Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
En kommunal byggesag begynder sjældent med en drone. Den begynder med det kort, forvaltningen allerede har. Spørgsmålet er, om det kort er godt nok til den afgørelse, der skal træffes.
Det landsdækkende ortofoto fra GeoDanmark dækker hele landet og er frit at bruge. Til mange opgaver er det præcis det rigtige valg. Til andre er det enten for gammelt eller for groft. Denne artikel handler om, hvordan man ser forskellen i tide.
| Ortofoto er ikke et luftfoto | Et ortofoto er rettet geometrisk op, så hvert punkt svarer til en koordinat. Derfor kan man måle på det. Et råt luftfoto kan man kun se på. |
| Hvornår det landsdækkende kort rækker | Til overblik, screening og sagsforberedelse, når området ikke har ændret sig siden sidste overflyvning. |
| Hvornår det ikke rækker | Når der er bygget, fældet eller belagt om siden sidst. Og når billedet skal bære en måling frem for en samtale. |
| Opløsning og præcision | Et droneortofoto ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Der flyves med RTK-GNSS. |
| Koordinatsystem | Dansk forvaltning arbejder i EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N. Aftal det, før der flyves. |
| Pris og leveringstid | Selve flyvningen koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger. |
Et ortofoto er et luftfoto, der er rettet op. Perspektivet og terrænets højdeforskelle er regnet ud af billedet, og hvert punkt er knyttet til en koordinat. Det er dét, der gør billedet målbart.
Forskellen er ikke akademisk. Lægger man et ukorrigeret dronebillede direkte ind i et GIS, ser det rigtigt ud på skærmen. Afstande og arealer bliver bare forkerte. Fejlen vokser med afstanden fra billedets midte, og den opdages først, når nogen måler efter. Hvorfor det betyder noget i den daglige drift, er foldet ud i artiklen om præcision i kortdata.
Til at vise noget frem er råfotoet fint. Et skråfoto til en borgerpræsentation, et billede i et dagsordenspunkt eller en illustration i en lokalplan behøver ikke være målbart. Her tæller det, at man kan genkende stedet.
Grænsen går, når billedet begynder at bære en beslutning. Skal der afsættes, opgøres areal eller vurderes en afstand til skel, skal materialet være ortorektificeret og stedfæstet. Ellers er det en illustration, ikke et grundlag.
Det landsdækkende ortofoto rækker, når opgaven handler om overblik, og når området ser ud, som det gjorde ved sidste overflyvning. Screening af en ejendomsportefølje, forberedelse af en sag og de fleste planfaglige vurderinger falder i den kategori.
Kommunerne er selv med til at holde grundlaget ved lige. KL beskriver GeoDanmark som et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner om en præcis og aktuel kortlægning af by og landskab, hvor grunddata om bygninger, veje, vandløb og søer er frit tilgængelige. Selve billedlaget er landsdækkende luftfoto, der er efterbehandlet til brug for kort og distribueres gennem Datafordeleren.
Det er en styrke, at grundlaget er ensartet fra Skagen til Gedser. To sagsbehandlere ser det samme, og ingen skal bestille noget for at komme i gang. Prisen for den ensartethed er, at billedet er optaget på et tidspunkt, kommunen ikke selv har valgt.
Valget mellem det landsdækkende kort og en flyvning kan koges ned til tre spørgsmål. De kan stilles på et møde og besvares på fem minutter.
Der er to måder, et kortgrundlag kan svigte på. Enten viser det virkeligheden fra dengang, eller også viser det den for utydeligt. De to fejl skal behandles hver for sig, fordi de har hver sin løsning.
Alder er den første. Landsdækkende ortofoto fornyes i faste, tilbagevendende omgange, men efter en plan, den enkelte kommune ikke styrer. Et nyt tag, en nedrivning eller en omlagt parkeringsplads er derfor usynlig, indtil turen kommer til området igen. I en byggesag er det ikke en detalje. Det er forskellen på at se sagen og at se stedet, som det så ud sidste gang.
Opløsning er den anden grænse. Et landsdækkende billede er lavet til at dække stort areal ensartet. Det er ikke lavet til at vise en revne i en tagpapsamling, en løs inddækning eller kanten mellem to belægninger.
Et droneortofoto ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Det er dét niveau, der skal til, hvis kortet skal bruges til at opgøre en tagflade eller dokumentere en tilstand. Skal selve skaden vurderes tæt på, hører opgaven hjemme under en almindelig visuel gennemgang og ikke under kortlægningen.
