Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
§ 3-registreringen viser, hvor der efter kommunens vurdering ligger beskyttet natur, og kommunerne skal holde den ajour i 10-årige perioder. En drone giver et aktuelt, målfast ortofoto og en højdemodel af arealerne, så registreringen kan holdes op mod virkeligheden, før biologen tager ud. Vi leverer ortofoto, højdemodel og de nye grænser som GIS-lag, hvor ændringerne ligger i et særskilt lag. Selve vurderingen af naturtypen laver kommunens egne fagfolk.
Hurtige indblik
Indhold
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter vandløb, søer og vandhuller, moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe. Der er størrelsesgrænser. Efter § 3 i naturbeskyttelsesloven er naturlige søer beskyttet, når de er større end 100 m². Heder, moser, enge, strandenge og overdrev er beskyttet, når de alene eller tilsammen udgør mere end 2.500 m² i sammenhængende areal. Mindre moser er beskyttet, hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et vandløb.
Kommunen registrerer, hvor den mener, at naturen ligger. Registreringen kan ses på Danmarks Arealinformation. Den er dog kun vejledende. Miljøstyrelsens vejledning om § 3-beskyttede naturtyper fra 2019 slår fast, at beskyttelsen ikke afhænger af en forudgående registrering. Et areal kan altså være beskyttet, selv om det ikke er registreret. Derfor er det vigtigt, at kortet passer med virkeligheden.
En aftale fra 2010 mellem Miljøministeriet og KL fastlagde, at kommunerne skal vedligeholde § 3-registreringen i 10-årige perioder. Den første periode løb fra 2015 til 2024, og den nuværende løber fra 2025 til 2034. Ifølge styrelsens side om vedligehold af § 3-registreringen skal kommunerne holde geografien ajour, undersøge uoverensstemmelser, eftersøge ny natur og hvert år melde status ind.
Det er en stor opgave, og den skal løses ved siden af den daglige sagsbehandling. Når en sag om et byggeri, en vej eller et solcelleanlæg lander, er det registreringen, sagsbehandleren slår op i først. Er grænsen forkert, starter sagen med usikkerhed.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gjorde i juni 2025 status over perioden 2015-2024. Her havde 73 kommuner vedligeholdt alle deres § 3-registreringer, og syv manglede under to procent. Ni kommuner manglede at gennemgå mere end 20 procent af deres § 3-natur.
Styrelsens kontorchef Amanda Husted Simonsen Damsted fremhævede samtidig, at rigtige kort gør det nemmere for alle at passe på naturen, og nemmere at planlægge veje og anlæg. Styrelsen nævner selv, at kommunerne kan gennemgå registreringen ved at besigtige områderne eller studere luftfotos. Det er her, dronen kommer ind.
De nationale luftfotos er gode til et første overblik, men de er ikke nødvendigvis fra den sæson eller det år, sagen handler om. En drone giver et ortofoto fra i dag, med en detaljegrad, hvor buske, grøfter og vandflader kan skelnes. Det kan lægges direkte oven på den eksisterende registrering i kommunens GIS.
Højdemodellen tilføjer en tredje dimension. Ud fra en punktsky kan man se, hvor buske og træer vokser op på en eng eller et overdrev. Opvækst er ofte det første tegn på tilgroning, og den er svær at se på et farvebillede alene. Højdemodellen viser også lavninger, hvor vand samler sig.
Billederne har også en værdi som dokumentation. Vejledningen fra 2019 beskriver, at domstolene har accepteret luftfotos som bevis i sager om lovliggørelse, når fotoene har en tilstrækkelig kvalitet. Et dateret ortofoto i høj opløsning viser, hvordan arealet så ud på en bestemt dag.
En drone kan ikke afgøre, om et areal er en beskyttet naturtype. Det kræver en faglig vurdering af planter, jordbund og fugtighed, og den skal laves i felten af en biolog eller en anden fagperson. Dronen viser udbredelse, struktur og ændringer. Den viser ikke, hvilke arter der vokser der.
I tæt skov og under høje træer skjuler kronerne det, der skal kortlægges. Her kan dronen stadig vise kanter og åbne partier, men bundvegetationen kræver et besøg. Skriv derfor tydeligt på kortet, hvad der er set fra luften, og hvad der er bekræftet i felten.
Data leveres som GIS-lag i det koordinatsystem, kommunen bruger, og kan også ses i B3DCloud. Kortlægningen hører til samme fagområde som vores øvrige dronekort og GIS-data.
Den mest almindelige fejl er at tegne de nye grænser direkte oven i de gamle. Så kan ingen se bagefter, hvad der er ændret, og hvorfor. Behold derfor den gamle geometri, og læg ændringerne i et særskilt lag.
Hver ændring skal kunne spores til en dato, en kilde og en begrundelse. Skyldes ændringen tilgroning, en omlægning, ny natur eller en fejl i det gamle kort? Forskellen betyder noget, hvis kortet senere bruges i en høring eller en klagesag.
| Metode | Styrke | Begrænsning |
|---|---|---|
| Besigtigelse i felten | Giver den faglige vurdering af naturtype og tilstand | Langsom og dækker kun en lille del pr. dag |
| Eksisterende luftfotos | Hurtigt og billigt til et første overblik | Kan være fra en anden sæson eller et andet år end sagen |
| Drone med ortofoto og højdemodel | Aktuelt og målfast grundlag, der kan lægges oven på registreringen | Kræver planlægning og faglig opfølgning i felten |
Brug luftfotos til at finde de steder, der sandsynligvis har ændret sig, dronen til at dokumentere dem, og besigtigelse, hvor vurderingen kræver en fagperson. Start med de arealer, hvor der allerede er sager eller planlagte projekter. Vi har fulgt naturarealer over flere sæsoner, og metoden er den samme, som vi bruger ved naturgenopretning med drone.
Nej. Registreringen er vejledende og hverken bindende for ejere eller myndigheder.
Naturen er beskyttet, når den opfylder lovens krav, uanset om den er registreret. Derfor er det vigtigt, at registreringen er opdateret.
Søer skal være større end 100 m². Heder, moser, enge, strandenge og overdrev skal tilsammen være mere end 2.500 m² i sammenhængende areal.
Mindre moser er også beskyttet, hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb.
Inden for 10-årige perioder. Den nuværende periode løber fra 2025 til 2034.
Kommunerne melder hvert år status ind, bl.a. hvor stor en del af registreringen der er gennemgået.
Nej. Dronen viser udbredelse, struktur og ændringer, men naturtypen skal vurderes af en fagperson.
Dronen gør feltarbejdet mere målrettet, fordi den viser, hvor der er sket ændringer.
Det afhænger af, hvad der skal ses. Uden løv ses vand, lavninger og opvækst bedst, mens en sommerflyvning viser vegetationens udbredelse.
Tag hensyn til ynglende fugle, når flyvningen planlægges, og flyv de samme arealer på samme tid af året, hvis de skal sammenlignes.
Som GIS-lag i kommunens koordinatsystem, hvor ændringerne ligger i et særskilt lag.
Så kan kommunen selv vurdere ændringerne og opdatere registreringen.
Skal jeres § 3-arealer gennemgås? Kontakt os, så aftaler vi, hvilke arealer vi starter med, og hvordan data skal leveres.
Sådan bruges en Matterport-scanning ved fraflytningssynet, så lejemålets tilstand er dokumenteret inden for lovens korte frister.
Vejsyn med drone giver et dateret, målfast ortofoto af vejen, hvor skader, kantsten, fortov og skilte registreres og leveres som GIS-lag eller Excel.
