Dronedata eller landinspektør? Sådan vælger I metode

Spørgsmålet bliver næsten altid stillet som et prisspørgsmål: hvad er billigst, en drone eller en landinspektør? Det er det forkerte sted at begynde. De to metoder måler ikke det samme, og derfor er de sjældent to tilbud på den samme opgave.

Denne artikel er en metodisk sammenligning frem for et regnestykke. Den handler om, hvad dronefotogrammetri kan bruges til, hvor grænsen går, og hvornår opgaven hører til hos en landinspektør. Priser og leveringstider står med, hvor de er kendte. Resten afhænger af opgaven.

Hvad de to metoder faktisk måler

Dronefotogrammetri og en landinspektørs opmåling giver to forskellige produkter. Dronen leverer et billede af overfladen, som den ser ud lige nu. Landinspektøren leverer punkter, der har retsvirkning. Hele valget mellem metoderne hænger på den forskel.

Derfor giver det sjældent mening at bede om et tilbud på “en opmåling” uden at sige, hvad resultatet skal bruges til. Skal arealet i et udbud, eller skal skellet fastlægges? De to opgaver ligner hinanden i sproget, men ikke i praksis.

Det dronen leverer

Dronen fotograferer ejendommen fra luften, og billederne regnes sammen til et målfast ortofoto og en 3D-model af overfladen. Resultatet beskriver, hvad der ligger hvor: asfalt, fliser, græs, bede, trapper og tagflader med deres indbyrdes udstrækning.

Fladerne kan måles op og klassificeres bagefter, så hvert delområde får et areal i m². Fremgangsmåden er beskrevet trin for trin i guiden til ortofoto med drone. Det er en registrering af, hvordan der ser ud — ikke en afgørelse af, hvad der hører til hvem.

Det landinspektøren leverer

En landinspektør sætter skel, koter og enkeltpunkter, og arbejdet har juridisk gyldighed. Det er dét, der gør metoden nødvendig i sager, hvor et tal skal kunne stå i et dokument, der binder parterne.

Kravet står direkte i loven. Udstykningsloven fastslår, at matrikulært arbejde kun må udføres af en landinspektør med beskikkelse, og at det omfatter afsætning af skel og de dokumenter, en matrikulær forandring skal registreres med. Ingen dataleverance fra en drone ændrer på det.

Hvornår dronen ikke rækker

Dronedata kan ikke bruges, når resultatet skal have retsvirkning. Skal et skel fastlægges, en grund udstykkes eller en ændring tinglyses, er opgaven en landinspektøropgave fra start. Det er ikke en formalitet, man kan arbejde sig uden om med bedre billeder.

Konkret gælder det disse opgaver:

• Fastlæggelse og afsætning af matrikulære skel.
• Udstykning, arealoverførsel og sammenlægning af ejendomme.
• Servitutter, der skal stedfæstes og tinglyses.
• Afsætning af byggeri på grunden før opførelse.
• Myndighedssager, hvor der kræves en erklæring eller underskrift fra en landinspektør.

Et ortofoto kan vise, hvor hækken står. Det kan ikke afgøre, om hækken står på skellet. Er der uenighed med naboen, eller skal arealet indgå i en byggesag, så ring til en landinspektør frem for at bestille en flyvning.

Andre grænser, der er værd at kende

Dronen ser overfladen ovenfra, og den ser derfor ikke det, der ligger under noget andet. Terræn under tætte trækroner bliver upræcist, og facader under udhæng kommer ikke med. Alt under jorden kræver en anden metode.

Indendørs gælder det samme. Skal rum, kældre og teknikrum dokumenteres, er det en opgave for indendørs 3D-scanning med Matterport og ikke for en drone. De to leverancer supplerer hinanden fint, men de kan ikke erstatte hinanden.

Hvornår dronedata er stærkest

Dronen er stærkest, når opgaven handler om store flader, der skal beskrives ensartet, og om at kunne gentage målingen senere. Det er dér, metoden gør noget, en manuel opmåling har svært ved.

Byggeriets egen videnorganisation regner den slags som kerneanvendelser. Molio beskrev allerede i 2020, hvordan 3D-opmåling, kortlægning, visualisering og inspektion er dronens typiske opgaver i byggeriet, og at barriererne først og fremmest er manglende viden og usikkerhed om regler. Teknologien var ikke problemet.

Store sammenhængende arealer

På en boligafdeling eller en skolegrund skal hver sti, plads og bed ellers gås igennem til fods. Det tager tid, og resultatet bliver en række tal uden et billede, man kan holde dem op mod.

Med en overflyvning bliver hele arealet registreret på én gang. Klassificeringen sker bagefter ved skrivebordet, og den kan justeres uden at nogen skal ud igen. Sammenhængen mellem kort og fagsystem er beskrevet på siden om dronekort som GIS-kort.

Opmålinger, der skal gentages

En flyvning kan gentages på præcis samme måde næste år. Det gør det muligt at se, hvad der har ændret sig, og det er svært at opnå med manuelle opmålinger udført af skiftende folk.

