Lær hvordan dronebaseret kystsikring opmåling kortlægger kysterosion, klitfod og kajkanter præcist. Praktisk guide til kommuner og kystsikringslaug.
Kystsikring kræver, at man ved, hvor hurtigt kysten flytter sig, og hvor det går hurtigst. En droneopmåling giver et ortofoto og en terrænmodel af hele kyststrækningen, ikke kun enkelte profiler. Gentages opmålingen med de samme fikspunkter, kan to målinger lægges oven på hinanden, og tilbagerykningen og sandtabet kan aflæses. Det giver kommuner og kystsikringslag et bedre grundlag for at prioritere indsatsen og dokumentere effekten af den.
Hurtige indblik
På den mest udsatte strækning, Lodbjerg-Nymindegab, rykker kysten 1-8 meter tilbage om året uden kystbeskyttelse.
En droneopmåling dækker hele strækningen som en flade, ikke kun som profiler med mellemrum.
Med RTK-GNSS og faste fikspunkter kan målinger fra forskellige år sammenlignes direkte.
Opmålingen dækker terrænet ned til vandlinjen, men ikke havbunden.
Kajkanter og kystsikringsanlæg kan samtidig dokumenteres visuelt med billeder tæt på.
Erosionen er størst på Vestkysten. Strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab er den mest udsatte erosionskyst i Danmark, med en tilbagerykning på mellem en og otte meter om året, hvis der ikke kystbeskyttes. På andre strækninger er den naturlige tilbagerykning langt mindre, men den fortsætter år efter år.
Derfor bliver mange strækninger på Vestkysten fodret med store mængder sand. Både fodring og andre indgreb skal følges op, for effekten aftager med tiden. En enkelt opmåling viser tilstanden. Flere opmålinger viser retningen og hastigheden.
Sådan foregår en droneopmåling af kysten
Dronen flyver et planlagt mønster over kyststrækningen og tager overlappende billeder. Ud fra billederne beregnes et ortofoto, en terrænmodel og en punktsky. Det giver højden i hvert punkt på stranden, klitten og skrænten, ikke kun et billede ovenfra.
Positionen sikres med RTK-GNSS og fikspunkter med kendte koordinater. Geometrien er normalt nøjagtig inden for et par centimeter. Resultatet leveres i ETRS89/UTM zone 32 med højder i DVR90, som Klimadatastyrelsen anbefaler som højdesystem. Så passer det direkte sammen med kommunens øvrige kortdata.
Læg fikspunkterne på stabile konstruktioner, der ikke flytter sig, og brug de samme ved hver opmåling. Det er det, der gør målingerne sammenlignelige. Læs mere om, hvordan et ortofoto med drone bliver til.
En kyststrækning kan flyves på få timer og måles igen med de samme fikspunkter.
Klitfoden og skrænten
Klitfoden er overgangen mellem strand og klit. Her æder havet sig ind under storme, og klitfodens placering er den mest direkte måling af, hvor robust kysten er. Rykker klitfoden ind, bliver klitten mindre, og den beskytter baglandet dårligere.
Traditionelt måles klitfoden i tværprofiler med jævne mellemrum langs kysten. Dronens terrænmodel dækker hele strækningen, så klitfodslinjen kan trækkes ud i GIS, og steder med hurtigere tilbagerykning kan findes. Lægges to terrænmodeller oven på hinanden, kan sandtabet regnes ud i m³ med samme metode som ved volumenberegning med drone.
Tre-fire målinger over et par år giver en gennemsnitlig tilbagerykning og viser, om en fodring virker. Måler I også lige efter en stor storm, ser I, hvor sårbar strækningen er under ekstreme forhold.
Hvad opmålingen ikke viser
Dronen måler terrænet ned til vandlinjen, men ikke havbunden. Vanddybder og revler kræver ekkolod fra båd. Hvor klitterne er dækket af marehalm og anden tæt vegetation, måler billederne overfladen af planterne, ikke sandet under dem. Det skal der tages højde for, når højderne tolkes.
