Klimatilpasning starter med et opdateret datagrundlag

En klimatilpasningsplan er kun så god som det kort, den er tegnet på. Alligevel bliver skybrudsprojekter jævnligt planlagt ud fra tegninger, der er ældre end den belægning, vandet faktisk løber hen over. Så flytter man vandet fra ét sted til et andet og opdager det først ved næste kraftige regn.

Denne artikel handler om beslutningsgrundlaget. Hvilke data skal der til, før man kan pege på det rigtige sted at sætte ind? Hvorfor er netop de data svære at skaffe? Og hvad kan en droneflyvning bidrage med — og hvad kan den ikke?

Hvad et opdateret datagrundlag består af

Et brugbart grundlag for skybrudsplanlægning består af fem lag. De hænger sammen, og mangler ét af dem, bliver de øvrige svære at bruge til en beslutning.

• Terrænets fald og lavninger. Hvor er det lavt, og hvilken vej hælder det?
• Befæstede og permeable arealer. Hvor meget af grunden kan vandet sive ned i, og hvor meget løber det af?
• Tagfladerne og deres afvanding. Hvor mange m² tag afvander til hvilket punkt?
• Brønde, riste og udløb. Hvor tager systemet imod vandet, og hvor står afløbene?
• Vandets vej på overfladen. Hvor løber det hen, når kapaciteten er brugt op?

De fire første lag er registreringer, mens det femte er en beregning, som rådgiveren laver oven på dem. Netop derfor er kvaliteten af registreringerne afgørende, for en hydraulisk beregning bliver aldrig bedre end det kort, den regner på.

Terrænets fald er det bærende lag

Vand følger tyngdekraften og ikke matrikelskel, og et fald på få centimeter over en parkeringsplads afgør, om vandet ender ved en kælderskakt eller ved et græsareal. Derfor er højdedata det første, en rådgiver spørger efter.

Fra en droneflyvning kommer der både et ortofoto og en 3D-model af overfladen. Fald, lavninger og kanter kan aflæses direkte. Under tæt bevoksning ser modellen dog toppen af planterne og ikke jorden nedenunder. Det skal aftales i opgaven, hvis netop de områder er vigtige.

Befæstede og permeable arealer

Forholdet mellem fast belægning og nedsivningsevne er det tal, alle regner videre på. Asfalt, fliser og tagflader sender næsten alt vandet videre. Græs, grus og regnbede tager en del af det. Et opdateret luftfoto gør det muligt at gøre begge dele op med linjer på et kort.

Det er samme øvelse som ved almindelig arealregistrering med drone, men med et andet formål. Her handler klassificeringen ikke om driftsudbud. Den handler om, hvor meget vand grunden selv kan holde på.

Hvorfor grundlaget er svært at skaffe

De fleste kommuner og boligorganisationer har allerede data. Problemet er sjældent, at der ingenting findes. Problemet er, at det, der findes, er lavet til noget andet, eller at det er ældre end den virkelighed, det skal beskrive.

De landsdækkende ortofoto er et godt eksempel. De er lavet til at dække hele landet efter en fælles plan. De bliver ikke fornyet, fordi I har lagt ny asfalt, fjernet et cykelskur eller udvidet en parkeringsplads. Overfladen ændrer sig med byggeprojekter, mens kortet ændrer sig efter en kalender.

Prognoserne mangler til gengæld ikke, for DMI stiller med Klimaatlas et frit tilgængeligt datagrundlag med fremskrivninger for blandt andet nedbør og antallet af skybrud, opgjort på kommuneniveau og med et gitter på 1×1 km som fineste opløsning. Det svarer på, hvor meget der kommer, men ikke på, hvor vandet løber hen mellem to boligblokke.

Kloaktegninger findes ofte kun på papir

Det næste hul ligger under jorden. Mange ejendomme har kloaktegninger fra opførelsen, tegnet i hånden og opbevaret i en mappe. Senere ændringer er indtegnet med kuglepen eller slet ikke. Ingen kan lægge den slags ind i et kort uden først at oversætte det.

Det arbejde er en opgave for sig, og den er beskrevet i artiklen om digitalisering af kloaktegninger i ejendomsdriften. Selve ydelsen står på siden om digitalisering af kloaktegninger. Pointen her er rækkefølgen: papirtegningen skal gøres digital, før overfladen og afløbet kan ses i samme billede.

Kommunerne har arbejdet med problemet i fællesskab. KL’s projekt om dataunderstøttet klimatilpasning samlede værktøjer, databaser og vejledninger til kommunerne og blev afsluttet ved udgangen af 2025. Materialet er en god genvej, hvis I er i gang med at finde ud af, hvilke datakilder der overhovedet findes.

