Private stikledninger er sjældent i LER. Sådan måles kloakken ind med drone og GNSS, mens udgravningen står åben, og lægges ind i ledningskortet.
Når kloakken ligger frit i en åben udgravning, er det den bedste chance for at få den målt præcist ind. Så snart der er fyldt jord på igen, er rørene skjult, og næste gang nogen skal grave, må de gætte ud fra gamle tegninger. Med en drone og en GNSS-modtager kan forløb og koter måles ind, mens udgravningen står åben, og lægges direkte ind i ejendommens ledningskort.
Hurtige indblik
Private stikledninger er som regel ikke registreret i Ledningsejerregistret (LER).
Dronen laver en 3D-model af den åbne udgravning, og en GNSS-modtager måler rørtop, brønde og knæk præcist ind.
Resultatet er koter og forløb som GIS-lag, som kan lægges ind i matriklens ledningskort.
Målingen skal ske, før der fyldes jord på, så den skal aftales med entreprenøren i god tid.
Vand i udgravningen og afstivning kan skjule dele af røret. Her måles der ind med GNSS-stokken.
I mange boligafdelinger og kommunale ejendomme findes kloakken kun på gamle tegninger. De er ofte tegnet i hånden, og ledningerne ligger ikke altid, hvor stregerne viser. Vi har digitaliseret kloaktegninger for over 1.000 ejendomme.
En åben udgravning er derfor en mulighed, der ikke kommer igen foreløbig. Rørene ligger synligt, og målingen kan klares, mens entreprenøren alligevel er på stedet.
LER dækker ikke private ledninger
Mange regner med, at Ledningsejerregistret viser alle ledninger i jorden. Men ifølge vejledningen til LER-loven er stikledninger kun omfattet, hvis de ejes af et forsyningsselskab. Stikledninger, der ejes af private, virksomheder, foreninger eller kommuner, er ikke omfattet.
Bolius skriver også, at rør og ledninger på en grund ikke nødvendigvis er registreret, fordi private ejere ikke har pligt til at registrere dem. Ledningerne på grunden er i princippet ejerens ansvar. Derfor er det ejerens egne tegninger og målinger, der skal vise, hvor de ligger.
Sådan foregår målingen
Drone over udgravningen. Dronen tager overlappende billeder af den åbne udgravning, som bliver regnet sammen til en 3D-model og en punktsky.
GNSS-indmåling. Med en GNSS-modtager på stok måler vi rørtop, brønde, knæk og samlinger ind med koter.
Behandling. Billeder og målinger samles, så forløb og koter for hver ledning kan aflæses.
Med en GNSS-modtager på stok måles rørtop, brønde og knæk ind med koter.
Kombinationen giver både et samlet billede af udgravningen og præcise punkter på centimeterniveau. Læs mere om, hvordan en punktsky fra drone bliver til.
Hvad får I?
En 3D-model af udgravningen, som den så ud, før der blev fyldt jord på.
Koter og forløb som GIS-lag, som kan bruges i jeres GIS-system eller ses i B3DCloud.
Ledningerne lagt ind i matriklens ledningskort sammen med de øvrige ledninger på grunden.
Næste gang der skal graves, kan entreprenøren se, hvor rørene ligger, og i hvilken dybde. Det mindsker risikoen for at ramme en ledning og gør det lettere at planlægge arbejdet.
Hvad kan gøre målingen sværere?
Dronen kan kun se det, der ligger synligt. Står der vand i bunden af udgravningen, eller dækker afstivningen dele af røret, kan de ikke ses på billederne. Her måler vi punkterne ind med GNSS-stokken direkte på røret.
Er ledningerne allerede dækket til, kan en måling med drone ikke finde dem, og så kan en undersøgelse med jordradar være en mulighed.
Carsten Kruse har arbejdet med digitalisering af bygninger og droner indenfor ejendomsdrift siden 2016 og har stået i spidsen for digitalisering af mere end 5.000 ejendomme, særligt i den almene og kommunale sektor.