Broinspektion med drone: fotos og 3D-model til eftersyn

Broinspektion med drone giver kommuner og ejendomsejere præcis dokumentation, termisk scanning og 3D-modeller af bygværker, uden liftudstyr og trafiklukninger.

Broinspektion med drone giver et systematisk billedgrundlag af bygværket: fotos tæt på alle de flader, dronen kan nå, og en 3D-model af hele broen. Materialet er et supplement til ingeniørens generaleftersyn, ikke en erstatning for det. For kommuner med mange broer betyder det, at eftersynet kan bygge på billeder af hele konstruktionen, og at næste eftersyn kan sammenlignes med det forrige.

Hurtige indblik

  • Generaleftersyn gennemføres normalt hvert 3.-6. år, og rutineeftersyn normalt én gang om året.
  • Dronen fotograferer brokanter, sider, piller, rækværk, belægning og afvanding tæt på uden lift.
  • En 3D-model af broen gør det muligt at se konstruktionen fra alle sider og måle på den.
  • Vurderingen af skaderne og eventuelle prøver i betonen hører til ingeniøren.
  • Billeder og model gemmes, så tilstanden kan følges fra eftersyn til eftersyn.

Hvad broinspektion med drone er

Ved en broinspektion med drone flyver piloten planlagte ruter langs bygværket og fotograferer de flader, dronen kan nå, med overlap. Billederne bliver til en samlet dokumentation og en 3D-model af broen. Formålet er det samme som ved en traditionel gennemgang: at få registreret skader og nedbrydning, så vedligeholdet kan planlægges.

Forskellen ligger i adgangen. Inspektøren skal ikke op i en lift for at se kantbjælker og piller, og billederne dækker hele konstruktionen i stedet for enkelte nedslag. Metoden bruges allerede i Danmark. Vejdirektoratet har fået gennemført droneinspektioner af blandt andet Mønbroen og Farøbroerne.

Eftersyn af broer: de tre typer

Vejdirektoratet arbejder med tre typer eftersyn. Rutineeftersyn udføres normalt én gang om året og skal sikre, at bygværket fungerer, og at der ikke er åbenlyse fejl. Generaleftersynet er den grundige gennemgang af alle bygværkets dele.

Ifølge Vejdirektoratets vejledning om generaleftersyn gennemføres det normalt hvert 3.-6. år. Intervallet kan sættes ned til ét år, hvis bygværket er i meget dårlig stand. Særeftersyn bestilles, når generaleftersynet viser behov for en dybere undersøgelse, for eksempel før større reparationer.

Kommunerne har ansvaret for broerne på det kommunale vejnet. I praksis udføres eftersynene ofte af rådgivende ingeniører, og det er dem, droneinspektionen skal levere materiale til.

Hvad dronen kan dokumentere

Dronen kan fotografere de udvendige flader tæt på, også dem, der er svære at nå fra vejen eller brinken. Det gælder blandt andet:

  • Kantbjælker, rækværk og autoværn
  • Brobanens belægning, fuger og afvanding
  • Siderne af overbygningen og pillerne
  • Vingemure, skråninger og kegler ved landfæsterne
  • Revner, afskalninger og rustudfældninger på de flader, kameraet kan se
Betonbro over en å set fra drone i lav højde
Broen set fra drone. Siderne, pillerne og landfæsterne kan fotograferes tæt på uden lift.

Hvert billede er stedfæstet, så et fund kan findes igen ved næste eftersyn. Det gør det også lettere at se, om en revne er blevet større. Billederne kan samles som droneinspektionsbilleder med fund markeret direkte på fotoet.

3D-modellen som arbejdsredskab

Ud fra de overlappende billeder beregnes en 3D-model af broen med centimeternøjagtig geometri. Ingeniøren kan dreje modellen, se konstruktionen fra alle sider og måle på den. Det er nyttigt, både når skaderne skal vurderes, og når en reparation skal planlægges.

Modellen kan også deles med rådgivere og entreprenører, så alle ser det samme. Og når næste model laves med samme metode, kan de to sammenlignes.

Hvad dronen ikke kan

Dronen ser kun overfladen. Den kan ikke afgøre, om betonen er delamineret, hvor meget armering der er tæret, eller om en lejekonstruktion fungerer. Den slags kræver ingeniørens undersøgelser på stedet, for eksempel prøver udtaget af betonen.