Gentagelsen er også dét, der gør dataene brugbare i drift. Kommunerne selv nævner droner som et værktøj til registrering af skader og vurdering af vedligeholdelsesbehov på kommunale bygninger. KL tager samtidig forbeholdet med: det kræver tilladelser, uddannelse og klare regler for datasikkerhed, og nogle borgere kan opleve droneflyvning som overvågning.

Arealgrundlag til drift og udbud

Skal en driftskontrakt i udbud, er arealet selve regnegrundlaget. Er tallet et skøn, regner tilbudsgiverne forsigtigt, og bygherren betaler for usikkerheden. Et opmålt kort fjerner den diskussion, før den opstår.

Det er den samme logik, der ligger bag et vintervedligeholdelseskort med opmålte arealer. Her er formålet ikke juridisk gyldighed, men at begge parter regner på det samme grundlag.

Nøjagtighed: to begreber, der blandes sammen

Opløsning og præcision er ikke det samme, og forskellen bliver ofte rodet sammen i markedsføring. Ortofotoet fra en droneflyvning ligger på cirka 1 cm/pixel, og det er opløsningen. Præcisionen, altså hvor rigtigt målet sidder i landskabet, er normalt inden for 2 cm.

B3D flyver med RTK-GNSS og lægger ikke fastpunkter ud på jorden. Det er rigeligt til at afgøre, om en gangsti er 1,8 eller 2,4 meter bred. Det er ikke det samme som et skelpunkt, og forskellen er foldet ud i artiklen om præcision i kortdata.

Hvad med de kort, I allerede har?

Start altid dér. GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner om at holde en præcis og aktuel kortlægning af by og landskab, og de data dækker hele landet.

De er bare ikke lavet til at skelne en kantsten fra en trappe på en enkelt boligafdeling. Brug dem til overblik og til at afgrænse opgaven. Er detaljegraden ikke nok, er det dér, en flyvning giver mening.

De to metoder side om side

Oversigten herunder er ikke en rangordning. Den viser, hvad man får, og hvad man ikke får, af hver metode.

I mange opgaver er svaret begge dele. Skellet fastlægges én gang af en landinspektør, og dronedataene bruges derefter til den løbende drift inden for det skel.

Pris, leveringstid og den besparelse, der ikke kan loves

Prisen falder i to dele. Selve droneflyvningen og kortlægningen koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. per ejendom. Skal arealerne derudover måles op og klassificeres, kommer der et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse.

Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %. Bed derfor om en samlet pris på porteføljen frem for en pris per bygning. Et konkret tilbud får I via siden om arealregistrering med drone.

Tidsplanen er det, der undervurderes

Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. Ved mange ejendomme skal I regne med et par måneder. Beboede ejendomme skal desuden varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det.

Og så til det, artiklens gamle udgave lovede: en fast besparelsesprocent. Den kan vi ikke give. Hvad de to metoder koster mod hinanden, afhænger af arealets størrelse, af hvor detaljeret resultatet skal være, og af hvor mange ejendomme der er tale om. Det kan først gøres op, når begge tilbud ligger på bordet.

Til gengæld er der en ærlig pointe i det. Har I bare ét tilbud, ved I ikke, om metoden passer til opgaven. Indhent begge, og hold dem op mod det, resultatet faktisk skal bruges til.

Sådan vælger I i praksis

Valget kan træffes med tre spørgsmål, og de skal stilles i den rækkefølge. Det første afgør oftest sagen alene.

1. Skal resultatet have retsvirkning? Er svaret ja, er det en landinspektøropgave. Skel, udstykning, servitutter og afsætning af byggeri hører til dér, uanset hvor gode billederne er.

2. Skal målingen gentages? Skal arealet følges over tid, eller skal det bruges som fælles grundlag i en kontrakt, taler det for dronedata. Det gælder også, hvis alternativet er at gå arealet igennem manuelt.

3. Hvor skal dataene ende? Et kort, ingen kan åbne, er ikke et grundlag. Aftal formatet inden opgaven går i gang, og læg leverancen ind i det system, driften bruger. Fremgangsmåden er beskrevet i artiklen om GIS-integration med dronedata.

Molio har med IKT-specifikationerne beskrevet, hvordan en bygherre kan fastlægge de digitale ydelser i aftalegrundlaget og kontrollere, at det leverede svarer til aftalen. Brug dem som tjekliste. Det tager et kvarter og sparer en runde med filer, fagsystemet ikke kan læse.

Start med nogle få ejendomme

Tag tre til fem ejendomme først, og vælg dem, hvor arealtallene betyder mest i kroner. Så finder I ud af, hvad metoden faktisk giver, før hele porteføljen er bestilt.

Vallensbæk Kommune gik den vej og fik ejendommene målt op fra luften. Forløbet er beskrevet i casen om droneopmåling i Vallensbæk Kommune. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016, og erfaringen er, at den afgrænsede start også er den hurtigste vej til en beslutning.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Læs også

• Droneopmåling skaber overblik i boligforeningers drift
• Ortofoto til kommunal planlægning: fra luftfoto til arbejdsgrundlag
• Digital kortlægning af grønne arealer: guide til kommuner
• Datadrevet ejendomsdrift og kommunal beslutningstagning