Hvad dronen bidrager med — og hvad den ikke kan

En droneflyvning løser én præcis del af opgaven. Den giver et aktuelt og målbart billede af overfladen på netop den matrikel, sagen handler om. Den løser ikke resten, og det er værd at sige højt, inden nogen bestiller.

Det ortofotoet viser

Et ortofoto er et geometrisk korrigeret billede, hvor hvert punkt svarer til en koordinat, og derfor kan man måle på det. Opløsningen ligger på cirka 1 cm/pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Der flyves med RTK-GNSS, og der lægges ikke fastpunkter ud på jorden.

På det billede kan belægningstyper skelnes, tagflader afgrænses og riste og brønddæksler stedfæstes, når de er synlige oppefra. Fremgangsmåden trin for trin er beskrevet i artiklen om ortofoto med drone. Kortet kan leveres i EPSG:25832, altså ETRS89 og UTM zone 32N, som er det system danske myndigheder bruger.

Grænsen går ved jordoverfladen

Dronen kan ikke se under jorden, og den finder ikke et rør, et stik eller en brønd, der er dækket af græs. Den fortæller heller ikke, om ledningen er tæt, eller hvor stor kapacitet den har, og alt det kræver andre metoder.

Skal ledningerne findes fysisk, er det en opgave for georadar, der scanner efter rør og ledninger i jorden. Det er en selvstændig ydelse og ikke en del af en droneflyvning. Den ærlige arbejdsdeling er, at dronen leverer overfladen, mens ledningerne kommer fra tegninger, opmåling eller georadar.

Hvad kortlægningen koster, og hvor lang tid der går

Prisen falder i to dele: selve flyvningen og det arbejde, der lægges oven på billederne bagefter. De to ting bestilles ofte sammen, men de er ikke det samme.

Hvad flyvningen koster

Kortlægning med drone koster i de fleste tilfælde 5.000-10.000 kr., og det dækker flyvningen. Skal arealerne derudover måles op og klassificeres i belægning, græs, beplantning og tagflader, kommer der et tillæg fra cirka 2.000 kr. Derfra afhænger prisen af omfanget og ejendommens størrelse.

Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, falder prisen 30-50 %. Det er værd at regne på, hvis flere afdelinger eller flere skoler skal vurderes i samme omgang. Bed om en samlet pris for porteføljen i stedet for en pris per bygning.

Hvor lang tid der går

Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance. Ved mange ejendomme skal I regne med et par måneder. Læg det ind i tidsplanen, før ansøgningsfristen eller budgetbehandlingen nærmer sig.

Beboede ejendomme skal desuden varsles. Beboerne skal have rimelig tid til at se varslingen, så de første cirka 14 dage går med det. Derefter følger selve flyvningen og efterbehandlingen af billederne.

Sådan bruges grundlaget i en klimatilpasningsplan

Et kort er ikke en plan, og værdien opstår først, når grundlaget bruges til at vælge mellem indsatser og til at dokumentere valget bagefter. Det gælder både i en kommunal forvaltning og i en boligorganisation.

Prioritering frem for mavefornemmelse

Med et aktuelt kort kan lavninger, befæstelsesgrad og afvanding holdes op mod hinanden på tværs af ejendomme. Så bliver det synligt, hvor et indgreb flytter mest, og hvor risikoen er lille. Uden det grundlag prioriteres der efter, hvem der har klaget senest.

Ansvaret gør prioriteringen konkret. KL skriver om klimatilpasning, at ansvaret for at sikre sin ejendom er lodsejerens, men at ingen kan løse opgaven alene. En kommune og en boligorganisation er lodsejere. Hvordan et luftfoto bliver til et arbejdsgrundlag i forvaltningen, er foldet ud i artiklen om ortofoto til kommunal planlægning.

LAR-løsninger skal placeres et sted

Lokal afledning af regnvand er den løsning, mange lander på. BL beskriver LAR som håndtering af regnvand lokalt gennem nedsivning, regnbede, grønne tage og permeable belægninger i stedet for at lede det direkte i kloakken. Formålet er at aflaste kloaksystemet og mindske risikoen for oversvømmelse.

Men et regnbed skal ligge et bestemt sted for at virke, nemlig dér hvor vandet kommer forbi, og hvor jorden kan tage imod. Det er præcis den type valg, et opdateret kort over terræn og befæstelse kvalificerer. Og når anlægget er lavet, kan en ny flyvning dokumentere, hvordan der så ud før og efter.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)