Grønne arealer er det område, hvor forældede kort koster mest. Beplantning gror, træer fældes, og bede bliver lagt om. En arealopgørelse, der ligger til grund for en driftskontrakt, bliver forkert på præcis de steder, hvor der er sket noget.
Derfor giver det mening at flyve de grønne arealer efter sæson frem for efter kalender. Et forårsbillede og et efterårsbillede fortæller to forskellige ting om den samme plæne. Fremgangsmåden og de klassificerede lag er beskrevet på siden om arealregistrering med drone.
Der er reelt tre veje at gå. De løser hver sin opgave, og de udelukker ikke hinanden.
| Løsning | Styrker | Begrænsninger |
|---|---|---|
| GeoDanmark Ortofoto via Datafordeleren | Landsdækkende og ensartet. Frit tilgængeligt. Ingen bestilling og ingen ventetid. | Optaget efter en plan, kommunen ikke styrer. Grovere end dronedata og kan ikke målrettes et enkelt område. |
| Internationale generalistplatforme til dronedata | Fleksible, hvis organisationen selv har droneoperatør og vil styre flyvningerne. | Man skal selv flyve, behandle og vedligeholde. Dansk forvaltningskontekst og samlet leverandøransvar mangler. |
| Droneortofoto leveret som en samlet ydelse | Flyves, når behovet opstår. Cirka 1 cm/pixel. Én leverandør har ansvaret hele vejen. | Ikke et alternativ til landsdækkende dækning. Værdien vokser, når der flyves igen. |
De fleste kommuner ender med at bruge to af dem. Det landsdækkende kort er baggrunden, og droneortofotoet er det lag, der lægges ovenpå der, hvor sagen er. Samler man lagene ét sted, kan de også deles på tværs af forvaltninger, og det er dét, en samlet platform til ortofoto og arealdata er til for.
Der findes ikke ét opløsningskrav, man kan slå op, når et kortgrundlag skal vælges. Kravet kommer fra opgaven og fra den afgørelse, kortet skal bære. Til gengæld er der en fast forventning til, at grundlaget kan gøres rede for bagefter.
Fire oplysninger bør følge med enhver leverance: hvornår der er fløjet, hvilket koordinatsystem materialet er leveret i, hvilken opløsning det har, og hvem der har udført opgaven. Uden dem er billedet svært at forsvare, hvis en afgørelse bliver påklaget. Med dem er det en almindelig del af sagens akter.
Droner er ikke et eksotisk indslag i den sammenhæng. KL beskriver i sin teknologiprofil, at kommunerne bruger droner til at registrere skader og vurdere vedligeholdelsesbehov på kommunale bygninger, og at teknologien kræver tilladelser, uddannelse og klare regler for datasikkerhed. KL nævner samtidig, at nogle borgere kan opleve droneflyvning som overvågning. Den bekymring håndteres bedst med en varsling, der kommer i god tid.
Arbejdsgangen er kortere, end mange tror, men den har faste led. Først kommer risikovurdering og afklaring af luftrummet. Så lægges flyveplanen med rigelig overlapning mellem billederne, så hvert punkt på jorden ses fra flere vinkler.
Selve flyvningen sker med RTK-GNSS. B3D lægger ikke fastpunkter, altså GCP’er, ud på jorden — dronens position korrigeres løbende under flyvningen i stedet. Derefter behandles billederne fotogrammetrisk til ét sammenhængende ortofoto, som kontrolleres og eksporteres i de formater, kommunen bruger.
Resultatet ligger på cirka 1 cm/pixel med en præcision, der normalt er inden for 2 cm. Trinnene er gennemgået mere detaljeret i guiden om, hvordan ortofoto med drone bygges op trin for trin. Et konkret forløb i en kommune er beskrevet i casen om droneopmåling i Vallensbæk Kommune.
Skal hele kommunen dækkes på én gang, er dronen det forkerte redskab. Den flyver lavt og dækker et afgrænset område ad gangen. Til fuld dækning er det landsdækkende materiale både billigere og hurtigere.
Vejret sætter også en grænse. Kraftig vind, tæt skydække og nedbør flytter flyvedage, så læg altid en alternativ dag ind i planen. Og forventningerne bør holdes i jorden: i Kommunernes Teknologiradar 2025 ligger droner i afprøvningsstadiet blandt 24 teknologier. Det er en teknologi, kommunerne er ved at tage i brug, ikke en, alle har sat i drift.
