Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
Mange kommuner ved godt, at de har en lovbestemt pligt til at risikovurdere deres boringsnære beskyttelsesområder, men de fleste får alligevel i stå, når de skal omsætte lovkravet til konkret arealovervågning. Grundlaget for en troværdig kortlægning af BNBO er præcise, opdaterede geodata, og det er netop her, at traditionelle metoder som ældre ortofoto og manuelle marksyn ikke slår til. Dronedata løser problemet: en enkelt droneflyvning over et BNBO leverer centimeternøjagtige billeder, termiske analyser og GIS-klare lag, som direkte understøtter kommunens risikovurdering efter vandforsyningslovens § 13 e. Denne guide viser, hvad du konkret får ud af at kombinere droneflyvning med en cloudbaseret datahåndtering, og hvor i BNBO-arbejdet det gør størst forskel.
BNBO er i praksis en arealopgave. Det, der skal dokumenteres, er hvad der ligger inden for cirklen, og hvordan arealet bliver brugt, og det er samme grundlag som ved arealregistrering af kommunens arealer, her bare med drikkevandet som formål.
| Nøgleindsigt | Forklaring |
|---|---|
| BNBO er et étårs indvindingsopland | Området afgrænses ikke som en fast meter-radius, men beregnes ud fra grundvandets transporttid til boringen på ét år. Det gør præcis stedfæstelse afgørende. |
| Kommunen har handlepligt efter 2024-lovændringen | Vedtaget 21. maj 2024: kommuner skal meddele påbud om pesticidfri arealanvendelse i sårbare BNBO, hvis frivillig aftale ikke kan opnås. Dokumentation er nøgleordet. |
| Droneortofoto er mere opdateret end standardflyfotos | Droner leverer billeder i den opløsning og på det tidspunkt, du har brug for. Ældre flyortofoto kan være årevis forældet og altid taget på samme tid af året, hvilket giver et fejlagtigt billede af arealanvendelsen. |
| Indberetning til ArealEditering kræver præcise GIS-lag | Kommunens statusdata og aftaleområder skal indberettes digitalt til Danmarks Miljøportal. Dronekort som GIS-lag kan eksporteres direkte i de krævede formater. |
| Termisk scanning peger på steder, der skal ses efter | Temperaturforskelle på overfladen kan pege på fugt, afstrømning og felter, der afviger fra omgivelserne. Det er indikationer, som skal følges op på jorden. |
| Clouddeling forkorter sagsbehandlingstiden | Når data fra en droneflyvning gemmes i en cloudplatform med adgangsstyring, kan vandværk, kommune og lodsejere se det samme datamateriale uden e-mail-vedhæftninger og versionsforvirring. |
| Én flyvning, mange anvendelser | Dronedata fra et BNBO kan bruges til risikovurdering, dokumentation over for lodsejere, indberetning til Miljøstyrelsen og opdatering af kommuneplanens retningslinjer i ét hug. |
Boringsnære beskyttelsesområder er udpeget af staten efter vandforsyningslovens § 11 a. De dækker nærområdet omkring vandværksboringer, hvor grundvandets transporttid til selve boringen er under ét år. Det betyder, at et spild af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer inden for dette område i værste fald kan nå drikkevandet, inden vandværket overhovedet opdager forureningen og kan reagere.
BNBO er altså ikke defineret som en fast bufferzone på x antal meter. Området afgrænses hydrologisk og kan have en uregelmæssig form, der afspejler den lokale geologi, grundvandsstrømning og indvindingstryk. Det gør visuel kortlægning med høj opløsning vigtig: du kan ikke bare tegne en cirkel på et kort og kalde det en dag.
Alle BNBO for almene vandforsyninger er i dag udpeget og kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation (DAI). Ansvaret for den løbende overvågning og risikovurdering er kommunens, ikke vandværkets. Det er en distinktion, der ofte misforstås, og som har direkte konsekvenser for, hvem der skal bestille kortlægningsdata og bære dokumentationsbyrden.
Et BNBO kan konceptuelt forstås som et étårs indvindingsopland: det areal på jordoverfladen, hvorfra grundvand med en transporttid på under ét år strømmer til boringen.
Tip: Er I usikre på, om jeres BNBO-afgrænsninger er opdaterede efter de seneste hydrologiske beregninger? Træk de gældende lag fra MiljøGIS, og hold dem op mod ortofotoet fra en droneflyvning. Afvigelser er ikke ualmindelige og kan have juridisk betydning i forbindelse med lodsejeraftaler.
