Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Et luftfoto viser, hvordan et område ser ud. Et ortofoto viser, hvor tingene er. Forskellen opstår ikke i kameraet, men i produktionskæden bagefter: flyvning, georeferering, efterbehandling og eksport.
Denne artikel følger kæden trin for trin, fra det første billede til det kortgrundlag, en driftsafdeling kan måle på. Den er skrevet til kommuner og boligorganisationer, der overvejer egne kort frem for at arbejde videre på et landsdækkende grundlag. Selve ydelsen er beskrevet på siden om dronekort som GIS-kort.
| Et ortofoto kan måles på | Billedet er rettet op, så hver pixel har en koordinat. Et almindeligt skråfoto kan man kun se på. |
| Opløsning og præcision | Opløsningen ligger på cirka 1 cm/pixel. Præcisionen er normalt inden for 2 cm. De to tal måler hver sin ting. |
| Ingen markeringer på jorden | Der flyves med RTK-GNSS, hvor positionen bestemmes i dronen. Ingen skal måle op på stedet, før dronen kan lette. |
| Leveres i et format, GIS kan læse | Ortofotoet leveres som GeoTIFF i EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N. |
| Pris og tid | Flyvningen koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. |
Et ortofoto er et luftfoto, der er rettet geometrisk op, så det opfører sig som et kort. Hvert punkt i billedet svarer til en geografisk koordinat, og målestoksforholdet er det samme over hele fladen. Derfor kan man tage et areal direkte af billedet.
Et råt luftfoto kan man ikke måle på. Bygninger hælder udad fra billedets midte, tagkanter ses i vinkel, og terrænets højdeforskelle forskyder alt, hvad der ligger højt eller lavt. Jo længere væk fra billedets centrum, jo større bliver forskydningen.
Ortorektificering er det trin, hvor forvrængningen fjernes. Softwaren bruger en højdemodel af terrænet og de kendte kamerapositioner til at flytte hver pixel hen, hvor den hører til set lodret oppefra. Resultatet er et billede uden perspektiv.
Det lyder teknisk, men konsekvensen er praktisk. Et opmålt græsareal på et ortofoto holder, når det lægges i et udbudsmateriale. Det samme areal målt på et skråfoto gør ikke. Hvorfor det betyder noget i den daglige drift, er foldet ud i artiklen om præcision i kortdata.
Produktionen består af fem trin. De fire første foregår på stedet, det femte på kontoret. Rækkefølgen er den samme, uanset om opgaven er én boligblok eller en hel kommunal portefølje.
Flyvningen planlægges, før nogen kører ud. Området afgrænses, flyvehøjden fastlægges, og kameraindstillingerne låses, så alle billeder bliver ens. Flyvehøjden er den vigtigste enkeltbeslutning, fordi den afgør opløsningen: jo lavere, jo flere pixels per meter jord, men også jo flere billeder og længere flyvetid.
Billederne skal overlappe kraftigt, både i flyveretningen og mellem banerne. Overlappet er ikke en indstilling, man skruer ned for at spare tid. Uden nok fælles punkter mellem billederne kan efterbehandlingen ikke sy fladen sammen, og der opstår huller og syningsfejl.
Her adskiller arbejdsgangen sig fra den klassiske. Dronen flyver med RTK-GNSS, som modtager løbende korrektioner fra et referencenet under flyvningen. Hvert billede får dermed en nøjagtig position i det øjeblik, det bliver taget.
Det betyder, at der ikke skal forberedes noget på jorden. Ingen skal gå arealet igennem og placere markeringsplader, og ingen skal måle dem ind bagefter. Hele det forberedende opmålingsarbejde falder væk.
Dronen flyver de planlagte baner automatisk og udløser kameraet med den fastlagte afstand mellem optagelserne. Piloten holder opsyn og griber ind, hvis vejret eller trafikken omkring ejendommen ændrer sig.