Undersiden af brodækket og steder uden fri sigt til himlen er også svære at dække med en almindelig drone. De dele må stadig gennemgås på anden vis. Vurderingen af skaderne, tilstandskarakteren og anbefalingerne hører til ingeniøren. B3D leverer dokumentationen, ingeniøren leverer vurderingen.

Planlægning og regler

Droneflyvning i Danmark hører under Trafikstyrelsen og EU-reglerne for droner. Ved broer skal flyvningen planlægges i forhold til trafikken på og under broen, og nær veje, jernbaner og bebyggelse kan der være krav om særlige tilladelser. Flyvningen tilrettelægges, så trafikken påvirkes mindst muligt.

Vejret betyder også noget. Kraftig vind og regn giver dårlige billeder, så der skal være plads i planen til at flytte en flyvning. Læs mere om dronelovgivningen i Danmark.

Sammenligning af metoder

MetodeStyrkerBegrænsninger
Gennemgang fra terræn og liftIngeniøren kan røre, banke og måle på konstruktionenKræver udstyr og ofte afspærring, dækker kun det, liften kan nå
Droneinspektion med fotos og 3D-modelDækker de udvendige flader tæt på, stedfæstede billeder, model der kan måles på og sammenlignesSer kun overfladen, dækker ikke undersiden af brodækket, afhænger af vejret
Særlige undersøgelserPrøver og målinger giver svar på, hvad der sker inde i konstruktionenDyre og lokale, bruges hvor eftersynet viser behov

Metoderne supplerer hinanden. Dronen giver overblikket og peger på, hvor ingeniøren skal se nærmere efter.

Data efter eftersynet

Et eftersyn, der ender som en PDF, er svært at sammenligne med det næste. Ligger billederne og 3D-modellen i B3DCloud, kan kommunen åbne dem i browseren og lægge næste eftersyn oven på det forrige. Så kan forvaltningen vise politikerne, hvilke broer der bliver dårligere, og hvad det betyder at vente.

B3D kobler data til Dalux, DBD og NTI FM samt til GIS-systemer. Hvordan en kobling bygges, afhænger af det system, kommunen bruger.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan en droneinspektion erstatte et generaleftersyn af en bro?

Nej. Dronen leverer fotos og en 3D-model af de udvendige flader, men selve eftersynet og vurderingen af skaderne udføres af en ingeniør.

Dronematerialet gør eftersynet mere fuldstændigt og lettere at sammenligne med det næste.

Hvor ofte skal en bro have et generaleftersyn?

Normalt hvert 3.-6. år ifølge Vejdirektoratets vejledning.

Intervallet kan sættes ned til ét år, hvis bygværket er i meget dårlig stand. Rutineeftersyn udføres normalt én gang om året.

Kan dronen se undersiden af brodækket?

Kun delvist. Under brodækket er der ikke fri sigt til himlen, og det gør det svært at flyve en almindelig drone sikkert.

Undersiden gennemgås derfor typisk på anden vis, mens dronen dækker kanter, sider, piller og landfæster.

Hvilke broer egner sig til droneinspektion?

Især broer, hvor siderne og pillerne er svære at nå fra terræn, for eksempel broer over vandløb, veje og i skrånende terræn.

Små konstruktioner, der kan gennemgås fra terræn, har mindre at vinde ved dronen.

Kræver droneflyvning ved broer særlige tilladelser?

Det kan det. Flyvning nær veje, jernbaner og bebyggelse skal planlægges efter Trafikstyrelsens regler og kan kræve særlige tilladelser.

Det afklares, når flyvningen planlægges, sammen med hensynet til trafikken.

Hvordan gemmes billeder og 3D-model efter eftersynet?

I B3DCloud, hvor forvaltningen, rådgiveren og entreprenøren kan få adgang til det samme materiale.

Næste eftersyn kan lægges oven på, så udviklingen i skaderne kan følges over tid.

Læs også

Har I broer, der skal have et generaleftersyn? Se, hvordan droneinspektion kan levere fotos og 3D-model til ingeniørens eftersyn, og start eventuelt med én bro.

Kilder

Picture of Carsten Kruse

Carsten Kruse

Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.

Lad os tage en uforpligtende snak

Har I brug for bedre overblik over bygninger, data eller drift? Fortæl os kort, hvad I står med, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne og hjælper jer godt videre.​

Carsten Kruse, B3D
Direktør, B3D Group ApS

Relaterede artikler