Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
En vinterkontrakt bliver sjældent dyr på grund af prisen per m². Den bliver dyr, fordi parterne ikke er enige om, hvor mange m² der egentlig er. Et vintervedligeholdelseskort er svaret på netop det problem.
Denne artikel handler om ét afgrænset produkt: hvad kortet er, hvordan det bliver lavet, og hvad det bruges til i en entreprenøraftale og på et udbud. Der er ingen løfter om en bestemt besparelse undervejs, men til gengæld et konkret bud på, hvad kortet gør ved selve diskussionen om arealerne.
| Hvad kortet er | Et opmålt kort over de arealer, der skal ryddes og saltes, med prioritering og ansvar tegnet oven på et aktuelt ortofoto. |
| Hvad det gør | Arealerne bliver målbare. Både tilbud og fakturaer kan derefter holdes op mod det samme grundlag. |
| Pris | Selve droneflyvningen koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. Opmåling og klassificering af arealerne er et tillæg fra cirka 2.000 kr. |
| Leveringstid | Normalt 2-4 uger ved få ejendomme og et par måneder ved mange. Beboede ejendomme skal varsles, og de første cirka 14 dage går med det. |
| Nøjagtighed | Ortofotoet ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Der flyves med RTK-GNSS uden fastpunkter. |
| Bestil om sommeren | Kortet skal være godkendt, før sæsonen og kontrakten starter. Efteråret er sent, hvis porteføljen er stor. |
Et vintervedligeholdelseskort er et opmålt kort over de arealer, der skal ryddes for sne, saltes eller grusses, og det viser samtidig prioriteringen og ansvarsfordelingen for hvert enkelt stykke. Kortet er derfor både en arealopgørelse og en aftale mellem bygherre og entreprenør.
Forskellen fra en almindelig ruteplan er, at arealerne er målt. Hver gangsti, parkeringsplads og indkørsel har et areal knyttet til sig, og netop det tal kan bruges i et tilbud, kontrolleres på en faktura og fremlægges i en tvist.
Grundlaget er et aktuelt ortofoto af ejendommen, og oven på det ligger de klassificerede flader: kørebaner, gangarealer, trapper, parkering og de grønne arealer, der ikke skal ryddes. Hver flade har et areal i m² og en prioritetsklasse.
Dertil kommer det, kortet skal kunne i den daglige drift. Ansvarsgrænserne mod naboer og kommune tegnes ind, og de punkter, der kræver håndarbejde, markeres sammen med saltdepoter, brønde og de steder, hvor sneen må lægges. Metoden bag selve billedet er beskrevet i guiden til ortofoto med drone trin for trin.
Uenighed i en vinterkontrakt handler sjældent om, hvorvidt der blev ryddet, men om omfanget af rydningen. Var stien overhovedet med i aftalen, hvor stort er det areal, der er faktureret, og hvem har ansvaret for stykket mellem fortov og hæk?
Spørgsmålene er svære at afgøre, fordi begge parter argumenterer ud fra hvert sit skøn. Bygherren har et tal fra en gammel byggesagstegning, entreprenøren har et tal fra sin egen opmåling, og ingen af delene kan efterprøves. Så bliver diskussionen til en forhandling om, hvem der giver sig først.
Et fælles kortgrundlag flytter samtalen et andet sted hen. Når begge parter ser på det samme kort, er spørgsmålet ikke længere, hvad arealet er, men om arbejdet blev udført på det areal, der står i aftalen. Det er et spørgsmål, man kan svare på med dokumentation.
Byggeriets egne standardvilkår bygger på samme logik. BL beskriver, hvordan AB18 lægger op til, at uenigheder først løses på projektlederniveau og derefter på ledelsesniveau, inden sagen går videre. En løsningstrappe virker imidlertid kun, hvis parterne har noget konkret at se på. Uden et fælles grundlag går det første trin med at afklare, hvad man overhovedet er uenige om.
Det er også dér, gevinsten ved kortet ligger — ikke i en garanteret procent, men i at både tilbud og fakturaer bliver efterprøvelige. Hvor meget det flytter i kroner, afhænger af, hvor langt de nuværende arealtal er fra virkeligheden, og det ved man først, når arealerne faktisk er målt.
Arbejdet falder i fire dele. Ejendommen bliver først flyvet med drone, hvorefter billederne behandles til et sammenhængende ortofoto. Derefter måles og klassificeres arealerne, og til sidst tegnes ruter, prioriteter og ansvarsgrænser ind sammen med driftspersonalet.
Den sidste del er den vigtigste, og den kan ikke laves fra et skrivebord. Driftspersonalet ved, hvor sneen samler sig i fygning, og hvor en fejemaskine ikke kan komme frem, og den viden skal ind i kortet, mens det bliver til.
