Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., 8960 Randers SØ
Skybrudssikring i en boligforening starter med et præcist kort over terrænet: hvor vandet løber, hvor det samler sig, og hvor det rammer bygningerne. Med en drone måler vi terræn og overflader på hele afdelingen og leverer en terrænmodel, en overflademodel, lavpunkter, strømningsveje og befæstelsesgrad. Det er grundlaget, som rådgiveren bruger til at dimensionere tiltagene. Uden det bygger planen på gamle tegninger og gæt.
Hurtige indblik
Indhold
DMI definerer i sin varsling et skybrud som mere end 15 mm regn på 30 minutter. Det er en mængde, som kloakken i et boligområde normalt ikke er bygget til, fordi den er dimensioneret til hverdagsregnen. Ved et skybrud løber overskuddet derfor på terrænet og følger faldet.
Derfor er terrænet så vigtigt: vandet tager den vej, som fald, kantsten og bygninger giver det. Står der en kælderindgang eller et lavt vindue i vejen, er det dér, skaden sker. Når I kender vandets vej, kan I lede det uden om eller samle det et sted, hvor det ikke gør skade.
Mange almene boligafdelinger fra 1960’erne og 1970’erne har store, flade gårdrum med asfalt, fliser og græs. Faldet er ofte kun få centimeter, hvilket er nok til at styre vandet, men ikke nok til at man kan se det med det blotte øje. Kældre, lyskasker og nedgange til cykelkældre ligger tit lavere end terrænet omkring dem.
Landsbyggefonden har lavet en klimascreening af den almene sektors cirka 92.000 boligbygninger, som BL omtaler i sin vejledning om lokal afledning af regnvand. Screeningen giver et første billede af risikoen, men den viser ikke, hvor vandet løber på netop jeres matrikel. Det kræver en måling af terrænet, som det ligger i dag.
En kortlægning til skybrud skal kunne mere end at se pæn ud, for den skal kunne måles i og vise både terræn, overflader og belægninger. Vi leverer fire ting, som rådgiveren kan arbejde videre med.
Ud fra dronens billeder beregnes en punktsky af hele området. Af den laves to modeller. Terrænmodellen (DTM) viser selve jordoverfladen uden bygninger og træer. Overflademodellen (DSM) viser alt, hvad der står på jorden, også kantsten, mure, hække og trapper.
Rådgiveren har brug for begge, fordi terrænmodellen viser det store fald. Overflademodellen viser de små forhindringer, der i praksis styrer vandet, fx en kantsten der leder vandet mod en kælder. Modellerne skal være målt med kontrolpunkter på jorden, så de passer med kloakplaner og matrikelkort.
Af terrænmodellen beregner vi, hvor vandet løber, og hvor det samler sig. Strømningsvejene viser vandets vej hen over afdelingen, mens lavpunkterne viser, hvor det bliver stående. Ofte ligger det største problem et andet sted, end driften forventer, fx i en vej uden for gården eller på en nabogrund.
Befæstede flader som tage, asfalt og fliser sender vandet videre med det samme, mens græs og bede holder på en del af det. Fra ortofotoet opmåler vi alle flader i m² og beregner befæstelsesgrad og afløbskoefficient. Tallene bruges til at regne på, hvor meget vand der skal håndteres, og de er også relevante, når afdelingen skal tale med forsyningen om afledning af regnvand.
En skybrudsplan har flere led. Det er en fordel at holde dem adskilt, så det er klart, hvem der står for hvad. Vi leverer det målte grundlag, og rådgiveren laver analysen og foreslår tiltag. Boligorganisationen og afdelingsbestyrelsen beslutter, hvad der skal laves.
| Opgave | Hvem | Leverance |
|---|---|---|
| Måling af terræn og overflader | B3D | Ortofoto, terrænmodel og overflademodel |
| Lavpunkter, strømningsveje og befæstelse | B3D | Kortlag og opgørelse af flader i m² |
| Skybrudsanalyse og dimensionering | Rådgiver | Vandmængder, løsningsforslag og overslag |
| Prioritering og budget | Boligorganisation og afdeling | Plan for hvad der laves hvornår |
| Drift og opfølgning | Driften | Rensning, tilsyn og opdatering af kortet |
Kortlægningen hører under samme fagområde som vores øvrige dronekort og GIS-data. Lagene kan derfor åbnes i rådgiverens egne programmer og bruges sammen med kloakplaner og ledningsoplysninger.
