Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
Man - Fre 08.30 - 16.00 (+45) 71 99 70 60 [email protected] Haraldsvej 60, 1., lok H1.39, 8960 Randers SØ
En kommune får leveret et ortofoto af en boligafdeling. Filen er skarp, den fylder meget, og den lander på et drev. Et halvt år senere kan ingen huske, hvor den ligger, og arealerne er for længst tegnet om i hånden.
Det spring er det, GIS-integration fjerner. Dronedata bliver et kortlag i kommunens eget GIS i stedet for en fil i en mappe. Denne artikel følger dataflowet fra georefereret optagelse til WMS, WFS eller API, og undervejs ser vi på koordinatsystemer, dataformater og leverandøruafhængighed. Skal fundene i stedet blive til opgaver i driftssystemet, er det emnet i artiklen om FM-systemintegration med dronedata.
| Kortlag frem for filer | Et ortofoto på et drev er dokumentation. Et kortlag i GIS er et arbejdsgrundlag. Forskellen er en adresse, systemet selv kan kalde. |
| To koordinatsystemer i spil | Dronen optager i WGS84. Danske kommuner arbejder i EPSG:25832. Omregningen skal ske ét sted i kæden. |
| Ingen fastpunkter på jorden | B3D flyver med RTK-GNSS og lægger ikke Ground Control Points ud. Opløsningen er ca. 1 cm pr. pixel, og geometrien er normalt inden for 2 cm. |
| WMS viser, WFS udleverer | WMS sender et kortbillede. WFS sender selve objekterne med attributter. Vælg efter, om laget skal ses eller bearbejdes. |
| Systemerne har navne | B3D kobler data til Dalux, DBD (Digital Bygningsdata) og NTI FM samt til GIS-systemer. Hvad der er muligt, afhænger af licens og version. |
| Åbenhed er et krav, ikke et håb | Aftal koordinatsystem, formater og fuldt dataudtræk i kontrakten. Så kan I skifte leverandør uden at miste historikken. |
GIS-integration vil sige, at dronedata lægges ind som et kortlag i det geografiske informationssystem, kommunen allerede bruger. Laget har en placering, en projektion og et sæt attributter. Det kan tændes, slukkes og lægges oven på matrikelkort og ledningsdata.
Modsætningen er filen. En fil kan åbnes, men den kan ikke forespørges, og den kan heller ikke deles uden at blive kopieret. Kopien er forældet samme dag, den bliver lavet.
Et ortofoto er et geometrisk rettet luftbillede. Det bruges som baggrundskort, og man kan måle afstande og arealer direkte på det. Opløsningen ligger typisk på ca. 1 cm pr. pixel.
En 3D-punktsky er noget andet, fordi den består af punkter med højdeinformation og bruges til terrænmodeller, volumenberegning og bygningsmodeller. Skal I bruge begge dele, skal begge dele aftales på forhånd. Selve kortlægningen er beskrevet trin for trin i artiklen om ortofoto med drone.
Dronen optager i WGS84. Danske kommuner arbejder i EPSG:25832, som er ETRS89 / UTM zone 32N. Systemet dækker Europa mellem 6 og 12 grader østlig længde, og Danmark ligger midt i det bælte.
Omregningen mellem de to systemer skal ske ét sted i kæden, for sker den flere steder, opstår der små forskelle, som ingen opdager med det samme. Fejlen ligner ikke en fejl, fordi laget ligger pænt på kortet. Det ligger bare ikke præcis dér, hvor bygningen står.
B3D flyver med RTK-GNSS, hvor dronens position rettes løbende mod en referencestation under selve flyvningen. Derfor lægges der ikke Ground Control Points ud på jorden på forhånd.
Det sparer en arbejdsgang på stedet og gør en flyvning over en beboet afdeling nemmere at planlægge. Opløsningen på ortofotoet er ca. 1 cm pr. pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Hvorfor det tal betyder noget i det daglige, er foldet ud i artiklen om præcision i kortdata.
Aftal koordinatsystemet skriftligt, før dronen letter. Det tager to minutter i en mail og er den billigste fejlkilde, en ejendomsafdeling kan fjerne fra projektet.
Bed samtidig om at få oplyst, hvilket system dataene er optaget i, og hvilket de er leveret i. De to oplysninger gør det muligt at spore en forskydning, hvis den dukker op senere.
Der er tre veje ind i GIS, for dataene kan komme som en fil, som en visningstjeneste eller som en datatjeneste. De tre giver hver sin form for adgang, og de udelukker ikke hinanden.
WMS er OGC’s standard for at hente georegistrerede kortbilleder over et simpelt HTTP-interface. Serveren sender et billede tilbage i JPEG eller PNG. Den gældende version er WMS 1.3.0, som er det samme dokument som ISO 19128.