Den 21. maj 2024 trådte en lovændring af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven i kraft. Den præciserer og skærper kommunernes forpligtelser markant. Kommunerne skal nu foretage risikovurdering af alle BNBO efter vandforsyningslovens § 13 e, og hvis risikovurderingen viser et beskyttelsesbehov, har kommunen pligt til at sikre, at der gennemføres en indsats. Det kan ske via frivillige aftaler med lodsejerne, men lykkes det ikke, skal kommunen udstede påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a om pesticidfri arealanvendelse.
Lovgivningen stiller ikke krav til, præcis hvilke datasæt der skal indgå i risikovurderingen, men kommunen skal selv kunne vurdere, om datagrundlaget er tilstrækkeligt. I praksis er det svært at forsvare en risikovurdering, hvis den udelukkende baserer sig på ældre flyortofoto og generelle matrikeldata. En dronebaseret kortlægning tilfører dokumenterbar præcision: du kan vise, hvilke afgrøder der dyrkes, om der er synlige sprøjteudstyrsspor, og om det tekniske anlæg ved boringen er intakt.
Kommunerne er forpligtet til at indberette deres risikovurderinger og aftalestatusser digitalt til Miljøstyrelsen via ArealEditering på Danmarks Miljøportal. Indberetningen sker via to GIS-datasæt: “Kommunernes status for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)” og “Aftaleområder for grundvand”. Tidsfrister er gældende fra 1. juli 2024. For BNBO, hvor der er forsøgt indgået frivillig aftale inden den 31. december 2024, gælder egne frister for det videre forløb.
Det er ikke nok at have gode intentioner. Kommunen skal kunne dokumentere, at aftale aktivt er forsøgt indgået, inden et påbud kan udstedes. Det kræver et skriftligt aftaletilbud og dermed et solidt og opdateret datagrundlag, der kan forklare lodsejeren, præcis hvilke arealer der er tale om, og hvad risikobilledet er.
Tip: Brug dronedata til at udarbejde et visuelt kortbilag til jeres aftalebrev til lodsejeren. Konkrete billeder og GIS-lag fra selve marken giver langt færre indsigelser end abstrakte kodehenvisninger til nationale databaser.
En dronebaseret kortlægning af BNBO er ikke bare “tage billeder fra luften”. Det er en systematisk dataindsamling, der følger fastlagte flyveplaner og efterbehandling i fotogrammetrisoftware. Slutproduktet er GIS-klare lag, der kan åbnes direkte i QGIS, ArcGIS eller en cloudplatform som B3DCloud.
Et droneortofoto over et BNBO leverer typisk en opløsning på 1-2 cm pr. pixel, afhængig af flyvehøjde. Det er markant bedre end standardflyortofoto fra de nationale datasæt, som altid opdateres på samme årstid. Med droneortofoto kan du skelne individuelle planterækker, kortlægge arealanvendelse præcist til matrikelgrænser og identificere spor af sprøjtekørsler eller oplag.
Et termisk kamera registrerer forskelle i overfladetemperatur. I et BNBO kan det pege på fugtige lavninger, afstrømning fra oplag og felter, hvor jorden opfører sig anderledes end omgivelserne, for eksempel over gamle nedgravede konstruktioner. Det er indikationer, ikke beviser. Et varmt eller koldt felt skal følges op på jorden, før det kan skrives ind i en risikovurdering. Skal en mistanke om nedgravede tanke eller ledninger be- eller afkræftes, er det en opgave for georadar. Til gengæld dækker én flyvning hele arealet, hvor et markbesøg kun når de steder, man går hen.
Ud over fladedækkende ortofoto kan dronen producere en digital terrænmodel (DTM), der viser vandets naturlige strømningsretninger over overfladen. Det er relevant, fordi overfladevand og nedsivning er centrale faktorer i pesticidtransporten til grundvandet. En terrænmodel hjælper til at identificere lavninger og drænudløb inden for BNBO-området, som kan udgøre særlige risikoknudepunkter.
Tilsyn med drikkevandsboringer handler ikke kun om det hydrologiske opland. Det handler lige så meget om det fysiske anlæg: boringshoved, pumpebrønd, hegn, drænsystemer og adgangsforhold. Et drone-baseret tilsyn giver en komplet visuel dokumentation af boringens nærinstallationer uden at forstyrre anlægget, og det kan gentages systematisk med ensartede flyveplaner, så ændringer over tid er direkte sammenlignelige.
De fund, der typisk springer i øjnene, er til at genkende. Det er beskadigede eller manglende låg på boringshoved og pumpebrønd, kemikalier opbevaret inden for boringens nærzone og vegetation vokset ind over sikringen. Dertil kommer synlige spor af afstrømning direkte mod boringen. Alt dette er svært at opdage ved en enkelt fodtur, men tydeligt fra luften.