Ikke alle lavpunkter er lige farlige: et lavpunkt midt på en græsplæne er en vandpyt. Et lavpunkt foran en kælderdør er en skade, der venter. Sorter derfor risikopunkterne efter, hvad der kan ske, og hvor hurtigt det kan gå.
Sluger og brønde skal også være rene og fungere, før en plan kan vurderes. Her kan en registrering af afløbsbrønde give driften en liste over, hvor der skal renses først.
Når risikoen er kortlagt, skal der vælges tiltag. Nogle leder vandet væk fra bygningerne, andre holder det tilbage, og nogle beskytter selve bygningen. De fleste afdelinger får mest ud af en kombination, og rækkefølgen er vigtig.
| Tilgang | Hvornår den giver mening | Begrænsning |
|---|---|---|
| Overfladeløsninger: regnbede, render, lavninger og skybrudsveje | Når der er plads, og terrænet kan lede vandet uden om bygningerne | Kræver areal og præcis placering i forhold til fald og fundamenter |
| Permeable belægninger | På p-pladser, stier og arealer med lidt trafik | Skal holdes rene og virker dårligt på tæt jord |
| Højvandslukke og pumper | Som sidste sikring af kældre og tekniske rum | Løser ikke årsagen og kræver vedligehold og strøm |
Klimatilpasning.dk beskriver skybrudsveje og grønne løsninger, der forsinker vandet på terræn, før det ledes videre. Princippet er det samme i en boligafdeling, bare i mindre skala. Begynd med de tiltag, der beskytter kældre og bygninger. Lad pumper og lukker være den sidste sikring, ikke den første.
En skybrudsplan er kun god, så længe terrænet ligner det, der blev målt. Når der lægges ny belægning, bygges et cykelskur eller flyttes en sti, ændrer vandets vej sig. Flyv derfor igen efter større ombygninger, og når planen alligevel skal revideres af rådgiveren.
Når ortofotos og højdemodeller ligger i B3DCloud, kan driften, rådgiveren og bestyrelsen se de samme kort. Ny og gammel måling kan vises side om side, hvilket gør det lettere at forklare, hvorfor et tiltag er placeret, hvor det er. Har I også brug for et bredere grundlag for klimaarbejdet, så læs om, hvorfor klimatilpasning starter med et opdateret datagrundlag.
Når flyvningen er målt op mod kontrolpunkter på jorden, er modellen præcis på centimeterniveau.
Det er nok til at se fald på få centimeter over et gårdrum. Uden kontrolpunkter kan modellen ligge forskudt, og så passer den ikke med kloakplaner og matrikelkort.
Den nationale højdemodel er god til overblikket, men den viser ikke nødvendigvis jeres afdeling, som den ser ud i dag.
Den er målt fra fly og bliver ikke opdateret, hver gang en p-plads lægges om. En dronemåling viser nye belægninger, kantsten og mure, som styrer vandet lokalt.
Bedst i perioder med lidt løv og tørre flader, typisk sent efterår eller tidligt forår.
Løv og høj vegetation skjuler terrænet, og sne gør målingen umulig. Vandpytter på belægninger kan også forstyrre beregningen af overfladen.
Nej. Vi leverer det målte grundlag: terrænmodel, overflademodel, lavpunkter, strømningsveje og befæstelsesgrad.
Analysen, dimensioneringen og forslagene til tiltag laver jeres rådgiver. Data leveres, så rådgiveren kan arbejde videre i sine egne programmer.
Tage, asfalt, fliser og andre tætte belægninger tæller som befæstede, fordi vandet løber direkte af.
Græs, bede og grus holder på en del af vandet. Permeable belægninger ligger imellem, og hvor meget de tager, afhænger af underlaget.
Kloakken er bygget til at tage hverdagsregnen, ikke de store mængder, der falder på kort tid ved et skybrud.
Det overskydende vand løber på terrænet. Derfor er det terrænets fald, der afgør, hvor skaderne opstår.
Vil I vide, hvor vandet løber i jeres afdeling? Kontakt os, så aftaler vi en måling, som jeres rådgiver kan bygge skybrudsplanen på.
Sådan bruges ortofoto og højdemodel fra drone, når kommunen skal gennemgå § 3-registreringen i perioden 2025-2034.
Sådan bruges en Matterport-scanning ved fraflytningssynet, så lejemålets tilstand er dokumenteret inden for lovens korte frister.
