Termografisk undersøgelse efter energirenovering

Sådan bruges en termografisk undersøgelse med drone til at kontrollere efterisolering og energirenovering af tage og facader, og hvornår den skal laves.

En termografisk undersøgelse efter en energirenovering viser, om den nye isolering virker, som den skal. Energistyrelsen nævner selv kontrol af efterisoleringens kvalitet som en af de ting, termografi kan bruges til. Her gennemgår vi, hvornår undersøgelsen skal laves, hvad den kan vise på tage og facader, og hvad den koster med drone.

Hurtige indblik

  • Termografi kan bruges til at kontrollere kvaliteten af efterisolering og til kvalitetskontrol efter en renovering.
  • Undersøgelsen skal laves i den kolde del af året med ca. 10 °C forskel mellem inde og ude.
  • Med drone termograferes tage og høje facader udefra uden lift eller stillads.
  • Et termisk billede viser overfladetemperaturen, ikke årsagen. Fundene skal vurderes af en fagperson.
  • Termografering af en bygning med drone og rapport koster typisk 10.000-20.000 kr. ekskl. moms.

Hvorfor termografi efter en renovering?

En energirenovering er en stor investering, og det meste af arbejdet bliver skjult bag ny beklædning, tagpap eller puds. Energistyrelsens guide til termografering nævner kontrol af efterisoleringens kvalitet som en af de ting, termografi kan afsløre.

Guiden beskriver også termografi som en del af funktionsafprøvning og kvalitetskontrol, når en renovering er færdig. Det giver bygherren et uafhængigt billede af resultatet, mens der stadig er tid til at reklamere.

Hvornår skal undersøgelsen laves?

Termografi kræver normalt en temperaturforskel på ca. 10 °C mellem inde og ude. Den bedste periode er cirka fra oktober til april eller maj, og bygningen skal være opvarmet som normalt.

Er renoveringen afsluttet om sommeren, skal undersøgelsen derfor vente til den første fyringssæson. Vi flyver typisk i timerne før solopgang, før solen varmer tag og facader op. Læs mere om, hvornår på året tag og termografi skal flyves.

Hvad kan termografien vise?

Et termisk kamera viser temperaturen på overfladen. På tage og facader kan det vise kuldebroer, manglende eller dårligt udført isolering, svage punkter i samlinger og vand under tagpap.

Efter en efterisolering er det især overgangene, der er interessante. Det gælder samlingen mellem ny og gammel isolering, tagfoden, sokler og omkring vinduer, hvor isoleringen ofte er skåret til.

Termisk billede af en facade på en skærm med kuldebroer omkring vinduer og hjørner
Kuldebroer viser sig ofte omkring vinduer og hjørner, hvor isoleringen er skåret til eller mangler.

Billedet viser dog ikke årsagen. En kold plet kan skyldes manglende isolering, fugt eller en utæt samling, og derfor skal fundene vurderes af en fagperson. Se også fugtinspektion med drone af boligblokke.

Termografi før og efter renoveringen

Den stærkeste dokumentation får I, når bygningen termograferes både før og efter renoveringen. Før-billederne viser, hvor varmen slap ud, og efter-billederne viser, om problemet er løst.

Flyves samme facader under nogenlunde samme forhold, kan billederne sammenlignes direkte. Læs mere om, hvordan en termisk inspektion finder varmetab i bygninger.

Sådan foregår undersøgelsen med drone

Vi termograferer tage og facader udefra med drone. Det er dér, dronen gør en forskel, fordi tage og høje facader ellers kræver lift eller stillads. Vi har lavet flere hundrede termiske inspektioner, især for kommuner og almene boligorganisationer.

Termografi og taginspektion er to forskellige flyvninger. Termografien kræver kulde og helst ingen sol, mens en taginspektion kræver dagslys. De kan dog bestilles i samme opgave, så udgiften til at komme ud deles.

Driftsfolk gennemgår en tagplan på en tablet på et fladt tag ved siden af en drone
Flyvningen aftales med driften, så adgang til tag og gårdarealer er på plads på dagen.

Hvad skal rapporten indeholde?

Energistyrelsens guide anbefaler standarden DS/EN ISO 6781-1:2023 og lister, hvad en rapport bør indeholde:

  • Baggrund for undersøgelsen og en beskrivelse af bygningen og klimaskærmen.
  • Vejret: inde- og udetemperatur og vind.
  • Kameraets indstillinger.
  • Termiske billeder med tolkning, vurdering og konklusion.
  • Forslag til udbedring og en samlet konklusion.

Bed om, at hvert fund placeres på et billede af bygningen. Så kan entreprenøren finde stedet igen, og I kan sammenligne med næste termografering.

Hvad koster undersøgelsen?

Termografering af en bygning med drone og rapport koster typisk 10.000-20.000 kr. ekskl. moms. Prisen afhænger af antal bygninger og flader, adgangsforholdene og rapportens omfang. Se mere om prisen på termografering og vores priser på droneinspektion.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan termografi kontrollere en efterisolering?

Ja. Energistyrelsen nævner kontrol af efterisoleringens kvalitet som en af de ting, termografi kan afsløre.

Termografien viser, hvor overfladen er kold, og fagpersonen vurderer årsagen.

Hvor længe efter renoveringen skal der termograferes?

I den første fyringssæson efter renoveringen, når der er ca. 10 °C forskel mellem inde og ude.

Den bedste periode er cirka fra oktober til april eller maj.

Kan I lave en termografisk undersøgelse af en erhvervsbygning?

Ja. Vi termograferer tage og facader på erhvervs- og kommunale bygninger med drone.

Store flade tage og høje facader er netop dér, dronen sparer lift og stillads.

Kan termografi måle fugt?

Nej. Et termisk kamera viser overfladetemperaturen, ikke fugtindholdet.

Fugt kan give en temperaturforskel, men det skal bekræftes med en måling på stedet.

Laver I også indvendig termografi?

Nej. Vi termograferer tage og facader udefra med drone.

Indvendig termografi kombineres ofte med en trykprøvning, som er en anden opgave.

Hvad koster en termografisk undersøgelse med drone?

Typisk 10.000-20.000 kr. ekskl. moms med rapport.

Prisen afhænger af antal bygninger og flader, adgangsforholdene og rapportens omfang.

Læs også

Er jeres renovering afsluttet, eller skal den i gang? Kontakt os, så planlægger vi termograferingen i den kolde sæson.

Kilder

Picture of Carsten Kruse

Carsten Kruse

Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.

Lad os tage en uforpligtende snak

Har I brug for bedre overblik over bygninger, data eller drift? Fortæl os kort, hvad I står med, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne og hjælper jer godt videre.​

Carsten Kruse, B3D
Direktør, B3D Group ApS

Relaterede artikler