Ortofotoet ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Der flyves med RTK-GNSS, og der lægges ikke fastpunkter ud på jorden. Det er rigeligt til at afgøre, om en gangsti er 1,8 eller 2,4 meter bred.
Detaljegraden er samtidig grunden til, at de landsdækkende kort ikke kan bære opgaven alene. GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner om at holde en fælles kortlægning af by og landskab opdateret, og de data er frit tilgængelige for hele landet. De er bare ikke lavet til at skelne en kantsten fra en trappe. Hvorfor det betyder noget i driften, er foldet ud i artiklen om præcision i kortdata.
Kortet leveres i formater, som gængse GIS-systemer læser direkte, og ortofotoet kan leveres i EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N. Det er det referencesystem, danske myndigheder bruger, og dermed bliver vinterkortet et lag i den opsætning, kommunen allerede arbejder i. Sammenhængen er beskrevet på siden om dronekort som GIS-kort.
Aftal formatet, inden opgaven går i gang. Molio har med IKT-specifikationerne beskrevet, hvordan en bygherre kan stille krav til digitale leverancer og kontrollere, at det leverede svarer til aftalen. Brug dem som tjekliste — det tager et kvarter og sparer en runde med filer, der ikke kan åbnes i fagsystemet.
Kortet hører hjemme som bilag til kontrakten og ikke som et internt arbejdsdokument. Når arealopgørelsen er bilag, er den en del af det aftalte, og så er den ikke længere blot en oplysning, den ene part har givet den anden.
Det stiller til gengæld et krav til selve aftaleteksten. Der skal stå, hvilken version af kortet der gælder, og hvornår den er udarbejdet, for et arealgrundlag uden dato er næsten lige så uklart som slet intet grundlag.
En vinterfaktura er svær at kontrollere, fordi arbejdet er væk, når regningen kommer. Sneen er smeltet, og tilbage står en linje med et antal udkald og et areal, som ingen umiddelbart kan verificere.
Med et vinterkort kan arealet til gengæld kontrolleres på et minut. Antallet af udkald kan stadig diskuteres, men det er en anden og langt enklere samtale. Erfaringen fra drift af udearealer er, at de fleste uenigheder forsvinder, når grundlaget er det samme for begge parter. Hvordan kortet bruges i selve vinterberedskabet, er beskrevet i artiklen om dronekort til vinterbekæmpelse.
På et udbud gør kortet noget, en beskrivelse i ord ikke kan: det giver alle tilbudsgivere det samme billede af opgaven. Dermed bliver tilbuddene sammenlignelige, fordi de er regnet på præcis de samme arealer.
Uden et kort må hver tilbudsgiver selv skønne omfanget af opgaven. Nogle regner forsigtigt og lægger en buffer ind i prisen, mens andre regner stramt og forbeholder sig retten til tillæg undervejs. Begge dele er rationelt for tilbudsgiveren, og begge dele gør evalueringen sværere for bygherren.
Læg kortet ved som bilag med en arealliste per delområde, og angiv prioritetsklasserne sammen med de tidsfrister, der knytter sig til dem. Beskriv desuden, hvordan afvigelser håndteres, hvis der bygges om i kontraktperioden.
Rammen om processen er beskrevet af Udbudsportalen i KL, som i vejledningen “Udbud — trin for trin” gennemgår kravspecifikation, afgrænsning af opgaven og evaluering af tilbud. Arealgrundlaget hører hjemme i kravspecifikationen, og kommer det først frem under evalueringen, er det for sent. Samme princip gælder for de grønne arealer, som er behandlet i guiden til digital kortlægning af grønne arealer.
Der findes flere måder at nå frem til et areal på, og de koster hverken det samme eller holder lige godt i en tvist.
| Grundlag | Styrker | Begrænsninger |
|---|---|---|
| Gamle byggesagstegninger | Findes allerede og koster ikke noget at bruge. | Viser den oprindelige plan. Kender ikke nye stier, omlagte indkørsler eller senere tilbygninger. |
| Manuel opmåling på stedet | Præcis på de strækninger, der faktisk bliver målt. Kræver intet særligt udstyr. | Tager lang tid på store arealer. Svær at gentage ens år efter år, og resultatet er tal uden billede. |
| Landsdækkende ortofoto | Frit tilgængeligt, dækker hele landet og fornyes i faste cyklusser. | Detaljegraden rækker ikke til enkelte stier, kantsten og trapper på en boligafdeling. |
| Droneortofoto med klassificering | Aktuelt billede, opmålte arealer og ét kort, som begge parter kan se. | Koster penge og skal bestilles i god tid. Giver først fuld værdi, når det bruges i aftalen. |
Valget er ikke enten-eller. Mange begynder med de tegninger, de allerede har, og får dem efterprøvet på netop de ejendomme, hvor vinterkontrakten er størst. Det er en billigere vej ind end at tage hele porteføljen på én gang.
