Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Et kort over jeres tagflader, belægninger og grønne arealer er et øjebliksbillede. Det begynder at ældes den dag, det bliver lavet. Alligevel styrer mange kommuner og boligorganisationer driften efter kortfiler, der er flere år gamle.
Problemet er sjældent, at kortet er upræcist. Det blev målt ordentligt dengang. Problemet er, at virkeligheden har flyttet sig siden: et cykelskur er kommet til, en parkeringsplads er udvidet, et bed er lagt om til græs.
Denne guide handler om, hvor gammelt et kortgrundlag må være, før det koster penge — og hvordan I lægger en opdateringsplan, der ikke bare bliver til endnu en engangsleverance.
Alderen betyder mest, når tallet skal bruges til noget. Et kort til intern orientering kan sagtens have nogle år på bagen. Et kort, der ligger til grund for en tilbudspris, kan ikke.
Det nationale kortgrundlag følger en fælles kadence, I ikke selv styrer. GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner. Det er lavet til at holde landet ajour — ikke til at følge jeres enkelte ejendom.
Forkerte arealtal går direkte i prisen. Er der 400 m² mere belægning, end udbuddet siger, kommer forskellen tilbage som ekstraarbejde.
Det er ændringstakten, ikke kalenderen, der afgør behovet. En stabil boligafdeling og et område under byudvikling skal ikke opdateres lige tit.
En plan slår en genbestilling. Aftal på forhånd hvad der opdateres hvornår, så data har en kendt alder i stedet for en tilfældig.
Et kortgrundlag forældes ikke jævnt. Det forældes i spring, hver gang nogen bygger, graver eller omlægger et areal.
Det er derfor alderen alene er et dårligt mål. To kort fra samme år kan være vidt forskellige værd: det ene dækker en boligafdeling, hvor intet er sket, det andet et område, hvor der er kommet en ny daginstitution og en omlagt parkeringsplads.
Det afgørende er altså ikke kortgrundlagets fødselsdato, men ændringstakten i området siden optagelsen. Og den kender organisationen sjældent, før nogen undersøger den.
Danmark har et fælles kortgrundlag. GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner om at holde kortlægningen af by og landskab præcis og aktuel, og ortofotoet derfra ligger frit tilgængeligt på Datafordeleren.
Det er et solidt grundlag, og det skal bruges. Men det er dimensioneret til en fælles opgave. Optagelsen følger en central planlægning, og opløsningen er valgt til at vedligeholde en landsdækkende kortlægning — ikke til at afgøre, om en bestemt belægning måler 380 eller 420 kvadratmeter.
Derfor er spørgsmålet ikke, om I skal bruge det nationale kort. Det er, hvornår jeres egen opgave kræver noget, der er nyere og tættere på. Vi har beskrevet forskellen på de to slags grundlag i artiklen om ortofoto til kommunal planlægning.
Her betyder alderen mest. Et areal, der er angivet forkert i udbudsmaterialet, følger kontraktperioden ud. Det gælder vinterbekæmpelse, græsklipning og renholdelse.
Befæstede arealer vokser umærkeligt. Hver ny flisebelægning ændrer afstrømningen fra grunden. Skal befæstelsesgrad og afløbskoefficient indgå i en klimatilpasningssag, skal beregningsgrundlaget være aktuelt.
Grønne arealer forandrer sig af sig selv. Beplantningen breder sig, og bedene bliver omlagt. Derfor er det netop her, et forældet kortgrundlag først bliver synligt forkert — se hvorfor grønne arealer kræver opdaterede data.
Det er den korteste vej fra datakvalitet til kroner og øre.
En entreprenør regner sit tilbud ud fra de arealer, I oplyser. Er tallet for lavt, byder han for lavt — og forskellen kommer tilbage som ekstraarbejde, når han står på stedet. Er tallet for højt, betaler I for kvadratmeter, der ikke findes, hver eneste gang der afregnes.
Ingen af delene opdages nødvendigvis i den første sæson. Derfor kan unøjagtigheden blive stående i en aftale i årevis. En opmåling fra luften giver et areal, begge parter kan efterprøve grundlaget for — vi har regnet på forskellen i artiklen om dronedata mod traditionel opmåling.
Det, der fungerer, er at fastlægge opdateringskadencen på forhånd i stedet for at bestille en kortlægning, når nogen tilfældigt opdager, at grundlaget er forældet.