Ved bebyggelse med høje bygninger flyves ofte i to retninger, typisk nord-syd efterfulgt af øst-vest. Krydsmønstret giver flere synsvinkler på facader og gavle. Det reducerer de blinde hjørner, som ellers giver forvrængning netop dér, hvor tagfladen møder facaden.
Billederne gennemgås, mens piloten stadig står på ejendommen. Der kigges efter sløring, huller i dækningen og felter, hvor lyset er sprunget. Findes der en fejl, flyves strækket om med det samme.
Det er et lille trin med stor effekt. En omflyvning samme dag koster en halv time. Opdages fejlen først ved efterbehandlingen, koster den en ny udkørsel og en ny plads i kalenderen.
På kontoret finder fotogrammetriprogrammet automatisk de punkter, der går igen på tværs af de overlappende billeder. Ud fra dem beregnes kamerapositionerne, og der bygges en tæt 3D-punktsky af området. Punktskyen bliver til en overflademodel, og billedteksturen projiceres ned på modellen.
Resultatet er en GeoTIFF-fil med koordinaterne indlejret. Den samme flyvning kan desuden give en simpel 3D-model af bygningen, uden at det bliver hverken kompliceret eller dyrt.
Georeferering er det, der binder billedet til virkeligheden. Uden den er ortofotoet et pænt billede uden anvendelse. Med den kan det lægges oven på matrikelkort, ledningsplaner og kommunens øvrige lag og passe.
Den klassiske fremgangsmåde i fotogrammetri er at lægge sort-hvide markeringsplader ud på arealet og måle hver enkelt ind, før dronen letter. B3D bruger ikke fastpunkter, også kaldet Ground Control Points eller GCP, fordi positionen i stedet bestemmes direkte i dronen med RTK-GNSS under flyvningen.
Forskellen mærkes i planlægningen. Der skal ikke afsættes tid til opmåling på stedet, før flyvningen kan gå i gang, og der skal ikke findes en dag, hvor både en landmåler og en dronepilot kan. Én mand og én udkørsel er nok.
Det gør også opgaven mindre følsom over for adgangsforhold. Et areal med hegn, hække, låste gårde eller trafik kan flyves, uden at nogen først skal ind på hvert delareal og placere noget. Ved en portefølje med mange små ejendomme er det dér, timerne ellers forsvinder.
Dronen optager i et globalt system, men leverancen skal ligge i det, danske myndigheder bruger. Derfor transformeres ortofotoet til EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N med meter som enhed. Det er samme grundlag som kommunale kortdata.
Kontrollér altid, at koden i filen matcher den, jeres GIS er sat op til. Et forkert koordinatsystem giver ikke en advarsel. Det giver et kort, der ligger et helt andet sted, og fejlen opdages ofte først, når nogen skal bruge målene.
De to begreber bliver ofte blandet sammen, og det giver misforståelser i tilbudsfasen. Opløsning handler om detalje. Præcision handler om placering. Et kort kan sagtens være skarpt og alligevel ligge forkert.
Opløsningen på et droneortofoto ligger på cirka 1 cm/pixel. Det er detaljegraden: hvor små ting man overhovedet kan se. Præcisionen er normalt inden for 2 cm og fortæller noget andet, nemlig hvor tæt et punkt på kortet ligger på sin rigtige plads i terrænet.
Begge dele skal stå i en aftale, og de skal stå hver for sig. Skal kortet bære en arealopgørelse i et udbud, er det præcisionen, der afgør sagen. Skal det bruges til at spotte en løs inddækning, er det opløsningen. Regnestykket mod en traditionel opmåling er gennemgået i artiklen om dronedata over for traditionel opmåling.