Det er den enkleste vej ind i systemet. En medarbejder indsætter tjenestens adresse i GIS-programmet, og laget dukker op uden nogen form for programmering.
WFS giver derimod direkte adgang til de geografiske objekter og deres egenskaber, ikke bare til et billede af dem. Et hækareal kommer over som en polygon med attributter.
Brug WFS, når laget skal bearbejdes, sammenlignes over tid eller indgå i en arealberegning. Skal det udelukkende ses som baggrundskort, er WMS rigeligt.
Tjenester er bekvemme, men de forudsætter, at nogen holder dem kørende år efter år. Derfor bør aftalen altid indeholde retten til et fuldt dataudtræk i åbne filformater.
Betragt udtrækket som en forsikring frem for som en daglig arbejdsgang. Bruger I det aldrig, har det stadig gjort sit arbejde den dag, samarbejdet skifter form.
Tabellen stiller mulighederne op efter, hvad de forudsætter, og hvad de giver til gengæld. Vælg efter, hvor ofte laget skal opdateres, frem for efter hvad der er hurtigst at komme i gang med.
| Vej ind | Sådan opdateres laget | Passer til | Svagheden |
|---|---|---|---|
| Filudtræk | Manuelt, én gang pr. flyvning | Et enkelt projekt eller en arkivkopi | Nogen skal huske at lægge den nye version ind |
| WMS-tjeneste | Følger med, når kilden opdateres | Baggrundskort til mange brugere | Giver et billede, ikke tal der kan regnes på |
| WFS-tjeneste | Følger med, og objekterne kan hentes | Arealer, der skal måles og sammenlignes | Kræver, at attributterne er aftalt på forhånd |
| Kobling via API | Automatisk mod et andet system | Fast rytme og mange ejendomme | Forudsætter et åbent system og en opsætning i starten |
Bemærk den sidste kolonne, for ingen af mulighederne er gratis. Forskellen ligger i, om omkostningen falder én gang i opsætningen eller hver eneste gang, der bliver fløjet.
Vejen fra optagelse til færdigt kortlag har fem led, og hvert led kan udføres omhyggeligt eller skødesløst. Fejlene fra de første led kan sjældent rettes i de sidste.
Første trin er aftalen, hvor koordinatsystem, ønskede kortlag og attributter skal ligge fast, inden der flyves. Andet trin er selve flyvningen, hvor området fotograferes med overlap, og hvert billede får sin position via RTK-GNSS.
Tredje trin er den fotogrammetriske behandling, hvor billederne sættes sammen til et ortofoto og eventuelt en 3D-model. Fjerde trin er klassificeringen, hvor flader bliver til navngivne objekter med areal og type.
Femte trin er publiceringen. Laget lægges ud som en tjeneste eller en fil i det aftalte format, og kommunens GIS peger på det. Hvordan det står i forhold til klassisk landmåling, er regnet igennem i artiklen om dronedata over for traditionel opmåling.
Et råt ortofoto er ikke et kortlag, og det bliver det først, når nogen har tegnet og navngivet det, der skal kunne søges på. Arbejdet er manuelt og fagligt, og det er også dét, der oftest bliver undervurderet i budgetteringen.
Grønne arealer er det oplagte første kortlag, fordi hække, græsflader og belægninger allerede indgår i pleje, udbud og afregning. Så har laget en modtager fra dag ét. Ydelsen er beskrevet på siden om arealregistrering med drone.
B3D kobler data til Dalux, DBD (Digital Bygningsdata) og NTI FM samt til GIS-systemer. Det er dem, vi møder oftest hos kommuner og boligorganisationer. Dataene samles i ejendomsdataplatformen B3DCloud og leveres derfra videre i det aftalte format.
Hvor åbent det enkelte system er, kan ikke vides udefra, fordi det afhænger af licens, moduler og version. Svaret på “kan det lade sig gøre?” er derfor en afklaring i tilbudsfasen frem for et løfte i et salgsmateriale.
Bed om dokumentation for tre ting. Kan systemet læse en ekstern WMS- eller WFS-tjeneste? Kan det gemme et koordinat på et objekt? Og kan I selv rette i attributterne bagefter?
Få svarene på skrift, inden I bestiller flyvningen, for det er en billig time at investere. De tre svar afgør, hvad der overhovedet er teknisk muligt at bygge bagefter.
Leverandørbinding opstår sjældent med vilje, men den opstår, når dataene kun findes ét sted, og formatet kun kan læses af ét program. Modtrækket er åbne standarder og en kontrakt, der siger det direkte.
Kommunerne er i forvejen vant til at dele geodata på tværs. GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner om at vedligeholde en præcis og aktuel kortlægning af by og landskab. Den samme logik bør gælde jeres egne dronedata.
De fire krav koster ingenting at stille, mens aftalen bliver indgået. Bagefter er de en forhandling.