Opdel porteføljen efter ændringstakt. Områder under byudvikling forandrer sig hurtigt. Etablerede boligafdelinger gør det ikke. De to kategorier skal ikke opdateres lige hyppigt, og netop den opdeling holder omkostningen nede.
Bind opdateringen til en begivenhed. Et udbud, der skal fornyes, en renovering, der afsluttes, en klimatilpasningssag, der starter. Så kommer opdateringen, når den har en modtager.
Læg lagene samme sted hver gang. Ligger materialet i B3DCloud, kan årets 2D-dronekort lægges oven på sidste års, og så bliver ændringen synlig i stedet for at skulle huskes.
Aftal formatet fra start. Skal tallene bruges i et fagsystem, skal de leveres, så de kan læses der. Det har vi beskrevet i artiklen om GIS-integration med dronedata, og selve leverancen hører under arealregistrering.
Prismæssigt ligger en 2D- eller 3D-kortlægning vejledende på 5.000-10.000 kr. i de fleste tilfælde. Bemærk, at beløbet dækker selve droneflyvningen — skal arealerne også digitaliseres og lægges i lag, aftales det som en del af opgaven.
Den gør ikke gamle beslutninger rigtige. Er et udbud sendt afsted på forkerte tal, retter et nyt kort ikke kontrakten. Det giver jer grundlaget til at tage samtalen.
Den erstatter ikke landmåling. Skal der fastlægges skel eller matrikulære forhold, er det en landinspektøropgave. Et dronekort er et arbejdsgrundlag for drift og planlægning.
Den viser ikke, hvad der er under jorden. Ledninger, tanke og kloak kræver andre metoder og andre datakilder.
Den holder ikke sig selv ved lige. Et opdateret kort er lige så meget et øjebliksbillede som det gamle. Det er kadencen, der er svaret — ikke den enkelte opdatering.
Det afhænger af, hvad tallet bruges til. Skal det i et udbud eller en klimatilpasningssag, bør det være fra indeværende eller sidste år. Bruges det til intern orientering, betyder alderen mindre.
Den bedre måde at stille spørgsmålet på er: hvad er der sket i området, siden kortet blev lavet? Er svaret “ingenting”, er et ældre kort fint.
Jo, og til mange formål er det det rigtige valg. Det er frit tilgængeligt og dækker hele landet.
Det, det ikke gør, er at følge jeres kalender. Optagelsen sker efter en fælles plan, og opløsningen er valgt til landsdækkende kortvedligehold. Skal et areal bruges til afregning, er det tit dér, forskellen viser sig.
Del porteføljen op. Områder, hvor der bygges eller lægges om, har glæde af en årlig opdatering. Stabile afdelinger kan sagtens gå længere.
Start med at binde den første opdatering til noget, der alligevel skal ske — et udbud, der udløber, eller en renovering, der afsluttes.
En 2D- eller 3D-kortlægning ligger vejledende på 5.000-10.000 kr. i de fleste tilfælde. Beløbet dækker selve droneflyvningen.
Skal arealerne derudover digitaliseres i lag og leveres i et format, jeres fagsystem kan læse, aftales det som en del af opgaven. Se arealregistrering for, hvad en leverance indeholder.
I gør, når I selv har bestilt det. Det betyder, at det følger med, hvis I skifter rådgiver eller entreprenør.
Aftal formaterne på forhånd. Leveres data i åbne formater, kan de læses igen om fem år — også af et andet system end det, I bruger i dag.
Nej. Skal der fastlægges skel eller matrikulære forhold, er det en landinspektøropgave, og den kan ikke laves fra luften.
Et dronekort er et arbejdsgrundlag til drift, planlægning og udbud. Til de formål er det til gengæld både hurtigere og billigere at forny.
Ved I, hvor gammelt jeres kortgrundlag er?
De fleste opdager det først, når et tal skal bruges. Vi starter typisk med de arealer, der ligger i en aftale, og udvider derfra.
Almene afdelinger skal gennem ekstern granskning hvert femte år. Se hvilken dokumentation af tag og facader der gør jeres plan lettere at forsvare.
Punktsky fra stativ eller fotogrammetri fra luften? Se hvad hver metode kan, hvor de fejler — og hvordan de to lægges sammen til én model.