Drone-dokumentation er tidsstemplet, geo-refereret og reproducerbar. Det betyder, at fotos og kortmateriale fra et tilsyn kan bruges som juridisk dokumentation i forbindelse med påbudssager. Det er ikke uvæsentligt, når man taler om lodsejeraftaler, der i yderste konsekvens ender ved domstolene. En god BNBO-dokumentation er præventiv: vær helst aldrig i den situation.
Mange kommuner og vandværker sidder med statiske PDF-kort over deres indvindingsoplande. De er produceret en gang, opdateret aldrig, og de fortæller ingenting om, hvad der faktisk sker på markerne i dag. Det er denne problemstilling, som en kontinuerlig cloudbaseret tilgang løser.
Ideen om et levende kort over indvindingsoplande er enkel. I stedet for at producere et nyt kort, hver gang noget ændrer sig, opretter I ét permanent GIS-lag i en platform som B3DCloud. Laget opdateres med nye dronedata, efterhånden som tilsyn og kortlægning gennemføres. Kommunens medarbejdere, vandværkets driftsansvarlige og lodsejerne kan få adgang til de lag, de har brug for, direkte i browseren uden at skulle have specialiseret GIS-software installeret.
B3DCloud understøtter live integration med GIS- og FM-systemer, som de fleste kommuner allerede bruger til drifts- og ejendomsstyring. Det betyder, at BNBO-data ikke bliver siloiseret i en separat applikation, men indgår i det fælles datasæt, som kommunens tekniske forvaltning trækker på i den daglige sagsbehandling. Det er en praktisk forudsætning for, at dronedata faktisk bruges frem for at samle støv i en mappe på en server.
En anden fordel er revisionssporet. Skal kommunen dokumentere over for Miljøstyrelsen, at BNBO-vurderingerne er gennemført, kan tidslinjen trækkes direkte. Den viser, hvornår der er fløjet, hvilke ændringer der er registreret, og hvilke aftaletilbud der er sendt af sted med kortbilag.
Valget af kortlægningsmetode afhænger af, hvad I har brug for, og hvornår I har brug for det. Tabellen nedenfor sammenligner de tre mest anvendte tilgange i en kommunal BNBO-sammenhæng.
| Metode | Fordele | Begrænsninger |
|---|---|---|
| Nationalt flyortofoto (standard) | Dækker hele landet, gratis via Danmarks Arealinformation, let at integrere i kommunale GIS-systemer | Opdateres kun en gang om året på samme årstid, lav opløsning til detaljeret arealanvendelsesanalyse, ingen termisk information, ingen 3D |
| Manuelt feltbesøg og jordprøver | Direkte kontakt med lodsejer, kan registrere kemikalieemballage og lugt, god til punktbaseret verificering | Tidskrævende, begrænset fladedækning, ikke reproducerbart på ensartet vis, svær at dokumentere systematisk |
| Dronebaseret kortlægning med cloudplatform | Centimeternøjagtig opløsning, termisk scanning, 3D-terrænmodel, GIS-klar output, tidslinjedokumentation, let clouddeling | Kræver flyveplanlægning og certifikeret operatør, engangsflyvning er ikke tilstrækkeligt uden en driftsaftale om løbende opdatering |
I praksis virker en kombination bedst. Brug nationalt ortofoto som baggrundslag og dronedata til den detaljerede kortlægning af de prioriterede BNBO. Feltbesøg gemmes til de steder, hvor dronedata rejser spørgsmål, der kræver fysisk verificering.
Det er en klassisk faldgrube at opfatte droneflyvning som et isoleret projekt. Kommunen rekvirerer en flyvning, modtager en ZIP-fil med billeder, ingen ved, hvad de skal bruge dem til i den daglige drift, og data ender aldrig i de systemer, der faktisk bruges til sagsbehandling. Den faldgrube undgås ved at starte med integrationen, ikke flyvningen.
Hos B3D er tilgangen, at dronedata fra BNBO-flyvninger indlæses direkte i B3DCloud, hvorfra de kan deles som GIS-lag med kommunens egne systemer via standardiserede API-forbindelser og WMS/WMTS-streams. Det giver mulighed for at se BNBO-data side om side med matrikelkort, indsatsplanlag og vandforsyningsoplande i et samlet overblik.
