet i ét hjørne. De indmåles med RTK-GNSS, så modellen bindes til EPSG:25832 (ETRS89, UTM zone 32N) og kan genfindes ved næste opmåling.

2. Flyvningen. Dronen flyver et systematisk mønster med mindst 75 procent overlap mellem billederne i begge retninger. Ved mindre overlap opstår der huller i punktskyen, og volumentallet bliver upålideligt. Flyvehøjde og dato noteres, så opmålingen kan gentages ens.

3. Fotogrammetri og punktsky. Billederne beregnes til en tæt punktsky og en terrænmodel. Det er her, overfladen bliver et måleligt objekt frem for en samling billeder. Grundlaget er det samme som ved et ortofoto optaget med drone.

4. Leverancen. I får volumen i kubikmeter, et kort over området og en rapport, der viser metode, referenceflade og usikkerhed. Filerne kan lægges ind i jeres dronekort og GIS-kort og bruges som udgangspunkt for næste måling.

En droneopmåling af et depot rammer typisk inden for 1-3 procent af det faktiske volumen, når fikspunkterne er på plads og vejret er med. Det er tilstrækkeligt til afregning mellem bygherre og entreprenør, til opgørelser over råstofindvinding og til indberetning til myndigheder.

Til sammenligning indmåler en landmåler med GPS-stok et begrænset antal punkter og regner imellem dem. På en stor og uregelmæssig bunke kan afvigelsen blive større end dronens, fordi hele overfladen ikke kommer med. Dronen indfanger overfladen som en helhed.

Der er også grænser. Meget glatte og reflekterende overflader trækker nøjagtigheden ned, og det samme gør dyb skygge fra høje bunker. En model uden ordentlig georeferering sætter hele fordelen over styr. Kræver opgaven mere, siger vi det, og så bør den løses med 3D-laserscanning i stedet.

De tre depottyper opmåles ikke på samme måde. Materialet afgør både, hvornår dronen skal flyve, og hvad tallet kan bruges til.

Jord. Jordbunker er de mest taknemmelige at opmåle. Overfladen er ujævn, har god tekstur og flytter sig ikke af sig selv. Det vigtigste er at få en referencemodel, før depotet begynder at vokse. Uden data fra begge tidspunkter kan en masseflytning ikke dokumenteres.

Grus og råstof. Her er mængden et afregningsgrundlag, og præcisionen har direkte økonomisk betydning. Vi anbefaler faste intervaller, for eksempel månedligt, og de samme fikspunkter hver gang. Så kan tallene sammenlignes over tid uden forbehold.

Flis og kompost. Flis sætter sig, og kompost taber volumen under nedbrydning. Derfor bør flyvningen ligge umiddelbart før eller efter en levering eller afhentning. Husk samtidig, at et fald i volumen ikke nødvendigvis er materiale, der er kørt væk. For kommuner, der modtager store mængder klippeaffald fra drift af grønne arealer, er løbende opmåling af flisdepotet en enkel måde at holde styr på ressourcerne.

Valget afhænger af arealets størrelse, kravet til nøjagtighed, adgangsforholdene og hvor ofte opgaven skal gentages.

Regnestykket på tid og kroner er sat op i vores gennemgang af dronedata mod traditionel opmåling.

Selve flyvningen er let. Det svære er at få et tal, der kan holde i en afregning. Det er de samme fem fejl, vi ser gå igen.

• Ingen referencemodel. Bestilles den første opmåling, efter depotet er taget i brug, kan man se, hvad der ligger der nu, men ikke hvad der er tilført eller fjernet. Læg en basismåling, før aktiviteten starter.
• Fikspunkterne samlet i ét hjørne. For få punkter, eller punkter der ligger tæt, æder præcisionen. Brug mindst fem, fordel dem jævnt, og lad dem ligge urørt under hele indmålingen.
• Flyvning i hård middagssol. Kraftige skygger forstyrrer fotogrammetrien. Overskyet vejr eller de tidlige timer giver et bedre resultat end høj sol.
• Data, der aldrig bliver brugt. En rapport i en mappe er ikke et overblik. Ligger opmålingerne i B3DCloud, kan udviklingen følges over tid, og tallene kan hentes videre ind i jeres GIS- og fagsystemer.
• Vinden bliver undervurderet. På åbne depoter og i råstofgrave blæser det ofte mere end i byen. Kraftig vind giver ujævn flyvehøjde og billeder, der må kasseres, så opgaven planlægges efter vejrvinduet frem for kalenderen.