Prisen falder i to dele, og det er værd at holde dem adskilt. Selve droneflyvningen og kortlægningen koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. per ejendom, og skal arealerne derudover måles op og klassificeres, kommer der et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse.
Et vinterkort forudsætter begge dele, for flyvningen alene giver et billede og ikke en arealopgørelse. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %, så bed om en samlet pris på porteføljen frem for en pris per bygning. Et konkret tilbud får I via siden om arealregistrering med drone.
Tidsplanen er det, der oftest bliver undervurderet. Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance, mens I ved mange ejendomme skal regne med et par måneder.
Oven i det kommer varslingen af beboerne. Beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det, før der overhovedet bliver fløjet. Skal kortet være klar til en kontrakt, der starter 1. oktober, er sommeren altså det rigtige tidspunkt at bestille på. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016, og flaskehalsen er sjældent flyvningen — den er kalenderen.
Start med de ejendomme, hvor vinterkontrakten er dyrest, eller hvor der tidligere har været uenighed om arealerne. Det er dér, et målbart grundlag betaler sig hurtigst, og tre til fem ejendomme er rigeligt i første omgang.
Beslut derefter, hvad kortet skal bruges til. Skal det udelukkende være et driftsværktøj, eller skal det med som bilag i næste udbud? Svaret afgør, hvor detaljeret klassificeringen skal være, og det er væsentligt billigere at beslutte før flyvningen end bagefter.
Til sidst skal kortet et sted hen, hvor både driften og entreprenøren kan se det. Ligger arealopgørelsen som en enkelt fil på et fælles drev, bliver den hurtigt til flere konkurrerende versioner. Adgang for begge parter er beskrevet i gennemgangen af B3DCloud som platform til ortofoto, grønne arealer og vinterdrift, hvor adgang til op til fire ejendomme koster 2.500 kr. plus moms om året i indeks 2026.
Ja, og det er dér, det gør størst nytte. Kortet leveres med en arealliste per delområde, som kan vedlægges kontrakten eller udbudsmaterialet direkte.
Skriv version og dato ind i aftalen. Så er det entydigt, hvilket grundlag parterne har regnet på, hvis der senere bygges om.
Nej. Et vinterkort holder, indtil de fysiske forhold ændrer sig. En ny belægning, en omlagt indkørsel eller et nyt cykelskur er det, der udløser en opdatering.
Mange vælger alligevel en fast flyvning i forbindelse med kontraktfornyelsen. Så følger grundlaget aftaleperioden i stedet for tilfældighederne.
Ja. Adgangen kan gives per rolle, så en entreprenør ser de ejendomme, aftalen omfatter, og ikke resten af porteføljen.
Det er samtidig den nemmeste måde at undgå flere versioner på. Rettes kortet ét sted, ser begge parter rettelsen med det samme.
Så skal de bruges. Vinterkortet leveres i formater, gængse GIS-systemer læser, og kan lægges ind som et lag ved siden af de data, I har.
Brug den første flyvning til at efterprøve de eksisterende tal. Er afvigelsen lille, har I fået en bekræftelse. Er den stor, har I fundet årsagen til uenighederne.
Ja. Droneflyvning i Danmark hører under Trafikstyrelsen og EU-forordning 2019/947, og opgaven flyves af en godkendt operatør efter reglerne for den relevante underkategori.
Beboerne skal varsles først. Regn med cirka 14 dage, før der kan flyves, og læg varslingen ind i tidsplanen fra start.
Ortofotoet dækker det, dronen ser, men klassificeringen følger ejer- og ansvarsgrænserne. Private fællesveje og fortovsstykker kan tegnes ind som egne flader med egen ansvarlig.
Det er ofte den mest værdifulde del af kortet. Netop grænsefladerne er dér, hvor ansvaret plejer at være uklart.
Dataene er kundens. Skriv alligevel ind i aftalen, at kort og arealliste kan eksporteres i åbne formater, og hvordan overleveringen sker ved ophør.
Det er et rimeligt krav til enhver leverandør. Et arealgrundlag, I ikke kan tage med, er ikke et grundlag, I ejer.
Skal vinterkortet være klar til næste sæson? Se, hvordan B3D’s ydelser til kommuner og boligorganisationer kan skrues sammen, og start eventuelt med de tre til fem ejendomme, hvor vinterkontrakten er størst.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