Visuel inspektion af kajkanter og anlæg
Kystsikring handler også om de anlæg, der allerede står der: kajkanter, bolværker, høfder, diger og skråningsbeskyttelse. De nedbrydes gradvist af salt, frost og bølger. Med en drone kan de fotograferes tæt på fra luften og fra vandsiden, uden at nogen skal hænge ud over kanten eller ud i en båd.
Billederne viser revner, afskalninger, løse sten og skader på overfladen over vandlinjen. Hvert fund får en placering, så det kan følges til næste inspektion. Inspektionen er visuel. Skader inde i konstruktionen eller under vandet kræver andre metoder. Fundene kan samles som droneinspektionsbilleder med markeringer direkte på fotoet.
Sammenligning af metoder
Metode
Styrker
Begrænsninger
Landmåling med GNSS eller totalstation
Høj nøjagtighed på enkeltpunkter, velegnet til fikspunkter
Kun profiler og punkter, tager lang tid på lange strækninger
Droneopmåling med fotogrammetri
Hele strækningen som ortofoto og terrænmodel, let at gentage
Dækker ikke havbunden, måler vegetationens overflade, afhænger af vind og vejr
Nationale højde- og luftfotodata
Dækker hele landet og giver historik
Opdateres sjældnere og kan ikke bestilles efter en storm
Fra måling til tidsserie
En opmåling, der ender som en PDF, er ikke meget bedre end en enkelt profilmåling. Værdien opstår, når målingerne gemmes, så de kan lægges oven på hinanden. I B3DCloud ligger ortofoto og terrænmodeller fra hver flyvning, og de kan vises sammen med kommunens øvrige data.
Droneflyvning hører under Trafikstyrelsen og EU-reglerne for droner. Langs kysten kan der ligge naturbeskyttede områder, militære områder og zoner omkring lufthavne, som kræver særlige hensyn eller tilladelser. Det afklares, når flyvningen planlægges. Se dronekort og dronezoner.
Vinden er ofte stærkere ved kysten end inde i landet. Planlæg derfor med en buffer, så flyvningen kan flyttes et par dage, hvis vejret ikke tillader den.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor præcis er en droneopmåling af kysten?
Med RTK-GNSS og fikspunkter er geometrien normalt nøjagtig inden for et par centimeter.
Det er nok til at følge ændringer i klitfod og skrænt fra år til år, så længe de samme fikspunkter bruges hver gang.
Kan droner måle havbunden?
Nej. Opmålingen dækker terrænet ned til vandlinjen.
Vanddybder og revler kræver ekkolod fra båd, og de to målinger kan kombineres for et samlet billede.
Hvor ofte bør kysten måles?
Det afhænger af strækningen. En måling før og efter vinteren og en ekstra efter større storme giver et godt billede af udviklingen.
Hvor der er fodret med sand, er det især vigtigt at følge med, så næste fodring kan planlægges i tide.
Hvad er forskellen på et ortofoto og en terrænmodel?
Ortofotoet er et målfast luftfoto, der kan bruges som kort. Terrænmodellen indeholder højden i hvert punkt.
Det er terrænmodellen, der viser, hvor meget sand der er forsvundet, og hvor klitfoden ligger.
Kan kajkanter inspiceres med drone?
Ja, visuelt. Dronen fotograferer kajkanter, bolværker og høfder tæt på over vandlinjen.
Skader inde i konstruktionen eller under vandet kræver andre metoder.
Kræver droneflyvning ved kysten tilladelse?
Det kan det. Naturbeskyttede områder, militære områder og zoner omkring lufthavne kan kræve særlige hensyn eller tilladelser.
Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.
Lær hvordan dronebaseret gravstedsregistrering og digitalt kirkegårdskort sikrer lovpligtig protokolføring og effektiv kirkegårdsdrift. Se processen fra orthofoto til GIS.
Hvad koster en droneinspektion af en erhvervsbygning? Se prisniveauer, faktorer der driver prisen og hvornår en kampagne af flere bygninger betaler sig.