De tre metoder løser ikke den samme opgave. Valget bør følge, hvad kortet skal bruges til, og hvor ofte det skal fornyes.
| Metode | Styrker | Begrænsninger |
|---|---|---|
| Droneortofoto | Cirka 1 cm/pixel og præcision inden for 2 cm. Flyves, når I beder om det, og dækker netop den matrikel, sagen handler om. | Skal bestilles og planlægges. Vejr og varsling af beboere styrer datoen. |
| Landsdækkende flyfoto | Dækker hele landet ensartet og er frit tilgængeligt. Godt til planlægning og overblik. | Grovere detalje og faste opdateringscyklusser. Kan ikke bestilles til en bestemt dag. |
| Satellit | Dækker meget store områder og gentages hyppigt. | Sentinel-2 har 10 m opløsning. Det er en helt anden skala end en tagflade eller en gangsti. |
Til regional planlægning er de landsdækkende data det rigtige valg. SDFI stiller GeoDanmark Ortofoto til rådighed via Datafordeleren som landsdækkende luftfoto, der er efterbehandlet til brug for kort. Til en konkret ejendom med en konkret sag er dronen det, der giver detaljen og datoen.
Produktionskæden er kun interessant, hvis den ender et brugbart sted. I praksis bliver ortofotoet det fælles billede, alle andre lag lægges oven på.
Kommuner bruger det til at opgøre grønne arealer, prioritere belægninger og tegne vinterruter på et kort, der kender den nye trappe. Boligorganisationer bruger det til arealgrundlaget i driftskontrakten og til at stedfæste fund fra en tagegennemgang. Hvordan det ser ud i en kommunal planlægningssammenhæng, er beskrevet i artiklen om ortofoto som kommunalt arbejdsgrundlag.
Selve ortofotoet er et billede. Skal arealerne tælles med, opmåles og klassificeres de i lag: græs, belægning, beplantning, vandflader og bygningsfodaftryk. Det er dét lag, en driftskontrakt kan hvile på.
Klassificeringen er et tilvalg, ikke en automatisk del af flyvningen. Omfanget aftales på forhånd, fordi det både styrer prisen og hvilke opgørelser, I kan få ud af materialet. Ydelsen er beskrevet på siden om arealregistrering med drone.
Leverancen skal kunne læses af de systemer, I allerede har. Kortdata udstilles derfor i formater, gængse GIS-systemer forstår direkte, og de kan lægges ind som et lag i den opsætning, der findes i forvejen. Sammenhængen til fagsystemerne er gennemgået i artiklen om GIS-integration med dronedata.
Alternativt ligger kortet i en portal, hvor drift, forvaltning og rådgiver ser den samme version. Fordelen er ikke selve visningen. Den er, at der kun findes ét aktuelt kort, og at det bliver opdateret, når der flyves igen.
De fleste mislykkede kortopgaver fejler ikke i teknikken. De fejler i en beslutning, der blev truffet for hurtigt.
Man flyver i for hårdt vejr for at nå en frist. Vind giver sløring, som ikke kan rettes bagefter. Skarpt modlys giver hårde skygger, der ødelægger sammensyningen. Overskyet vejr med jævnt lys er det bedste, og en udsat dag er altid billigere end en omflyvning.
Man gemmer kortet i det forkerte format. Bliver ortofotoet lagt som JPEG eller PNG, ryger georefereringen ud sammen med koordinaterne. Filen kan vises, men ikke bruges. GeoTIFF bevarer både koordinater og billedkvalitet.
Man beslutter formålet efter flyvningen. Om materialet skal bære et udbud, en vinterplan eller en tilstandsvurdering, styrer flyvehøjden og hvad der skal måles op. Tages beslutningen bagefter, mangler der som regel noget.
Droneflyvning i Danmark hører under Trafikstyrelsen og følger EU-forordning 2019/947 samt BEK nr. 1839 af 14/12/2023. Reglerne er ikke en formalitet, der ordnes på dagen. De styrer, hvor tæt på mennesker og bygninger dronen må komme.
EASA inddeler flyvning i tre kategorier efter risiko: open, specific og certified, hvor den specifikke kategori kræver en operationel tilladelse. I den åbne kategori dækker A2 flyvning tæt på mennesker, mens A3 dækker flyvning langt fra mennesker. Kortlægning af en beboet boligafdeling falder typisk i A2.