At komme i gang kræver ikke en stor investering i nyt IT-udstyr. Kommunen definerer, hvilke BNBO der skal prioriteres, og B3D planlægger og gennemfører flyvningerne. Data leveres i de formater, som kommunens GIS-platform accepterer, og indlæses i B3DCloud, hvor adgange sættes op til relevante medarbejdere og eventuelt det lokale vandværk. Hele processen fra flyvning til GIS-klar data tager typisk få hverdage afhængig af vejrforhold og efterbehandlingskompleksitet.
Det handler om at opbygge et løbende datagrundlag, ikke om at producere ét statisk dokument. Kommuner, der tænker i driftsaftaler frem for enkeltprojekter, ender med et BNBO-overblik, der faktisk er opdateret den dag, en lodsejer eller en tilsynsmyndighed spørger til det.
Tip: Overvej at koble BNBO-flyvningerne til kommunens øvrige droneprogrammer, for eksempel taginspektion af kommunale bygninger, grønne arealer eller vintermaintenance-kortlægning. En fælles flyvepause på ét område kan kombineres med et tilstødende BNBO, og datagrundlaget samles ét sted i B3DCloud frem for spredt på tværs af forvaltninger.
25-meterszonen er en fast beskyttelseszone, der gælder omkring alle vandboringer og forbyder brug af pesticider og gødning inden for 25 meter fra boringen uanset geologi. BNBO er en hydrologisk beregnet zone, der afspejler grundvandets transporttid til boringen på ét år. BNBO kan være meget større end 25-meterzonen og have en uregelmæssig form. I visse tilfælde kan BNBO ophæve 25-meterszonen, hvis rådighedsindskrænkningerne i BNBO mindst svarer til dem i 25-meterszonen.
Ja. Kommunen har efter vandforsyningslovens § 13 e pligt til at foretage risikovurderinger af alle BNBO og sikre en indsats, hvor risikovurderingen tilsiger det. Lovgivningen fastlægger ikke, hvilke specifikke datasæt der skal bruges, men kommunen skal selv dokumentere, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at understøtte vurderingen. Ældre og lavopløste ortofoto vil i mange tilfælde ikke opfylde det krav.
Et dronebillede fra luften kan på kort tid dække et helt BNBO og registrere arealanvendelse, synlige kemikaliedeponeringer, oplag, utætte konstruktioner, overfladisk afstrømning og tilstand af boringens anlæg. Et manuelt tilsyn baserer sig på, hvad én person kan se ved fodgang, og er sværere at gøre systematisk reproducerbart. Termisk scanning fra drone kan desuden afsløre underjordiske rørforbindelser og temperaturanomalier, som slet ikke er synlige ved feltbesøg.
Et kort over indvindingsoplande viser det samlede areal, hvorfra en vandværksboring indvinder grundvand, typisk defineret med en transporttid på mange år og dermed langt større end BNBO. BNBO er et delområde af indvindingsoplandet, nemlig den indre del med den korteste transporttid til boringen på ét år. Begge korttyper bruges i kommunernes indsatsplaner, men BNBO er den zone med de skrappeste regler for arealanvendelse og det største umiddelbare beskyttelsesbehov.
Dronedata i sig selv udgør ikke den formelle indberetning, men de udgør et centralt datagrundlag for at udfylde den korrekt. Kommunerne skal indberette via ArealEditering på Danmarks Miljøportal ved hjælp af to GIS-datasæt om henholdsvis BNBO-status og aftaleområder for grundvand. Et dronebaseret GIS-lag kan eksporteres i de formater, der passer til dette workflow, og tjener dermed som dokumentation for det datagrundlag, risikovurderingen bygger på.
Det praktiske forløb starter med at identificere, hvilke BNBO der har den højeste risikoprofil, det vil sige BNBO der er beliggende på landbrugsjord med erhvervsmæssig pesticidanvendelse. Dernæst planlægges flyvningen med hensyntagen til vejrforhold, afgrødevækst og eventuelle flyve-restriktioner. B3D håndterer flyveplanlægning, gennemfører flyvningen med certificerede piloter og leverer GIS-klare data til kommunens platform eller direkte i B3DCloud. Derfra kan data deles med vandværket og bruges som bilag til lodsejerdialogen.
Har du erfaringer med kortlægning af BNBO i din kommune, eller har du stødt på udfordringer med at omsætte lovkravene til praksis? Del gerne dine tanker i kommentarfeltet, vi læser dem alle.
Lær hvordan dronebaseret gravstedsregistrering og digitalt kirkegårdskort sikrer lovpligtig protokolføring og effektiv kirkegårdsdrift. Se processen fra orthofoto til GIS.
Hvad koster en droneinspektion af en erhvervsbygning? Se prisniveauer, faktorer der driver prisen og hvornår en kampagne af flere bygninger betaler sig.