Koordinatsystemet er det sted, hvor flest leverancer går galt. Dansk forvaltning arbejder i EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N med central meridian 9 grader. Modtager kommunen et ortofoto i et andet system uden korrekt omregning, ser kortet rigtigt ud, men målingerne på det bliver systematisk forkerte.
Aftal derfor formaterne, før der flyves. GeoTIFF til selve billedet, vektorlag til arealer og en kortlagstjeneste til dem, der bare skal se kortet i deres eget GIS. Så slipper GIS-medarbejderen for at flytte filer manuelt, hver gang der er fløjet igen.
På FM-siden er det de systemer, driften allerede har, der afgør, hvor langt koblingen kan gå. Dalux, DBD og NTI FM er de gængse i kommunal og almen sammenhæng. Hvordan kortdata og fagsystem hænger sammen i praksis, er beskrevet i artiklen om GIS-integration med dronedata.
Tre fejl går igen, og de koster alle sammen tid bagefter frem for penge i indkøbet.
Formålet er ikke aftalt, før der bestilles. Skal materialet bruges til en tagflade, en arealopgørelse eller et overblik? Svaret afgør, hvor lavt der skal flyves, og hvad der skal måles. Uden svaret leveres et standardprodukt, som passer nogenlunde til det hele.
Koordinatsystemet tjekkes ikke ved modtagelsen. Det tager få minutter at kontrollere og er dyrt at opdage et halvt år senere. Tjek det, første gang laget åbnes.
Filerne lægges et sted uden metadata. Et ortofoto uden flyvedato og opløsning er svært at bruge igen. Brug en fast navngivning med dato, område og opløsning, og hold den, også når det haster.
Selve droneflyvningen til 2D- og 3D-kortlægning koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. Skal arealerne også måles op og klassificeres, kommer der et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %. Bed om en samlet pris på porteføljen frem for en pris per bygning, og hent et konkret tilbud på dronekort som GIS-kort.
Leveringstiden er styret af opgavens omfang. Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. Ved mange ejendomme skal I regne med et par måneder. Skal materialet bruges til en frist, så bestil i god tid før den.
Beboede ejendomme skal varsles. Beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det alene. Derefter følger selve opgaven. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016, og varslingen er stadig det led, der oftest bliver undervurderet i tidsplanen.
Forskellen er opløsningen. Sentinel-2 leverer 10 meters opløsning, mens et droneortofoto ligger på cirka 1 cm/pixel. De to ting løser ikke den samme opgave.
Satellitdata er stærke til at følge store arealer over tid. Til en byggesag eller en arealopgørelse på en enkelt matrikel er de for grove.
Der er ikke en fast holdbarhedsdato. Afgørende er, om der er sket fysiske ændringer i området, siden billedet blev taget.
Et uændret boligområde kan sagtens bruges i flere år. Et område med byggeri, fældning eller ny belægning er forældet med det samme.
Ja. Start med de områder, hvor det landsdækkende kort er tydeligt forældet, frem for at dække hele kommunen. Flyvningen koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. per ejendom.
Udvid derefter efter behov. Det er billigere end en samlet investering og lettere at få gennem et budget.
Med varsling, en klar beskrivelse af formålet og en aftale om, hvor dataene ligger, og hvem der er databehandler. Beboerne skal vide, hvorfor der flyves.
Bed om det skriftligt, før kontrakten skrives under. Det er de samme spørgsmål, en databeskyttelsesrådgiver alligevel vil stille.
Nej. Det er to flyvninger. Bygningstermografi kræver temperaturforskel og flyves om natten i vinterhalvåret, mens et ortofoto kræver dagslys.
De kan til gengæld aftales under samme opgave, så mobiliseringen deles. Termisk inspektion med rapport koster 10.000-20.000 kr., og forudsætningerne står på siden om termisk inspektion af bygninger.
Fire ting: formålet, den ønskede opløsning, koordinatsystemet og leveringsformaterne. Skriv dem ind, før tilbuddene hentes hjem.
Tilføj et krav om metadata med flyvedato og opløsning. Så kan leverancen bruges igen om to år, og den kan forsvares, hvis en sag bliver påklaget.
Skal jeres kortgrundlag opdateres, inden næste sag lander? Se, hvordan B3D’s ydelser til kommuner og boligorganisationer kan skrues sammen, og start eventuelt med de to eller tre områder, hvor kortet er mest forældet.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