GeoDanmark Ortofoto er landsdækkende luftfoto, som er efterbehandlet til brug for kort. Det distribueres via Datafordeleren og ligger under de fleste kommunale korttjenester i forvejen.
Dronedata erstatter ikke det lag. Dronen flyver lavere og dækker ét område ad gangen, og opløsningen er derfor en anden. Brug det landsdækkende lag som baggrund og dronelaget dér, hvor der sker noget. Hvordan et ortofoto bruges videre i sagsbehandlingen, er beskrevet i artiklen om ortofoto til kommunal planlægning.
Selve droneflyvningen til 2D- og 3D-kortlægning koster 5.000-10.000 kr. i de fleste tilfælde. Skal arealerne opmåles og klassificeres oven i flyvningen, kommer der et tillæg fra ca. 2.000 kr. Derefter afhænger prisen af omfanget og ejendommens størrelse.
B3DCloud koster 2.500 kr. plus moms om året for op til fire ejendomme i indeks 2026 og stiger gradvist med antallet. Ved en rammeaftale, der omfatter et større antal ejendomme, ligger rabatten på 30-50 %. Bed derfor om en samlet pris for porteføljen, og få et tilbud på dronekort som GIS-kort.
Regn tid ind i planen. Ved få ejendomme går der normalt 2-4 uger fra aftale til leverance, og ved mange ejendomme et par måneder. Beboede ejendomme skal varsles, og de første cirka 14 dage går med det.
Fejlene ligner hinanden på tværs af kommuner og boligorganisationer, og de handler sjældent om teknikken. Næsten altid handler de om aftaler, der blev indgået for sent i forløbet.
Laget lander skævt, og ingen kan umiddelbart forklare hvorfor. Fejlen opdages typisk først, når en medarbejder måler en afstand og undrer sig over resultatet. Aftal EPSG-koden i bestillingen, så forsvinder problemet.
To flyvninger over samme område kan se meget forskellige ud. Løv, skygger og årstid ændrer billedet, selv når intet på jorden har flyttet sig. Skal I følge en udvikling over tid, skal vilkårene ligge nogenlunde fast fra gang til gang.
Et kortlag uden en ansvarlig medarbejder forfalder stille og roligt. Ingen retter fejlene, ingen bestiller opdateringen, og efter et par år arbejder afdelingen videre på det gamle kort. Udpeg derfor en ejer, allerede når laget bestilles.
EPSG:25832, altså ETRS89 / UTM zone 32N. Det er det system, danske kommuner arbejder i, og det bør stå direkte i bestillingen.
Dronen optager i WGS84, så der sker altid en omregning undervejs. Bed om at få oplyst begge dele, så en forskydning kan spores, hvis den opstår.
Nej. B3D flyver med RTK-GNSS og lægger ikke Ground Control Points ud. Positionen rettes løbende mod en referencestation under flyvningen.
Opløsningen på ortofotoet er ca. 1 cm pr. pixel, og præcisionen er normalt inden for 2 cm. Det er nok til drift, pleje og planlægning.
Ja, hvis laget leveres som en WMS- eller WFS-tjeneste. Så indsættes en adresse i GIS-programmet, og laget dukker op uden programmering.
Er laget leveret som en fil, skal den importeres manuelt hver gang. Det virker fint til et enkelt projekt, men det skalerer dårligt over en portefølje.
Der findes ingen fast regel. Kadencen skal følge, hvor hurtigt området ændrer sig, og hvad laget bruges til i driften.
Et areal, der ligger til grund for pleje og afregning, har brug for hyppigere opdatering end et baggrundskort. Aftal rytmen ud fra formålet frem for ud fra en tommelfingerregel.
Nej. Dataene kan leveres som filer, og de kan lægges ind i jeres GIS uden en platform imellem.
En platform gør til gengæld opdateringen til en tjeneste frem for en manuel opgave. Den forskel vokser med antallet af ejendomme og antallet af brugere.
Det afhænger helt af aftalen. Står der, at I kan få et fuldt udtræk i åbne formater, kan lagene flyttes med over.
Står det ikke, risikerer I at starte forfra med en ny flyvning. Skriv derfor ejerskab, formater og udtræk ind, allerede når samarbejdet begynder.
Overvejer I at få dronedata ind i jeres GIS? Start med ét område og ét lag, og få koordinatsystem, format og udtræk aftalt, inden dronen letter.
De fleste kommunale ejendomme ligger på niveau 1 eller 2 – og det er ofte nok. Se hvilket niveau der giver mest for pengene, og hvad der typisk går galt.
Ortofoto, grønne arealer, vinterkort og inspektionsbilleder samlet i én portal. Se hvad B3DCloud koster, hvad data bruges til, og hvordan I kommer i gang.