KL beskriver selv droner som en teknologi, kommunerne anvender til at registrere skader og vurdere vedligeholdelsesbehov på kommunale bygninger. KL tilføjer, at det kræver tilladelser, uddannelse og klare regler for datasikkerhed og borgerhensyn. Den nuance hører med, når en flyvning skal aftales i en beboet afdeling.
Prisen falder i to dele: selve flyvningen og det, der eventuelt skal måles op oven på den. Kortlægningen med drone koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr. per ejendom for flyvningen alene.
Skal arealerne også opmåles og klassificeres, kommer et tillæg fra cirka 2.000 kr., derefter efter omfang og ejendommens størrelse. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %. Bed derfor om en samlet pris på porteføljen frem for en pris per bygning.
På tid skal I regne med 2-4 uger fra aftale til leverance ved få ejendomme. Ved mange ejendomme tager det et par måneder. Beboede ejendomme skal varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det.
Start med én ejendom, I allerede har en sag på. Beslut formålet, før der flyves, og hold et kort møde med den GIS-ansvarlige om formater. Så passer leverancen første gang.
Brug det første ortofoto som nulpunkt og flyv igen næste sæson. Forskellen mellem de to kort gør en prioritering til andet end en mavefornemmelse. Et konkret forløb er beskrevet i casen om droneopmåling i Vallensbæk Kommune. B3D har digitaliseret over 5.000 ejendomme siden 2016.
Kortlægning er i øvrigt ikke en nichedisciplin. Molio, byggeriets fælles videnorganisation, peger på, at dronen er et værdifuldt værktøj særligt inden for termografering, 3D-opmåling og kortlægning, visualisering og inspektioner. Barriererne er ifølge Molio manglende viden og kompetencer, ikke teknologien.
De fleste porteføljer klarer sig med en til to flyvninger om året. Én om foråret til arealopgørelsen og én om efteråret til vinterplan og tagtilstand.
Ejendomme med aktive skader eller igangværende byggesager kan med fordel flyves oftere. Lad frekvensen følge risikoen frem for kalenderen.
Ja. Ortofotoet leveres som GeoTIFF med koordinatsystemet indlejret, og filen kan importeres direkte i gængse GIS-systemer som et nyt lag.
Aftal koden på forhånd, typisk EPSG:25832. Så undgår I, at kortet lander forskudt i forhold til jeres øvrige lag.
Ja. Beboede ejendomme varsles, og beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen. Regn med, at de første cirka 14 dage går med det.
Varslingen er også god praksis over for beboerne. En drone, ingen har hørt om, opfattes let som overvågning, mens en annonceret flyvning sjældent giver henvendelser.
Der er ingen fast grænse. På meget små arealer fylder udkørsel og opstilling til gengæld mest i prisen, og det er dér, en enkeltopgave bliver dyr per m².
Løsningen er som regel at samle flere ejendomme i samme opgave. Ved en rammeaftale på et større antal ejendomme falder prisen 30-50 %.
Overskyet vejr med jævnt lys og lav vind er det bedste. Hårde skygger og vindsløring er de to forhold, der oftest ødelægger et datasæt.
Derfor bookes kortlægning med lidt luft i kalenderen. En flyvning, der rykkes en dag, er billigere end en, der skal gøres om.
Ja. Punktskyen, der bygges undervejs, kan også give en simpel 3D-model af bygningen, uden at det bliver hverken kompliceret eller dyrt.
Modellen er et driftsværktøj til overblik og dialog. Den er ikke en projekteringsmodel og erstatter ikke tegningsmateriale til et byggeprojekt.
Dataene er kundens. Skriv alligevel ind i aftalen, at materialet kan udleveres i åbne formater, og hvordan overleveringen sker, hvis I skifter leverandør.
Det er et rimeligt krav til enhver leverance. Et kort, I ikke kan tage med, er reelt lejet frem for købt.
Skal I have jeres eget kortgrundlag? Se, hvordan B3D’s ydelser til kommuner og boligorganisationer kan skrues sammen, og bed om et tilbud på en enkelt ejendom, før I tager hele porteføljen.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
